Krigsskibe, der ikke opfylder Nato’s mindstekrav. Kanonbesætninger, der ikke er ombord, så skibets eneste våben ikke kan skyde. Det kniber gevaldigt for Danmark med at levere sit militære bidrag til alliancens fælles forsvar.
Men Danmark skal se at få det fikset – det hele – for lige om hjørnet venter der endnu skarpere krav fra forsvarsalliancen til Danmarks forsvar.
Det er altså ikke – som flere politikere fejlagtigt tror – muligt at forhandle de uopfyldte krav væk og i stedet erstatte dem med ønsker, som er mere realistisk at nå.
Det siger Patrick Turner, der fra 2015 til sidste efterår var assisterende generalsekretær for Nato, til DR.
- Nato kommer ikke til at sige til en allieret som Danmark, at de ikke skal opfylde de eksisterende styrkemål eller glemme dem, fordi behovet pludselig kan gå væk. Tværtimod bliver der tale om, at Danmark får endnu flere styrkemål at leve op til, end dem de har i dag, siger Patrick Turner.
- Det bliver ikke lettere for Danmark eller andre allierede, konstaterer han.
I dag er Patrick Turner konsulent i Washington D.C. og fellow ved Centre for European Policy Studies. Men i sit gamle job som assisterende generalsekretær i Nato og formand for Natos forsvars- og planlægningskomité var han ansvarlig for at holde medlemslandene i ørerne.
Det var altså hans opgave at få Danmark til at nå to procent-kravet, og det var hans ansvar at sikre, at Danmark på slagmarken kunne stille med de soldater, de kanoner og de krigsskibe, de har fået besked på af Nato med de såkaldte styrkemål.
Krav fordufter ikke
Lige nu er den militære ledelse i Nato i fuld gang med at analysere, hvilke opgaver Nato skal kunne løse i fremtiden.
Når der er klarhed over, hvor stort behovet er for antallet af soldater, skibe, kanoner, luftforsvar og kampfly, bliver opgaverne ligeligt fordelt mellem de allierede af Nato-landenes ministre, forklarer han.
Det er en øvelse, der har bragt morgenluft ind i danske forsvarskredse. Flere politikere fortæller nemlig, at de er blevet efterladt med det indtryk, at de forliste Nato-krav på tavlen måske snart kan blive vasket delvist væk.
Det siger blandt andre Carsten Bach, forsvarsordfører for Liberal Alliance, at han har fået at vide af Forsvarets ledelse.
- Det bliver omtalt sådan i forligskredsen, at der kan være en dialog om Natos styrkemål, siger han.
Den samme opfattelse har Anne Valentina Bertelsen, forsvarsordfører for SF.
- Det er jo sådan, at Danmark har indflydelse på, hvilke styrkemål Nato stiller til os, siger hun.
Men det er ikke helt rigtigt, siger Patrick Turner.
Forsvarsalliancen er rigtigt nok i dialog med medlemslandene.
Men selv om enkelte styrkemål kan ændre sig lidt, så vil Natos krav stort set forblive, som de er i dag. Og så bliver der altså lagt nye oven på i 2025 med flere, tunge krav.
- Det er muligt at bytte måske et eller to styrkemål med en anden allieret, men der er ingen mulighed for, at kravene bliver mindre, fastslår han.
Sår tvivl om Danmark som et kerneland
I de seneste uger har vi i DR beskrevet, at Danmark ikke lever op til et helt centralt styrkemål fra Nato til Danmark omkring vores inspektionsskibe i Arktis.
Skibene har hverken nok våben eller elektronik, ligesom der ikke altid er den besætning ombord, der kan skyde med skibsklassens kanon.
Her kan du se, hvordan DR's kilder vurderer, at inspektionsskibene af Thetis-klassen kun opfylder seks ud af 13 Nato-krav til skibstypen Warship Limited:
Selv om nye styrkemål er på vej, opfordrer Patrick Turner Danmark til at rette op på miseren.
- Det her er momentet til at få rettet op på det, siger han.
Lige nu sidder politikerne i forsvarsforligskredsen herhjemme over for forsvarstoppen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og forhandler om det nye forsvarsforlig. Det skal gælde fra 2024 og ti år frem.
Her erkender forligskredsen i rammeaftalen for forsvarsforliget på i alt 155 milliarder kroner 11 gange i aftaleteksten, at det danske forsvar med forliget skal blive bedre til at leve op til Natos styrkemål.
De nye styrkemål er afgørende for, hvordan de 155 milliarder kroner bliver brugt, lyder det konstant fra forsvarstoppen, forsvarsministeren og forsvarsordførerne.
Patrick Turner har bemærket, at Danmark er på vej til at bruge flere penge på det danske forsvar, og det bliver taget godt imod i Nato, siger han.
Men han anfægter, at Danmark er et kerneland i Nato, sådan som skiftende forsvarsministre siger, hver gang de får chancen.
- Danmark er en god allieret. Danmark vil være en bedre allieret, hvis det brugte flere penge på sit forsvar. På den måde vil Danmark også være i stand til at imødekomme flere af Natos styrkemål, siger han.
Forsvarsminister forventer også større krav
Forsvarsminister og formand for Venstre, Troels Lund Poulsen, erkender, at det danske forsvar skal oppe sig.
Men han forklarer også, at det netop er derfor, at et bred flertal i Folketinget har vedtaget en rammeaftale for det nye forsvarsforlig, der giver 150 milliarder ekstra over de kommende 10 år.
- Det er set tidligere, at styrkemål kan forandre sig, men det er min forventning, at vi i 2025, når vi får nye styrkemål, får skærpede krav til vores styrkemål på baggrund af den situation, som vi ser i Rusland og Ukraine, siger han.
Troels Lund Poulsen anerkender samtidig, at Nato kritiserer Danmark på en lang række af de styrkemål, som det danske forsvar skal levere til alliancen.
- Vi er langt fra at leve op til alle de styrkemål, som vi skal, fastslår han.
Patrick Turner siger, at et kerneland i Nato er et land, der opfylder sine styrkemål. Han mener derfor, at Danmark skal se at kunne opfylde vores eksisterende styrkemål, før vi kan kalde os et kerneland. Er det noget, du arbejder på nu?
- Sandheden er jo, at der har været en historisk nedslidning af det danske forsvar. Vi har afsat over 150 milliarder til også at opbygge vores forsvar. Så vi er i gang. Men det kommer til at tage lang tid. Vi har et meget stort efterslæb – både i forhold til investeringer i våben, bygninger, IT – ja, der er stort set ikke det område, der ikke har brug for en kærlig hånd, siger Troels Lund Poulsen.