Sundhedsstyrelsens retningslinjer til de danske læger bygger på gammel viden. Som med det meste videnskab, bliver man løbende klogere. Men den nye viden finder ikke vej ind i anbefalingerne til landets læger.
Selvom der er et behov for at opdatere retningslinjerne, er der ingen plan for det, fortæller Britta Tendal, der er specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen.
- Selvfølgelig er der behov for, at retningslinjerne bliver løbende opdateret. Udfordringen er, at der er ikke nogen plan lige nu for, hvordan de skal opdateres, og der er ikke nogen finansiering af, hvordan de skal opdateres.
Problemet er, at der på den tidligere regerings initiativ blev afsat penge til at lave vejledningerne, men ikke til at holde dem løbende opdateret, når man bliver klogere på området.
Sundhedsministeriet har ikke planlagt at tilføre området nye penge. Men man er ved at undersøge nødvendigheden af at holde retningslinjerne opdateret, lyder det fra ministeriet. Undersøgelserne forventes at være klar i foråret.
De nationale kliniske retningslinjer er vejledninger til læger i hele landet om, hvordan de skal behandle patienter. Styrelsen er i gang med at lave cirka 50 vejledninger, der skal dække alle de større områder. Når de først er skrevet færdig, så tilpasser man dem ikke, hvis ny viden viser, at retningslinjerne er misvisende.
Misvisende anbefaling af ADHD-behandling
Nogle af dem, der er berørt af den manglende opdatering af retningslinjerne, er børn og unge med ADHD. For ADHD-medicin er ikke nær så effektivt hvis man bruger det til at behandle børn og unge, som man i mange år har troet. Det fandt et danskledet forskerhold, der er i færd med at gennemgå alle de undersøgelser, der nogensinde er lavet på området, ud af i november. Det gælder al ADHD-medicin med det udbredte stof methylphenidat. Forskergruppen har indtil videre har offentliggjort resultaterne af en gennemgang af 449 videnskabelige artikler.
- Vi fandt en risiko for fejl i dem alle sammen. Hvis man regner alle de her mange metodefejl med, så bliver man nødt til at sige, at vi er meget usikre på den samlede effekt. Det er derfor, vi går ud og siger, at vi ikke helt klart kan afgøre, om den her medicin hjælper. Måske gør den. Måske gør den ikke. siger seniorforsker fra Psykiatrisk Forskningsenhed i Region Sjælland Ole Jakob Storebø, der har stået i spidsen for forskerholdet.
Ole Jakob Storebø fortæller, at det er under halvdelen af forsøgene, der har undersøgt bivirkningerne af medicinen. Forskergruppen fastslår, at man konsekvent har overvurderet de gavnlige virkninger ved stoffet og undervurderet bivirkningerne. Og selvom forskerholdet har fundet ud af, at medicinen har det, man i fagsprog kalder ”ingen til lav virkning,” så står der i de retningslinjer, som de danske læger får fra Sundhedsstyrelsen, at det har ”moderat til stor virkning.” Og det bliver der ved med, selvom styrelsen anerkender de nye resultater. Det skyldes alene, at der ikke er nogen planer for at opdatere retningslinjerne.
- Retningslinjerne har jo kun en vis levedygtighed. Det er fint illustreret med det her eksempel. En retningslinje skal jo ses som et levende dokument, siger Britta Tendal, der er specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen.
Christian Gluud er overlæge og leder af Copenhagen Trial Unit ved Rigshospitalet. Det er en afdeling, som hjælper læger of forskere med at finde ud af, hvad der er op og ned på behandlingers virkning. Han har også været med til at lave gennemgangen, som Ole Jakob Storebø har stået i spidsen for, og Christian Gluud mener, at retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen generelt har en tendens til at være for positive over for brugen af medicin.
- Vi ser gang på gang, at de her retningslinjer bliver stærkt skævvredne og alt for anprisende af nogle produkter. Det gør, at visse medicinalfirmaer får fantastiske markedsandele og stor omsætning, mens mange patienter måske får noget, de slet ikke burde have, siger Christian Gluud.
Hør mere i Orientering på P1 klokken 17:20 og derefter her.