Uledsagede flygtningebørn, som ankommer til Danmark med ar på krop og sjæl, kan vente længe på en vurdering af, om de har behov for at se en læge eller en psykolog. De har ellers ret til en sundheds-screening senest 10 dage, efter de er ankommet til Danmark. Men på flere af kommunernes asylcentre for børn og unge har flygtninge ventet flere måneder, skriver Fagbladet Sygeplejersken.
Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, oplever, at det er et generelt billede, at sundhedsplejerskerne på asylcentrene ikke kan leve op til kravet om, at flygtningebørnene bliver sundheds-screenet senest 10 dage efter ankomsten.
- Når jeg mødes med sundhedsplejerskerne, som er ansat i de nye stillinger ude i kommunerne, så er det helt klare billede, at de ikke er i stand til at leve op til de faglige krav, de skal kunne leve op til. De kan simpelthen ikke nå denne her opgave med de mange børn, der er kommet ude i kommunerne, siger Grete Christensen.
I Tønder Kommune er to nye kommunale asylcentre for børn og unge åbnet inden for de sidste fem måneder, og her kan Fagbladet Sygeplejersken dokumentere, at 91 børn den 1. april ikke var blevet sundhedsscreenet. 52 af de børn havde på det tidspunkt været i Danmark i to-fire måneder.
Jacob Kierkegaard, der er leder af Asyl Syd, erkender, at centret har haft svært ved at leve op til de obligatoriske sundheds-screeninger, som flygtninge har ret til.
- Der er jo ikke nogen, der har kunnet forudsige den asylsituation, der forløb henover efteråret, så det er meget naturligt, at der er nogle ting, som der kommer et efterslæb på. Men det har vi indhentet nu, siger han og forsikrer, at alle børn i dag har fået en sundhedsvurdering.
Mangel på sundhedspersonale
Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, er af den klare opfattelse, at udfordringen med at leve op til den obligatoriske sundheds-screening strækker sig langt ud over Tønder Kommune.
- Som jeg ser det, så er der kun én vej – og det er, at der skal ansættes nogle flere sundhedsplejersker og læger til at løfte denne her opgave, siger Grete Christensen.
Regeringen og kommunerne afskaffede med topartsaftalen i midten af marts et andet obligatorisk lægetjek, der ellers forpligtede kommunerne til at tilbyde flygtninge et helbredstjek hos en læge senest 30 dage efter, at de var blevet placeret i en kommune.
Marie Nørredam, som er formand for Dansk Center for Indvandrersundhed, kalder udviklingen et dobbeltsvigt
- De kan ende med hverken at have set en læge eller sygeplejerske, når de går i gang med deres nye liv i Danmark, siger hun.