Det er rigeligt, at staten finansierer en enkelt uddannelse, og derfor skal det offentlige ikke betale for, at folk begynder på en ny videregående uddannelse, der er på niveau med eller under ens nuværende uddannelsesniveau.
Sådan lyder begrundelsen for, at Venstre-regeringen vil indføre et loft for antallet af videregående uddannelser, der kan tages uden deltagerbetaling.
- Det er rigtigt flot, at vi i vores velfærdssamfund giver mulighed for, at man gratis kan uddanne sig. Det, som vi sætter en bremse for, er, at man har fuldstændig frit slag og kan uddanne sig på alle hylder af flere omgange, siger uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V).
Forslaget støttes af både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.
Ifølge Ulla Tørnæs ser regeringen det som en "fornuftig prioritering" af skattekronerne, fordi de bliver anvendt langt mere målrettet. Hun kan ikke se, at det skulle begrænse de studerende.
- Man har jo naturligvis fortsat mulighed for at tage en videregående uddannelse finansieret af staten, men man har ikke længere mulighed for at tage flere uddannelser på samme niveau. Det er meget fornuftigt med brugerbetaling, siger hun.
Derudover lægges der op til, at der skal være en række undtagelsesmuligheder, der for eksempel handler om, hvilke kvalifikationer arbejdsmarkedet efterspørger.
Aftalen er indgået for at skaffe 300 millioner kroner til de ændringer i dagpengesystemet, som partierne blev enige om i oktober.