Arbejdsmængden på en række hospitalsafdelinger fører ikke alene til gråd og hyppige langtidssygemeldinger blandt personalet.
I en lang række påbud fra Arbejdstilsynet har sygehuspersonale selv udtalt, at patienter på de pressede afdelinger får en ringere behandling, fordi blandt andre sygeplejersker og læger har så travlt, at de ikke kan nå alle opgaver.
Det viser en gennemgang af de i alt 31 påbud, Arbejdstilsynet har givet til hospitaler i kategorien ”stor arbejdsmængde og tidspres” siden 1. januar 2015, som DR’s velfærdsredaktion har foretaget.
Få overblik over de hospitalsafdelinger, der har fået påbud for stor arbejdsmængde og tidspres i 2016, her:
Forkert medicin, beskidt tøj og brækket ben
Alene i år har Arbejdstilsynet indtil videre givet 10 påbud til hospitalsafdelinger, fordi medarbejderne lider under stor arbejdsmængde og tidspres.
I samtlige af påbudene fra 2016 er der beskrevet mere eller mindre alvorlige konsekvenser for patienterne. For eksempel, at der er patienter, som ikke bliver vendt, får skiftet tøj og sengetøj, tilset kateter eller tilbudt mad og drikke, eller at der laves fejl i blodprøvetagning.
Der nævnes også, at patienter på grund af travlhed ikke får tilbudt smertestillende. På en psykiatrisk afdeling er der så travlt, at nogle patienter ikke behandles for depression, og på en afdeling for patienter med hjerneblødninger beskrives det, at der sker flere faldulykker, fordi personalet ikke har tid til at være på forkant i tilstrækkeligt omfang.
Danske Patienter: Vi er over smertegrænsen
Hos patientforeningernes paraplyorganisation, Danske Patienter, mener formand, Camilla Hersom, at oplysningerne kalder på en grundig undersøgelse af den behandling, patienter på de danske sygehuse får.
- Den lange række af påbud, der faktisk er tale om, vidner om, at vi ikke bare er nået til smertegrænsen - men over smertegrænsen på en række af landets afdelinger. Det går selvfølgelig ud over personalets trivsel, men det går så sandelig også ud over patienterne, og vi kan ikke være tjent med det, siger Camilla Hersom.
Gennemgangen af påbudene er lavet, efter DR i forrige uge fortalte om stor travlhed på Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Randers og intensivafdelingen på Sjællands Universitetshospital, Køge.
Travlheden i Køge førte blandt andet til, at sygeplejerskerne på intensivafdelingen bedøvede nogle patienter mere end nødvendigt.
Her reagerede flere politikere skarpt på forholdende. Blandt andre sundhedsminister, Sophie Løhde (V), som kaldte overmedicineringen for uacceptabel.
Medicinfejl på mange afdelinger
Men travlhed skaber medicineringsfejl mange andre steder end i Køge, viser DR’s gennemgang.
I mindst halvdelen af de 10 påbud, der er givet til hospitalerne fra januar til august i år, fortæller medarbejderne, at der er sket fejl og forglemmelser i forhold til medicineringen. Det kan være en patient, der får for meget eller forkert medicin - eller at de får det for sent.
- Altså i værste instans kan det jo have dødelige eller fatale konsekvenser. Så det er nogle meget alvorlige ting, vi har med at gøre her, som der må og skal rettes op på, siger Camilla Hersom, formand i Danske Patienter.
Danske Regioner: Vi skal have ryddet op
Det er Danske Regioner, som driver de offentlige sygehuse i Danmark.
Her anerkender formand for sundhedsudvalget, Ulla Astman (S), at 31 påbud for stor arbejdsmængde og tidspres siden januar 2015 vidner om, at der er for travlt på mange sygehuse.
- Vi har desværre eksempler på, at travlhed er gået ud over patienternes ve og vel. Og de ting, må selvfølgelig ikke ske. Det er der, man bliver nødt til - også fra sygehusledelsen - at finde nogle løsninger, så det kan finde sted på forsvarlig vis, siger Ulla Astman.
Astman: Personalet kan ikke løbe stærkere
I rapporterne forklares den store travlhed blandt andet med en stigning i antallet af patienter.
Samtidig lider nogle af afdelingerne under enten nedskæringer, langtidssygemeldinger eller mangel på uddannet personale. Nogle steder er der tale om en kombination.
- Grænsen for, hvor hurtigt vi kan bede personalet om at løbe, er nået, siger Ulla Astman.
- Vi har jo ikke flere penge
Alligevel mener hun, at der er noget at hente ved at organisere arbejdet på hospitalerne på nye måder.
Men det er jo sagt igennem mange år, alligevel kan vi læse om grædende personale, der ikke kan følge med?
- Omlægninger kan man ikke lave fra den ene dag til den anden. Det kan godt tage mellem otte og ti måneder.
Men har patienterne den tid? Skylder I ikke at lægge nogle flere penge ude på hospitalerne?
- Vi har jo ikke flere penge. Vi bliver nødt til at omprioritere inden for den ramme, vi har, siger Ulla Astman.
Hun tilføjer, at hun håber, at regeringens netop offentliggjorte 2025-plan vil kaste penge af sig, som regionerne kan bruge til at komme problemerne med for stort arbejdspres til livs.
- Vores budskab til Christiansborg er, at vi er nødt til at have flere midler til sundhedsvæsnet generelt og ikke kun øremærkede penge til for eksempel kræft og det ældremedicinske område, siger Ulla Astman.