Skal det være en 1-værelses lejlighed på 31 kvadratmeter for 2.506 kroner om måneden, eller hvad med 105 kvadratmeter med egen have for 2.401 kr. om måneden? Begge dele er en mulighed i den almene boligsektor i Esbjerg, om end ventelisten på sidstnævnte er noget længere.
Der er markante forskelle i huslejen i den almene sektor, også selvom boligerne ligger i samme kommune, viser en kortlægning af landets næsten halve million almene familieboliger, som DR’s Undersøgende Databaseredaktion har foretaget.
I Esbjerg er huslejen per kvadratmeter for eksempel tre og en halv gange højere i den dyreste bolig end i den billigste.
- Samfundsmæssigt er det ikke rimeligt, at der er så store forskelle, siger Judit Fiehn, beboerformand i den almene bebyggelse Blåbjergparken i Esbjerg. Her koster en 2-værelses lejlighed på 70 kvadratmeter for eksempel 5.025 kroner om måneden.
På landsplan koster de dyreste kvadratmeter i en kommune gennemsnitligt 2,5 gange mere end de billigste.
Ingen sammenhæng mellem pris og kvalitet
Tager vi til København, der har næsten 60.000 almene boliger, er der for eksempel markante forskelle at finde. Blot 3.121 kroner om måneden skal en heldig lejer betale for en lejlighed på 94 kvadratmeter i den ellers dyre ende af byen på Østerbro.
Tager man til det udsatte boligområde Mjølnerparken på Nørrebro koster 93 kvadratmeter 6.684 kroner, og prisen går endnu højere op, hvis man tager til Ørestaden på Amager. Her kan man for eksempel få 91 kvadratmeter for 10.262 kroner om måneden.
De store forskelle i huslejen er en konsekvens af den måde, man beregner huslejen i den almene sektor, forklarer adjungeret professor Hans Skifter Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut.
- Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem pris og kvalitet i denne her sektor, for priserne afhænger meget af den enkelte boligafdelings historiske forhold. I hver boligafdeling er huslejen bestemt af omkostningerne, og hvis det er en afdeling, der er opført for mange år siden, vil den ofte være langt billigere end nyere boliger, fordi man ikke har et dyrt lån, siger han.
Den sammenhæng passer godt med eksemplerne fra København. Den billige lejlighed på Østerbro er fra 1929, Mjølnerparken er fra 1987, og lejligheden i Ørestaden er fra 2005. Store renoveringsprojekter, som har krævet nye store lån, kan give samme effekt.
I Sverige udjævnes husleje
Kigger man på den anden side af Øresund, er der ikke den samme grad af forskelle i huslejen på sammenlignelige boliger.
- Det er et dilemma, som man håndterer anderledes i andre lande. I Sverige er det for eksempel frit for boligselskaberne at bestemme prisen i alle deres afdelinger, så de har muligheden for at udjævne forskellene, siger Hans Skifter Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut.
Det betyder, at et boligselskab, som typisk bestyrer en lang række boligafdelinger, kan rykke penge fra en afdeling til en anden for at regulere huslejen.
Men det kan man ikke bare gøre i Danmark, blandt andet på grund af beboerdemokratiet, som er en af de helt fundamentale dele i den danske model, og som er sikret af den nuværende lovgivning. Her er der lukkede skotter mellem de enkelte boligafdelingers økonomi.
- Beboerne er med til at bestemme, hvad der skal ske i afdelingen, og de er med til at bestemme over afdelingens økonomi. Beboerdemokratiet gør hver afdeling til en selvstændig enhed – også økonomisk, men det betyder også, at boligselskabet ikke bare kan gå ind og træffe beslutninger om huslejen, siger Hans Skifter Andersen.
Betaler allerede lidt til fællesskabet
Der er dog allerede en lille grad af udjævning i det danske system. Boligafdelinger, som har betalt deres lån ud, skal som kompensation betale et årligt beløb til Landsbyggefonden. Det er en fond, hvor alle landets boligafdelinger kan søge støtte.
Sidste år betalte landets boligafdelinger i alt 342 millioner kroner ind til den konto i Landsbyggefonden, som kan fordeles til andre afdelinger.
For lejerne i Esbjerg, der sidder med landets billigste kvadratmeterpris, betyder det for eksempel, at de hver måned indbetaler 595 kroner til fonden per bolig. Et beløb, der er indeholdt i den samlede husleje på 2.401 kroner.