Studerende: Nej til fokus på nyuddannedes jobsucces

Det er en faglighed i top, der i sidste ende kommer til at sikre nyuddannede beskæftigelse, siger studerende.

Det vigtigste er at sikre kernefagligheden, lyder det fra Danske Studerendes Fællesråd, der ikke giver meget for regeringens forslag til at nyt bevillingssystem til de videregående uddannelser. (Foto: © Kim Haugaard, Scanpix)

Uddannelsesinstitutionernes økonomi skal fremover være afhængig af, at der ikke går for længe, før dimittender kommer i job efter endt eksamen.

Det er en del af regeringens udspil om et nyt bevillingssystem til de videregående uddannelser. Men det bekymrer de studerende.

- Beskæftigelse skal ikke reguleres gennem uddannelsespolitikken, siger Sana Sahin Doost, som er forkvinde i Danske Studerendes Fællesråd.

- Det skyldes, at der er en masse usikkerheder, når det kommer til beskæftigelse, som uddannelsesinstitutionerne ikke har nogen indflydelse på.

Hun nævner eksempelvis konjunkturer, men også virksomhedernes villighed til at ansætte nyuddannede.

- Man skal sikre, at kernefagligheden er i top. Det er jo det, der kommer til at sikre os beskæftigelse, siger hun.

Foruden de nyuddannedes beskæftigelse foreslår regeringen, at uddannelsesinstitutionernes økonomi skal afgøres af, om de studerende kommer hurtigt igennem studiet.

Modsat de studerende mener Dansk Erhverv, at et beskæftigelsesparameter er positivt.

- Det har vi været fortalere for længe, siger uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Mette Fjord Sørensen.

- Som det har været ind til nu, har uddannelserne ikke haft nogen tilskyndelse til at tænke hverken kvalitet eller hvorvidt de studerende kan få et job bagefter. Det får de med den her model, siger hun.

Den nye model

  • Torsdag præsenterer uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) sit udspil til et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, der skal træde i kraft fra 2019.

  • I det nye udspil lægges der op til, at en større del af bevillingerne skal udgøres af faste tilskud.

  • Ifølge den nye model skal 70 procent af uddannelsesmilliarderne bestå af et såkaldt aktivitetstilskud, som svarer til det gamle taxametersystem. 20 procent bliver et grundtilskud, som lægges fast for uddannelserne i fireårige perioder.

  • Den nye model indfører også et kvalitets- og resultattilskud, som skal udgøre ti procent af det samlede beløb, som universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier får. I 2016 lød det på omkring 13 milliarder kroner i alt.

  • De fulde ti procent bliver kun udbetalt, hvis de studerende ikke er mere end tre måneder forsinket på både bachelor- og kandidatniveau.

  • Der lægges samtidig op til et løft af blandt andet uddannelserne til socialrådgiver og pædagog og til en forenkling af bevillingssystemet, så professionshøjskolernes nuværende 49 takster nedskæres til ti.

  • Det nye bevillingssystem skal afløse det nuværende - og udskældte - taxametersystem og skal understøtte hurtigere færdiggørelse, bedre overgang til beskæftigelse og kvalitet.

  • Kilder: Uddannelses- og Forskningsministeriet, Berlingske og Politiken.

/ritzau/