Den sigtede 64-årige kvinde i sagen om underslæb for 111 millioner kroner i Socialministeriet og Socialstyrelsen, Anna Britta Troelsgaard Nielsen, bliver i øjeblikket eftersøgt af både dansk og udenlandsk politi.
Den danske kvinde er efter anmodning fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet blevet efterlyst gennem Interpol, da hun menes at opholde sig i udlandet.
Sagen har vist sig at trække tråde til både Sydafrika og Sverige, hvor Anna Britta Troelsgaard Nielsen angiveligt har investeret i ejendomme.
Men hvordan foregår det internationale politisamarbejde i sager som denne i praksis?
Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere chefkriminalinspektør i Rigspolitiet og tidligere operativ chef ved Politiets Efterretningstjeneste (PET), forklarer, at en efterlysning i Interpol først og fremmest har betydning, hvis den efterlyste person passerer en grænseovergang eller bliver stoppet i en politikontrol.
- I det øjeblik, hun passerer en grænse eller bliver stoppet i en kontrol - det kan for eksempel være en trafikkontrol - vil de lokale politimyndigheder få en oplysning om, at den pågældende person er efterlyst af dansk politi, siger tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen, som tilføjer:
- De vil have data til rådighed i form af fotografi, signalementer, begrundelser for hvorfor vedkommende er efterlyst, samt kopi af de kendelser, der er afsagt i sagen, forklarer Hans Jørgen Bonnichsen.
Målrettet efterlysning
Derudover vil der blive rettet en specifik henvendelse til politimyndighederne i de lande, hvor der er en formodning om, at den efterlyste opholder sig.
- Man skal ikke forestille sig, at der igangsættes en 'manhunt' (menneskejagt, red.), hvor man begynder at søge alle mulige og umulige steder. Men selvfølgelig kontakter man det lokale politi i de lande, hvor man har en formodning om, at den pågældende kunne opholde sig. Det kunne for eksempel være Sydafrika eller Sverige, som jo har været nævnt i denne her sag, forklarer Bonnichsen.
Lokalt retssystem afgør udlevering
Hvorvidt udleveringen af en anholdt person kan foretages, er dog op til det enkelte lands retslige system at afgøre.
- Hvis man har en konkret mistanke om, at pågældende person opholder sig et eller andet sted, så anmoder man, om de vil bistå og foretage en anholdelse. Og så vil landets retslige system vurdere, hvorvidt personen kan udleveres til Danmark eller ej, siger Hans Jørgen Bonnichsen.
I en så omfattende bedragerisag som denne er der dog stor sandsynlighed for, at en udlevering vil kunne finde sted, vurderer han:
- Der kan være nogle begrænsninger i forhold til politiske forbrydelser, men her er der et meget klart og entydigt gerningsforhold, og det vil der sjældent være komplikationer i, siger Hans Jørgen Bonnichsen.
Foregik i mindst 16 år
Mistanken mod den 64-årige kvinde opstod i forbindelse med et tilsyn i august, hvor der viste sig at være uregelmæssigheder i udbetalingen af tilskudskroner til en kommune.
Her blev det opdaget, at der var blevet overført penge til konti, som ikke tilhørte kommunen. De tilhørte derimod Anna Britta Troelsgaard Nielsen, som nu er sigtet for at have ført penge ud til sig selv i mindst 16 år.
Størstedelen af den formodede svindel skal være foregået, mens hun arbejdede i Socialministeriets departement. I 2015 flyttede tilskudsforvaltningen til Socialstyrelsen, og kvinden mistænkes for at have fortsat med uretmæssigt at overføre penge til sig selv.
Ind til videre er der i sagen blevet beslaglagt en ejendom i Danmark, en ødegård i Sverige samt et mindre indestående i et dansk pengeinstitut.
Udover den 64-årige kvinde er tre personer sigtet for hæleri i sagen.