Hvis regeringens udspil til en ændring af taxametersystemet bliver til ny politisk virkelighed, vil det grundlæggende ramme de humanistiske universitetsuddannelser hårdt.
Vurderingen kommer fra Jakob Rathlev, der er chef for videregående uddannelser på Danmarks Evalueringsinstitut, der som uafhængig institution forsker i kvaliteten i uddannelsessystemet. Han mener, at ”det er humaniora, der står for skud” med forslaget.
- Især når vi taler om de humanistiske universitetsuddannelser, bliver mange af dem ikke uddannet til en specifik profession. De skal ud på arbejdsmarkedet og finde ud af, hvorhenne de får deres kompetence til at spille sammen med en arbejdsplads, siger han og uddyber:
- Der er det bare nemmere, hvis man er økonom. Der kan man gå ud og få arbejde et specifikt sted.
Uddannelsesminister Søren Pind (V) lægger i dagens udgaver af Politiken og Berlingske op til, at op til fem procent af bevillingen – det såkaldte taxametertilskud – fremover skal udbetales alt efter, hvor mange færdiguddannede der er i job to år efter endt uddannelse.
Humanistiske uddannelser topper ledighedsstatistik
Laver man et øjebliksbillede af, hvilke studier der uddanner flest til arbejdsløshedskøen, topper de humanistiske uddannelser listen. På det lille studie Ægyptologi ved Københavns Universitet er 57 procent af dimittenderne fortsat arbejdsløse fire til syv kvartaler efter endt uddannelse, viser data fra Danmarks Statistik og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Også Assyriologi på Københavns Universitet er hårdt ramt af dimittendledighed. Her er 53 procent stadig ledige efter fire til syv semestre.
At udspillet vækker bekymring i universitetskredse, er der næppe tvivl om, men lysten til at kommentere på det politiske udspil er i dag begrænset. På Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet siger prodekan Jens Erik Mogensen, at man er gået i tænkeboks.
- Det er så alvorlig en situation for hele dansk humaniora, at vi lige er nødt til at overveje situationen, siger han.
På landets universiteter er meldingerne i dag relativt begrænsede. Hverken Syddansk Universitet eller Aarhus Universitet har indtil videre en kommentar til et beskæftigelsestaxameter. På Aalborg Universitet mener dekan Henrik Halkier på Det Humanistiske Fakultet, at det er for tidligt at sige, hvad konsekvensen bliver.
- Der er alt for mange uklarheder med henhold til, hvad løsningen bliver på nuværende tidspunkt, skriver han til DR Nyheder.
Magistre frygter ustabilt uddannelsessystem
I Dansk Magisterforening, der organiserer en stor andel af de humaniora-uddannede, ser man særdeles kritisk på forslaget om et beskæftigelsestaxameter. Formand Camilla Gregersen mener, det vil give ustabilitet på universiteterne. Særligt på humaniora.
- Men samfundsvidenskab og ingeniører har også en høj dimittendledighed. Arbejdsmarkedet udvikler sig heftigt i disse år, så grundlæggende er det et meget ustabilt element i en kommende bevillingsreform. Ustabilitet er det sidste uddannelserne har brug for, siger hun.
I den modsatte lejr står interesseorganisationen Dansk Erhverv, der jubler over udsigten til, at uddannelserne i fremtiden bliver målt, vejet, straffet og belønnet for, om de studerende ender i job.
- Dansk Erhverv har i mange år ønsket sig et beskæftigelsestaxameter, som netop vil sikre, at der er en større og bedre kobling mellem arbejdsmarkedets behov og uddannelsernes indhold. Det får vi med det nye bevillingssystem, siger Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef.
Behov for mere erhvervsretning
Men det argument giver Dansk Magisterforenings formand ikke meget for. Der findes nemlig andre måder at regulere og erhvervsrette uddannelserne på, mener Camillla Gregersen.
- Jeg synes, det er kontraproduktivt at bringe det her ind i bevillingssystemet. Hvis man vil skrue på optaget på uddannelserne, skal man gøre det ved dimensionering og ved at regulere optaget, siger hun.
Tilbage hos Jakob Rathlev, der er chef for videregående uddannelser på Danmarks Evalueringsinstitut, er der forståelse for jublen hos Dansk Erhverv. For behovet for at sikre erhvervslivets interesser på uddannelserne er reelt, siger han.
- Der er ingen tvivl om, at Dansk Erhverv har fat i den lange ende. Alle uddannelser skal være mere erhvervsrettede. Det er ikke nok, man har en høj faglighed – man skal også kunne finde ud af at samarbejde med andre. Men det kan man godt sikre uden de her nye takster. Man behøver ikke skrue ned for antallet af humanister for at få de her ting ind i uddannelsen, siger han.
Universiteter skal lave nye uddannelser i god tid
Han advarer derimod mod, at et nyt beskæftigelsestaxameter kan betyde, at universiteterne bliver mere påpasselige med at oprette nye uddannelser.
- Vi ved per definition, der er brug for nye uddannelser i fremtiden, men hvem er det, der skal løbe risikoen og satse på noget? Det skal uddannelsesinstitutionerne gerne komme på og helst i tide, så vi ikke kommer på bagkant, siger Jakob Rathlev.
Mens en række humanistiske uddannelser topper listen over dimittendledighed, er det uddannelserne til politibetjent, industrioperatør og økonomi, der uddanner færrest til arbejdsløshed. Her er ledigheden stort set nul procent, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.