Topforhandlers egen kommune bliver hårdt ramt, hvis der kommer strejke

Omkring 100.000 offentligt ansatte går i strejke fra 4. april, hvis det ikke lykkes parterne på det kommunale og statslige område at blive enige om løn, arbejdstid og andre vilkår i en ny overenskomst.

Offentligt ansatte fra alle steder i landet må stå for skud i en eventuel konflikt, men det er ikke alle kommuner, der bliver lige hårdt ramt af en strejke.

En af de kommuner, hvor blandt andet skoler og daginstitutioner er udtaget til strejke, er Høje-Taastrup. Og Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler (K), er topforhandler for arbejdsgiverne på det kommunale og regionale område. Han må altså nu lide den tort, at en række faggrupper i hans kommune er blevet udtaget til strejke.

Og det er ikke nogen tilfældighed, at Høje-Taastrup må stå for skud i en eventuel konflikt, forklarer professor Bent Greve, der er arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet.

- Det er tradition for, at den kommune, hvor topforhandleren kommer fra, bliver omfattet af en strejke. Det kan man sige helt generelt, og jeg kan næsten sige med sikkerhed, at det også er sket alle de tidligere gange, siger han.

Vil vise topforhandleren de vidtgående konsekvenser

Professor Bent Greves udmelding er ikke grebet helt ud af den blå luft. For offentligt ansatte i Høje Taastrup er nemlig blevet udtaget til strejke i en række fagområder.

Tidligere i dag meldte både pædagogernes og lærernes fagforening ud, at de havde sendt et konfliktvarsel. Det betyder blandt andet, at lærere på 10 skoler og pædagoger på 23 daginstitutioner i Høje-Taastrup strejker.

Ligeledes har FOA udtaget en række pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og flere andre grupper. Uddannelsesforbundet har varslet strejke i Høje-Taastrup Sprogcenter og HK Kommunal har meddelt, at en række ansatte inden for administration og IT og socialrådgiverområdet nedlægger arbejdet i kommunen.

Ifølge Bent Greve kan et fokus på Høje-Taastrup være en klar del af lønmodtagernes taktik for at få nogle af deres krav igennem.

- Jeg tror, at de vil vise Michael Ziegler, hvor hårdt det kan virke, hvis man er ansat i en kommune, hvor alt går i stå. De vil gerne demonstrere for ham, at det kan have vidtgående konsekvenser, og jeg tror, at de regner med, at han bliver mere opmærksom på konsekvenserne, når det foregår i hans egen kommune, siger arbejdsmarkedsforskeren fra Roskilde Universitet.

Danmarks Lærerforening vil ramme bredt

Ifølge Danmarks Lærerforening har det ikke været helt tilfældigt, at Høje-Taastrup blev en del af konfliktvarslet. Men skolerne i kommunen kunne ligeså godt have endt med at være sluppet udenom, fortæller Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening.

- Vi ved selvfølgelig godt, at nogle vil kunne gå ind og analysere på, hvor hårdt Høje-Taastrup og de andre bestyrelsesmedlemmer i Kommunernes Landsforenings respektive kommuner vil blive ramt. Men jeg må også sige, at den her konflikt er spredt ud, og vi har villet ramme bredt, siger han.

Fagforeningen har forud for konfliktvarslet talt med flere af de andre forbund og koordineret, hvem der skulle strejke i de forskellige kommuner, så man kan mærke konsekvenserne i alle dele af landet.

- Hos os har vi begrænset det til 10 procent af vores medlemmer for at sende et signal og lægge pres på arbejdsgiverne, så de kommer tilbage til forhandlingsbordet og finder en løsning, siger Gordon Ørskov Madsen.

Professor: Strejke vil ramme alle dele af landet

I alt skal op mod 100.000 offentligt ansatte strejke, hvis det ikke lykkes at lande en overenskomst på det statslige, kommunale og regionale område.

Hermed er det knap en ud af syv offentligt ansatte, som ikke kan betræde deres arbejdsplads fra 4. april.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Bent Greve er der flere forhold, som bliver taget højde for, når der udtages til strejke.

- Man prøver at udtage, så hele landet bliver berørt nogenlunde ligeligt, og alle i landet kan se, at det har en konsekvens. Desuden udtager man så mange ansatte, så det vil have en effekt, men ikke så mange så strejkekasserne vil blive tømt med det samme, siger Bent Greve, der forklarer, at alle landets regioner og langt størstedelen af kommunerne bliver berørt.

- Alle steder i landet vil man opleve, at der for eksempel kan være problemer med at få passet børn, at folk ikke kan få deres planlagte operation og en række andre problemer.

Det er langt fra sikkert, at Danmark bliver kastet ud i en konflikt fra april. Lige nu er det op til forligsmand Mette Christensen at mægle mellem parterne og få dem tilbage til forhandlingsbordet.

Hvis det ikke lykkes, vil de 100.000 offentligt ansatte strejke efter påske.

DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra Michael Ziegler selv, men det har ikke været muligt.

Herunder kan du se, hvilke kommuner og daginstitutioner der bliver ramt af en eventuel strejke.