Når der er mange børn på stuerne i vuggestuen eller børnehaven, så er der typisk også en stor andel af medarbejderne, som har en pædagoguddannelse.
Er der omvendt få børn per voksen, så er andelen af pædagoguddannede generelt lavere.
Det viser en analyse fra Børne- og Socialministeriet, hvor normeringen i daginstitutioner i 78 kommuner bliver sammenholdt med personalets uddannelsesniveau.
Analysen viser, at kommunerne ikke har råd til både god normering og en stor andel veluddannede medarbejdere, mener lektor Charlotte Ringsmose fra DPU - Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse - ved Aarhus Universitet.
- Så det er i virkeligheden et udtryk for, at vi afvejer, hvad vi kan nøjes med, siger hun.
Normering
- •
Normering er et mål, for hvor mange børn der er per pædagogisk personale i et dagtilbud.
- •
Normeringen følger typisk barnets alder, så der er færre børn per ansat, når børnene er nul til to år, end når de er fra tre år og frem til skolestart.
- •
Der er typisk mellem 2,6 og 3,5 børn per pædagogisk medarbejder, når børnene er mellem nul og to år, viser de nyeste tal for normeringen i dagtilbud.
- •
For børn i alderen tre år og frem til skolestart er der typisk fra 5,1 til syv børn per ansat. Kilde: Børne- og Socialministeriet
Minister: Ikke behov for minimumsnormering
En stor andel af de samlede udgifter til dagtilbudsområdet går til lønninger.
Derfor har det også stor betydning for økonomien, hvor mange medarbejdere der er ansat til at passe børnene, og hvilket uddannelsesniveau medarbejderne har, da uddannede pædagoger får mere i løn end pædagogmedhjælpere.
Analysen fra Børne- og Socialministeriet viser, at cirka 80 procent af de ansatte har en pædagogisk uddannelse i de vuggestuer, hvor der er 4,5 børn per voksen. I vuggestuer, hvor der kun er 2,5 børn per voksen, har omkring 50 procent af de voksne en pædagogisk uddannelse.
I børnehaver, hvor der er fire børn per voksen, har 50 procent en pædagogisk uddannelse. Når der er otte børn per voksen i en børnehave, har 75 procent en pædagogisk uddannelse.
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) ser tallene som et udtryk for, at kommunerne er gode til at prioritere, om de har mest brug for at have mange medarbejdere og derfor ansætter flere billigere medarbejdere, eller om der er behov for en større andel pædagoguddannet personale.
- Analysen er det bedste argument for ikke at indføre en minimumsnormering, fordi den jo lige præcis viser, at kommunerne faktisk planlægger lokalt, siger ministeren.
Brønderslev vælger pædagoger
Brønderslev er en af de kommuner, hvor der er flest børn per voksen i daginstitutionerne, og hvor en stor andel af de voksne til gengæld har en pædagoguddannelse.
Kommunen vil nemlig hellere betale en højere løn til uddannede pædagoger end have mange medarbejdere, fortæller Carsten Otte, der er skole- og dagtilbudchef.
- Det er ikke lige meget, hvem børnene møder i deres hverdag, for det er de fagprofessionelle, der kan understøtte det enkelte barns behov, møde dem i øjenhøjde og skabe lærende, legende fællesskaber, siger han.
Marianne Krogh er leder af et af kommunens dagtilbud - Børnehuset Petra - og hun er enig i prioriteringen. I den bedste af alle verdener kunne hun dog godt tænke sig flere medarbejdere.
- Men ud fra de rammer, vi har, tænker jeg faktisk, at vores børn er godt kørende i Brønderslev Kommune. Men vi tåler ikke, at der bliver taget noget fra os, siger hun.
Lektor: Minimumsnormering ville være godt
Skal man vælge mellem en god normering og en stor andel uddannede medarbejdere, så er uddannelsen vigtigst, fortæller lektor Charlotte Ringsmose.
- Men når vi taler om den vigtigste udviklingsperiode i et menneskes liv, hvor vi grundlægger vores intelligens og muligheder for at indgå i relationer resten af livet, så er det ikke godt, at vi skal tale om, hvad vi kan nøjes med, siger hun.
Derfor mener hun modsat ministeren, at der er behov for at indføre en grænse for, hvor mange børn der må være per pædagogisk medarbejder.
- Analysen gør det endnu mere tydeligt, at der er behov for en form for styring af området. Det ville være godt at få indført minimumsnormeringer, siger Charlotte Ringsmose.
Mai Mercado understreger, at pædagogmedhjælperne og de uddannede pædagoger hver især bidrager med noget vigtigt, og at det er op til kommunerne selv at matche behovet i den enkelte institution med det rigtige personale.
- Enhver kommune må stå på mål for, hvad det er for en normering, og hvad det er for et niveau, de lægger lokalt. Men fordi man vælger at prioritere eksempelvis ekstra hænder, så betyder det ikke, at man fravælger faglighed, siger ministeren.