Tidligere PET-chef: Der skydes med spredehagl i Scharf-sag

Hvis Jakob Scharf findes skyldig, kan det skade forholdet mellem PET og befolkningen.

(Foto: © MATHIAS BOJESEN, Scanpix)

Flere punkter i anklageskriftet mod den tidligere chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) omhandler oplysninger, der er helt åbenlyse for selv folk med det mindste kendskab til efterretningstjenesten.

Sådan lyder det fra den tidligere operative chef i PET, Hans Jørgen Bonnichsen, efter at DR Nyheder i dag har fået aktindsigt i anklageskriftet mod Jakob Scharf.

Jakob Scharf er i alt blevet tiltalt for at have brudt sin tavshedspligt 28 gange i bogen "Syv år for PET", og det er anklagemyndighedens påstand, at han skal straffes med fængsel.

I alt har Anklagemyndigheden fundet brud på tavshedspligten i 12 ud af bogens 15 kapitler.

- Jeg føler faktisk, at der skydes med spredehagl. Man spreder sig unægteligt meget vidt med informationer, der for folk, som interesserer sig for PET, er helt åbenbare. Risikoen ved at skyde med spredehagl er, at man en gang i mellem rammer plet, men jeg har svært ved at finde det område, hvor de kan ramme plet, siger Hans Jørgen Bonnichsen, der har læst anklageskriftet.

Fortalte om samarbejde med andre efterretningstjenester

Jakob Scharf står blandt andet anklaget for at have delt oplysninger om samarbejdet med den amerikanske efterretningstjeneste, der førte til pågribelsen af David Headley, som havde planlagt et angreb på morgenavisen Jyllands-Posten..

I bogen fortæller han, at det ikke var sikkert, at Headley var blevet pågrebet uden et tip fra amerikanerne.

Hans Jørgen Bonnichsen fortæller, at man generelt skal være meget opmærksom, når man udtaler sig om PET's samarbejde med fremmede magter.

For hvis man skader samarbejdet, vil man ødelægge en stor del af Danmarks muligheder for eksempelvis at forebygge og bekæmpe terror.

- Da jeg læste bogen, måtte jeg erkende, at Scharf er en af dem, der er gået tættest på i forhold til at beskrive samarbejdet med fremmede magter, siger den tidligere operative chef og fortsætter:

- Men her skal man være opmærksom på, at Scharf er en skarpsindig jurist, og jeg er 100 procent overbevist om, at han har talt med samarbejdspartnerne om, hvad han kunne fortælle. Og hvis han har fået lov til det, er der på ingen måde noget fordækt ved det.

PET skal ikke gøres til et mysterium

Hvis Jakob Scharf bliver dømt, risikerer han fængsel på op til to år.

Og hvis det skulle ende med en skyldskendelse, så vil det være et udtryk for en lukkethed i PET, som kan skade forholdet til befolkningen, mener Hans Jørgen Bonnichsen.

- Man skal passe på, at man ikke gør efterretningstjenesterne til et mysterium. Det vil skade bestræbelserne på at sikre et godt forhold til offentligheden og offentlighedens tillid og skade det gensidige bolværk mod de trusler, vi står over for, siger han og forklarer, at man nemt kan skade forholdet, når man er så vidtgående i et anklageskrift mod en tidligere chef.

Hvis tilliden mellem befolkningen og PET lider skade, vil det så kunne betyde, at befolkningen er mindre villige til at samarbejde med dem?

- I det øjeblik PET bliver et mystisk foretagende med skæg og blå briller, så er jeg sikker på, at de ikke vil få den samme mængde informationer fra offentligheden, de har fået de seneste år, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra både Jakob Scharf og hans forsvarer Lars Kjeldsen. PET's advokat i sagen, Henrik Nedergaard Thomsen, ønsker ikke at udtale sig.

Ligeledes ønsker Anklagemyndigheden ikke at udtale sig om anklageskriftet.

Anklagen: Her har Scharf overtrådt tavshedspligt

  • Citat om at efterretningstjenesten sommetider kigger i folks bagage hemmeligt i lufthavnen. Scharf siger i bogen, at sådan en metode skal gå hurtigt og at man gerne vil ned i mistænktes håndbagage (side 15 i bogen)

  • Passage hvor Jakob Scharf fortæller om overvågning af personer i terrorsagen, der fik navnet Glasvejsagen (side 15 i bogen)

  • Citat om at en daværende amerikanske præsident regelmæssigt fik briefinger om en operation, som Danmark også var med i (side 35 i bogen)

