Travlhed forårsagede patientfejl og grædende personale på hjerteafdeling

I påbud til akut hjerteafdeling på Odense Universitetshospital beskrives stort tidspres, der for eksempel betyder, at der er sket medicinfejl, og at basale hygiejne- og plejeopgaver er blevet nedprioriteret.

”Svært at klare, når en patient dør eller får tilstanden forværret, når man ved, at man ikke har gjort alt, hvad man kunne,” Sådan citerer Arbejdstilsynet i et nyligt påbud en unavngiven ansat på en akut hjerteafdeling på Odense Universitetshospital.

Den akutte hjerteafdeling B2/Karma på Odense Universitetshospital kan nu tilføjes listen af sygehusafdelinger, hvor et uhørt højt arbejdspres ifølge et påbud fra Arbejdstilsynet presser personalet i en grad, så det også rammer patienterne.

Afdelingen fik et påbud for stor arbejdsmængde og tidspres 1. juli i år.

Et udsnit af de daglige fejl, som beskrives i rapporten fra Arbejdstilsynet, er; at patienter må finde sig i ikke at blive vendt og dermed risikerer at få liggesår, og at patienter får forkert medicin eller medicin i for store doser.

Desuden fortæller rapporten om patienter, der på grund af travlhed, ikke får tilset deres kateteter, målt deres blodsukker, blodtryk og andre værdier eller skiftet tøj eller sengetøj, hvilket øger risikoen for infektioner.

Svært at klare, når en patient dør

Det store pres på hjerteafdelingen, som modtager akutte patienter fra hele Syddanmark, har ifølge rapporten stået på siden april 2015, og det beskrives i rapporten, at de ansatte ikke altid gør, hvad de kan for patienterne:

”De ansatte fortalte selv om, at selv erfarne kolleger overser ting, og at de har svært ved at nå at reagere på de kliniske observationer, de gør sig. De oplever, at det er svært at klare, når en patient dør eller får tilstanden forværret, og man ved, at man ikke har gjort alt, hvad man kan. "Jeg vidste det jo egentlig godt, men jeg havde 1000 ting i hovedet, så jeg nåede slet ikke at tænke tanken til ende"”.

Babu til venteværelset

Et meget tydeligt symptom på det ses ifølge rapporten ved flere lejligheder, når man har så stor overbelægning, at der er patienter indlagt på gangen, på badeværelset i opholdsstuen – og endda i en stol i spisestuen, selvom patienterne har haft brug for at ligge i en seng.

Det nævnes flere gange i rapporten, at de ansatte er nødt til at prioritere mellem flere akut syge.

Som eksempel fortælles der i rapporten fra Arbejdstilsynet om en patient, der højlydt undrede sig over, at han var blevet kørt til sygehuset med 112-ambulance, og nu sad i en stol i en spisestue og ventede.

Tømte hjerte for blod midt på 4-sengs stue

Det store pres på personalet kommer blandt andet til udtryk i følgende episode, som Arbejdstilsynet refererer i påbuddet:

”De ansatte fortalte om en episode i den forgangne weekend, hvor en ansat stod og akut skulle tømme 1100 ml blod ud af hjertet på en patient, der var blevet meget dårlig.”

”På grund af pladsmangel blev hun nødt til at foretage indgrebet på en 4-sengs-stue, mens både patienter og pårørende var tilstede. Samtidig med dette ringede begge hendes telefoner, og der blev meldt to akutte patienter, hvilket betød, at hun skulle koordinere med Bios Respons samt kalde personale ind til kardiologisk laboratorium...,” skriver Arbejdstilsynet i påpuddet.

Mere ligeglade med fagligheden

Samtidig med det enorme arbejdspres modtog afdelingen otte opsigelser fra 1. marts 2015 – 1. marts 2016.

Og ifølge rapporten var flere af de tilbageværende ansatte begyndt at slække på kvaliteten af den behandling, som patienterne fik:

”Der er en tendens til, at de ansatte er blevet mere opgivende og mere ligeglade med fagligheden - ikke fordi de er ligeglade, men for at overleve,” skriver Arbejdstilsynet.

Død patient: Hvad gør jeg?

Den store mangel på tid betyder samtidig, at nye medarbejdere ikke bliver sat ordentligt ind i tingene. Og det har ifølge rapporten haft den konsekvens, at nogle af de nyansatte er brudt grædende sammen, da de har stået i nogle situationer, de ikke har kunnet magte. For eksempel:

”Der fortælles om en episode, hvor en ansat først skulle til at sætte sig ind i den nye procedure om håndtering af dødsfald, da hun stod med en afdød samt de pårørende,” skriver arbejdstilsynet i påbuddet.

Ledelsen medgiver i rapporten, at patienterne på grund af travlhed kan få medicin på et forskudt tidspunkt, få målt værdier på et forskudt tidspunkt, blive vasket og skiftet tøj på et senere tidspunkt, ikke blive kostregistreret og ikke får tilstrækkelig information ved udskrivelsen.

Ledelsen påpeger dog, at der ikke er registreret flere utilsigtede hændelser i den beskrevne periode.

Ingen kan være tjent med det

Anette Pedersen, oversygeplejersker, B2/KARMA, Odense Universitetshopital.

DR besøgte B2/KARMA i slutningen af august. Her fortalte lederen af afdelingen, oversygeplejerske Anette Pedersen, at der er lavet flere forbedringer, som gør, at arbejdspresset er stilnet af, siden Arbejdstilsynet var på besøg.

Blandt andet har man fået to senge mere, som kan bruges til de patienter, der er på vej til at blive udskrevet fra afdelingen.

Men hun siger samtidig, at der stadig er meget travle dage og erkender, at afdelingen var inde i en dårlig periode op til, at den modtog et påbud.

Hvis du var patient, ville du så synes, at det var tilfredsstillende?

- Næ, selvfølgelig ville jeg ikke det. Hverken patient eller pårørende kan være tjent med det, siger Anette Pedersen og tilføjer:

- Oftest vil jeg faktisk sige, at vores patienter og pårørende er vældig tilfredse, men nogle gange ved man jo heller ikke, hvad det var, man skulle have, hvis man ikke har prøvet at få det.

Ifølge Anette Pedersen blev det uholdbare arbejdspres blandt andet udløst af, at der gennem en periode var kommet flere patienter til afdelingen, og at der sidste sommer var nedskæringer, som betyder, at der i forhold til tidligere i dag er en person mindre på arbejde 24 timer i døgnet.