De lejere, der bor allerbilligst i den almene sektor, bør betale mere, så huslejen kan sættes ned for de lejere, der bor dyrest.
Sådan lyder det fra de almene boligselskabers brancheorganisation, efter en kortlægning af den almene sektor har vist store forskelle i huslejen i den almene sektor.
Det kunne for eksempel være to lejligheder i København på omtrent samme størrelse til henholdsvis 3.100 og 10.200 kroner om måneden.
- Vi kunne godt tænke os, at man kiggede nærmere på dette her system, så man kunne få en lidt mere fair fordeling af huslejerne, siger Bent Madsen, administrerende direktør i BL, der er interesse- og brancheorganisation for cirka 550 almene boligorganisationer.
Husleje kan godt tåle at komme op
Den dyreste husleje per kvadratmeter i samme kommune kan være næsten fire gange højere end den billigste, viser kortlægningen af den almene sektor, som DR’s Undersøgende Databaseredaktion har foretaget.
De store forskelle i husleje er lidt af et dilemma for den almene sektor. For på den ene side er formålet netop at levere billige boliger til de lejere, der ellers ikke ville have råd. På den anden side betyder forskellene også, at det virker tilfældigt, hvem der får den billige leje, og hvem der ender med den dyre.
- Når man ser på de her eksempler, så kan man jo sige: Ville fairness ikke tilsige, at nogle steder skulle huslejen reduceres, og andre steder kunne huslejen godt tåle at komme lidt op. Altså et nulsumsspil, hvor man ikke øger den samlede husleje, men hvor man laver en mere retfærdig fordeling mellem de forskellige afdelinger, siger Bent Madsen fra BL.
Dyre boliger ikke nødvendigvis bedre
En del af årsagen til de store forskelle i husleje skyldes det nuværende system, hvor hver enkelt af de almene boligafdelinger betragtes som en selvstændig økonomisk enhed, uanset om den består af 10 eller 500 boliger.
Hvis en afdeling for eksempel er grundlagt tilbage i 1930’erne, vil dens lån ofte være tilbagebetalt for længst, og derfor vil de nuværende lejere kunne slippe med en meget billig husleje. En nyere boligafdeling har ofte stadig et stort lån, og derfor vil der skulle opkræves mere i husleje.
Ifølge adjungeret professor Hans Skifter Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut betyder den model, at der ”ikke er nogen direkte sammenhæng mellem pris og kvalitet” i de almene boliger.
Flere håndtag at skrue på
Hvordan en udjævning af huslejer skulle ske i praksis, har BL endnu ikke lagt sig fast på.
En mulighed er at benytte den samme model som i Sverige, hvor boligselskaber med mange afdelinger har friere hænder til at flytte penge fra den ene til den anden afdeling for at udjævne lejen.
En anden mulighed kunne være at bruge Landsbyggefonden, som boligafdelingerne allerede betaler til i dag.
- Man kunne godt tænke mere offensivt i forhold til bidragene til Landsbyggefonden og udligningerne, så man simpelthen fik en mere fair fordeling af huslejerne. Vi er ikke håndsky over for den diskussion. Vi kan sagtens se, at man kunne lave dette her på en mere fair måde, hvis man får kigget nærmere på finansieringssystemet, siger adm. direktør i BL, Bent Madsen.
Men i sidste ende kræver det vel en lovændring, hvad enten man gør det ene eller det andet?
- Ja. Vores finansieringssystem er lovreguleret i alle ender og kanter, og vi vil gerne i dialog med politikerne for at finde ud af, om man kan lave dette her på en mere hensigtsmæssig og retfærdig måde, siger Bent Madsen.