Lægemiddelstyrelsen advarer læger mod mulige bivirkninger ved brug af det antipsykotiske lægemiddel aripiprazol til børn og unge med autisme eller adhd, skriver Berlingske.
Styrelsen nævner blandt andet en 10-årig pige med adhd, der tog 19 kilo på, en 11-årig pige med inkontinens mistede håret, fik en depression og psykose, mens en femårig dreng med adhd og hjerneskade fik tics, overspiste og opførte sig aggressivt.
De indrapporterede bivirkninger er også selvmordsadfærd, angst og mareridt.
Ifølge opgørelsen fra Lægemiddelstyrelsen er brugen af aripiprazol til patienter mellem 5 og 19 år steget kraftigt igennem en årrække. I 2015 fik cirka 1.300-1.400 børn og unge ordineret og indløst mindst én recept på præparatet.
- Vi kender ikke konsekvenserne på lang sigt, og det er forfærdeligt, at nogle får alvorlige bivirkninger efter brug af en medicin, de måske ikke burde have haft, siger Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme. Her kender man til børn, der har fået medicinen på grund af angst.
Både S og DF siger til avisen. at man bør have opmærksomhed på det stigende brug af medicin til børn.
/ritzau/