  • Passage hvor Jakob Scharf fortæller om en central skikkelse i det militant islamistiske miljø. Personen hedder Shiraz Tariq og ifølge Jakob Scharf havde PET i en årrække næsten ingen terrorsager, hvor de ikke stødte på det navn. (side 46-47 i bogen)

  • Citat om et afgørende tip fra amerikanerne og om at håndtere trusler effektivt (side 49 i bogen)

  • Passage hvor Jakob Scharf fortæller, hvad PETs oplysninger gik på i den såkaldte Tunesersag, hvor tegneren Kurt Westergaard skulle dræbes (side 55, 57 og 60)

  • Citat om at det først efter lang tid lykkedes PET at få spionudstyr ind i en mistænkts lejlighed (side 60-61 i bogen)

  • Passage hvor Jakob Scharf fortæller om en episode, hvor han er på tjenesterejse til et af golflandene. På et møde hiver den person, han er til møde med, pludselig Jakob Scharf med ud bagved for at vise Scharf en række terrarier fyldt med kvælgerslanger. Scharf fortæller også, at han ved samme lejlighed får foræret et Rolex-ur. (side 80 og 85 i bogen)

  • Citat fra Jakob Scharf, hvor han beskriver et møde med efterretningstjenesten i Pakistan. Scharf fortæller, at de skældte danskerne ud i en halv time på grund af tegningesagen. (side 81-21 i bogen)

  • Passage om terrorsagen mod David Headley, der havde planer om at angribe Jyllands-Posten. Scharf fortæller, at PET lånte en lejlighed af en kvinde, så de kunne sætte aflytningsudstyr op. (side 129 i bogen)

  • Beskrivelse af samarbejdet med den pakistanske efterretningstjeneste (side 133-134)

  • Citat fra Jakob Scharf, hvor han sammenligner betydningen af kildearbejde med betydningen af teknisk indhentning (mails ol.lign) (side 136-136)

  • Citat om at PET ikke havde modtaget oplysninger om terrortræning af den såkaldte Øksemand (side 145-146)

  • Passage hvor Jakob Scharf beskriver, at en taxachauffør, der har kørt Scharf hjem, senere dukker op i en aflytning, hvor chaufføren fortæller, hvor Scharf bor. (side 168)

  • Citat, hvor Jakob Scharf fortæller, at der i sagen om den etbenede bombemand var givet tilladelse til at han kunne dræbes. (side 175)

  • Passage om at den belgiske efterretningstjeneste ikke var til at få fat i, da PET skulle bruge dem (side 182 og 187 i bogen)

  • Citat om vigtigheden af at finde et brev i den etbenede bombemands benprotese (side 186)

  • Passage om samarbejdet med svensk efterretningstjeneste i forbindelse med sagen om en svensk terrorgruppe, der ville slå til mod Jyllands-Posten (side 198, 199 og 221)

  • Citat om at PET rykkede ind i en nabolejlighed til den, hvor den svenske gruppe opholdt sig forud for det angreb, man ventede i sagen (side 204)

  • Citat om at PET ikke have fortalt JP/Politikens Hus om en konkret terrortrussel (side 216)

  • Passage hvor Jakob Scharf fortæller, at man i forbindelse med Volssmosesagen fandt ud af, at nogle af de tiltaltes venner ville lave et angreb ved retten. (siden 218)

  • Passage om PETs efterforskning af en højreorienteret gruppe, som man vidste trænede med våben og skød til måls efter billeder af politikere. Der skete aldrig sigtelser i sagen. (side 228-229 i bogen)

  • Citat om at konvertitter ofte har mulighed for hurtigt at komme tæt på ekstreme miljøer og at det er interessant for PET (side 275-276)

  • Citat om at PET godt kan finde på at benytte lejligheden, hvis en person er på vej fra Danmark til udlandet for at møde islamister. Jakob Scharf siger i denne passage, at hvis PET eksempelvis skal sætte elektronisk udstyr på en kvinde, der skal til Syrien for at gifte sig med en fra Islamisk Stat, skal det nøje overvejes, om det er farligt for hende. (side 288-289)

  • Citat om at PET fik efterretninger om, at der var planlagt et terrorangreb mod danske soldater, der var vendt hjem fra Afghanistan. (side 303 i bogen)

  • Passage om samarbejdet med Tyrkiet for at forhindre danske syrienskrigere i at rejse til Syrien (side 305)

  • Citat om den formodede gerningsmand bag attentatet mod Lars Hedegaard. Scharf fortæller, at man efter angrebet i perioder præcist havde lokaliseret ham (side 319-324)

  • Citat om samarbejdet med Tyrkiet efter en uoverensstemmelse i forhold til, hvor meget Danmark gjorde eller ikke gjorde over for PKK. (side 332-333)