Nogen nem opgave har det ikke været at få lande som Danmark til at leve op til Natos målsætning om at bruge to procent af bnp på forsvar.
Derfor er det sød musik i ørerne for Nato-admiral Rob Bauer, at et stort flertal af partier i Danmark er blevet enige om at tilføre Forsvaret 143 milliarder til Forsvaret over ti år.
- Det er gode nyheder, for der er markant flere penge til rådighed for de væbnede styrker, og det er nødvendigt, siger Rob Bauer, der er formand for Natos militære komité.
Han er den øverste militære rådgiver for Natos generalsekretær og i kontakt med Natos forsvarschefer i de 31 medlemslande.
Han bider samtidig mærke i, at Danmark har fremrykket planen, så man i 2030, og ikke først i 2033, efterlever Natos krav om at bruge to procent af bnp på forsvar.
En målsætning som mange lande, ikke kun Danmark, har haltet efter.
- I mange lande er der i årtier blevet underinvesteret i de væbnede styrker, og det gælder også for Danmark. Hovedparten af lande har ikke præsteret, som de burde, siger Rob Bauer.
Ny kurs
Det er ved at ændre sig nu, forklarer admiralen.
Ruslands invasion af Ukraine har fået landene til at skrue på forsvarsbudgetterne for at leve op til sine forpligtelser til Nato.
Rob Bauer har set et holdningsskifte, siden krigen i Ukraine brød ud, og landene er nu i større grad villige til at bidrage til Natos kollektive forsvar. Et forsvar, der er afhængigt af, at hvert medlemsland lever op til sine såkaldte styrkemål og leverer på de kapaciteter, som Nato efterspørger.
- Alliancen er blevet set af mange som en slags alarmcentral. Har man et problem, så ring til Nato, og så kommer nogle andre Danmark til undsætning. Det er ikke det, alliancen går ud på, siger Rob Bauer.
Han forklarer, at alle er klar over Natos artikel 5, der handler om, at et angreb mod én er et angreb mod alle.
- Men alliancen er os. Den er også Danmark, siger admiral Rob Bauer og henviser til en anden vigtig pointe, som landene skal huske på.
Nemlig Natos artikel 3 som handler om, at ethvert land skal kunne forsvare sig selv.
- Den artikel har man set stort på i årtier i de fleste af medlemslandene. Nu stiller vi igen skarpt på kollektivt forsvar og ser, at de væbnede styrker i medlemslandene bliver styrket. Derfor bliver alliancen som helhed styrket.
Han slår dog samtidig fast, at Natos tådlmodighed over for lande, der ikke leverer på de kapaciteter, de har lovet Nato, ikke varer for evigt.
- Jeg forventer, at vi i de kommende år vil være mere strenge over for nationer, hvis ikke de gør, som vi har aftalt. Hvis ikke de gør det, vil det både skade deres egen evne til at forsvare sig, men også skade Natos kollektive evne til at kunne forsvare sig, siger han.
Regnestykket om de to procent
I slutningen af maj betonede statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen med udspillet til forsvarsforliget allerede i år og til næste år vil leve op til Natos to procent-mål.
Det skyldes, at de milliardbeløb, som skal gå til Ukrainefonden i år og til næste, regnes med i forsvarsbudgettet, lød forklaringen.
Det regnestykke mente Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, dog ikke, at Nato ville godtage.
Rob Bauer slår da også fast, at man i Nato alene regner på de forsvarsudgifter, der går direkte til Nato.
- Det tæller ikke med i Natos beregninger, men man kan da argumentere for, at hvis man giver ting væk fra ens lager, er de en del af ens budget. Men det er ikke sådan, vi beregner de to procent.
Så det tæller ikke i Nato?
- Jeg forstår godt, hvorfor det bliver præsenteret sådan, og det er sandt, at det betyder, at der bliver brugt flere penge på forsvar og på forsvaret af Europa. Det, som Ukraine gør, hjælper også os.