Mænd er til teknologi og mekanik, mens kvinder er til pleje, sundhed og omsorg.
Det er naturligvis sat på spidsen, men det er billedet, som landets studerende tegner, hvis man kigger på, hvilke uddannelser de søger ind på.
Skævvridningen fremgår, når man kigger nærmere på, hvordan kønnene fordeler sig på de forskellige uddannelser.
Særligt inden for de samfunds- og sundhedsfaglige og pædagogiske områder er kvinderne overrepræsenteret blandt de nye studerende, mens mændene sidder tungere på uddannelser inden for tekniske og it-faglige områder.
- Der har været perioder, hvor der er blevet lavet politiske strategier for at få udlignet kønsfordelingen, ved at man har forsøgt at få mænd ind på social- og sundhedsfaglige fag, ligesom vi har forsøgt at få kvinder ind på de mere naturvidenskabelige fag, forklarer Mette Lykke Nielsen, der har forsket i køn og uddannelse på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.
Både inden for it-og teknologi-faglige uddannelser samt tekniske videnskaber er der langt flere mandlige studerende end kvindelige. Indenfor netop disse fagområder er der ellers gode jobmuligheder.
- Det gør det måske endnu mere besynderligt, at kvinderne ikke vælger de uddannelser. Men de kønnede koder er så massive, at de ikke søger derhen, hvor der mangler arbejdskraft.
Ærgerligt at miste kompetencer
Ifølge Mette Lykke Nielsen er man dog tidligere lykkedes med at uddanne mange kvindelige ingeniører, men da arbejdsløsheden steg, var kvinderne de første, der røg uden for arbejdsmarkedet.
Hun medgiver, at det dog næppe er her, forklaringen på skævvridningen skal findes.
- Det handler om, at køn er så vigtig en del af vores identitetsdannelse og den måde, vi forstår os selv på, at det har afgørende indflydelse på også vores uddannelsesvalg, siger hun.
- Men det er da beklageligt, fordi vi som samfund risikerer at gå glip af nogle ressourcer og kompetencer, fordi de traditionelle kønnede koder er så indlejrede.
- Det handler at få øje på de unges muligheder og talenter, uden at køn bliver en stereotyp stopklods og barriere.
Mette Lykke Nielsen kalder det en naturlig udvikling, at tallene for den overordnede kønsfordeling de seneste år er uændrede.
- Det er resultatet af den historiske udvikling, hvor vi som velfærdssamfund bevidst har søgt at få kvinderne ind på de videregående uddannelser. Det har været en succes, men det undrer mig ikke, at udviklingen har fundet et leje nu, siger hun.