12 ud af 30 børn på asylcentret Præstekærgaard i Faaborg har haft skader, der kunne stamme fra seksuelle overgreb.
Det fremgår af en redegørelse fra Langeland Kommune, som som DR Nyheder er kommet i besiddelse af, efter Radio24syv tidligere på dagen kunne fortælle om overgreb på det fynske asylcenter.
Derudover fremgår det, at der er tale om overgreb begået af andre børn.
Charlotte Jensen, social- og familiechef i Langeland Kommune, fortæller til DR Nyheder, at det skyldes en kultur, som var udviklet mellem børnene, der boede på centret med deres familier.
Hvad mener du med det?
- Jamen, børnene havde fundet en måde at være sammen på, som havde en seksualiserende karakter. De pillede tøjet af hinanden og gemte sig i huler og havde seksualiserende lege.
I holder så et møde, hvor I anmoder Udlændingestyrelsen om ekstra midler til en ekstra medarbejder. Hvorfor?
-Det gør vi, fordi det der er gået op for os, at det er en kultur, som børnene har udviklet, så vi tænkte, det kunne være en god idé at få ansat noget personale, som kunne hjælpe børnene med at finde en anden måde at være sammen på.
Det fremgår af den her redegørelse, at der er for mange timer, hvor børnene aktuelt er alene – er det hensigtsmæssigt?
- Nej, det er det ikke. Det er også derfor, at vi søger midler for at prøve at stoppe det. Man skal forstå, at på vores centre bor familierne for sig selv. De står op, de går i skole, de går i børnehave, de tager til danskundervisning, og så er de jo alene om aftenen og i weekenden. Der er der som regel ikke noget personale på centrene. Og det var de timer, som vi forsøgte at dække ind, da vi ansatte personale - simpelthen for at sikre, at når børnene var på centret, så var der nogle voksne til at hjælpe dem med at lege på en anden måde og få en anden kultur.
Det vil simpelthen sige, at der skulle være medarbejdere til at lege med børnene eller holde øje med dem, mens de legede, døgnet rundt?
- Ja. For at være sikker på, at de kunne få opbygget en anden kultur.
En bandelignende mentalitet
Langeland Kommune får bevilget midler til at ansætte en ekstra medarbejder - en sygeplejerske. Hun forklarer senere til kommunen, at der er kaoslignende tilstande på centret.
- Hun oplever, at børnene har udviklet en kultur, som for hende er rigtig svær at bryde, fordi hun er der alene, forklarer Charlotte Jensen.
- Og det er ikke tilstrækkeligt med hendes ressourcer. Hun oplever, at børnene gemmer sig for hende og stikker af, og i og med at der er mange børn, så kan hun ikke styre det som ene medarbejder. Derfor søger vi flere midler hos Udlændingestyrelsen, og det får vi, så vi sikrer os, at der er tre medarbejdere på arbejde af gangen, så der hele tiden er medarbejdere til at tage sig af børnene.
Sygeplejersken siger blandt andet, at der hersker en bandelignende mentalitet på det her center – hvad ligger der i det?
- Nu skal vi lige huske, at det er børn, som er mellem nul og otte-ni år gamle, tror jeg, på det tidspunkt. Det er selvfølgelig et hårdt udtryk, som hun bruger, men hun havde en følelse af, at der var nogen af børnene, som afledte hende, mens andre af dem stak af og gemte sig. Og så kunne hun ikke finde dem.
Overholder kontrakten
Præstekærgaard ansætter 15-18 ekstra medarbejdere for at imødekomme problemet med overgrebene. Sådan så der er tre pædagoger tilknyttet centret på alle tider af døgnet.
I dag - efter sagen er afsluttet - er bemandingen nede på normalen med én medarbejder daglig - en såkaldt netværker - og ingen medarbejdere om natten eller i weekenderne.
Får den her sag jer ikke til at tænke, at én netværker måske er lidt for lidt personale på de her centrer?
- Jo, men der overholder vi jo bare en kontrakt, som der er mellem Langeland Kommune og Udlændingestyrelsen. Der ligger kontrakter om, hvad det er, vi skal leve op til. Og det er så det, vi har ansat folk efter. Det her var en helt særlig situation, som jeg har ikke set hverken før eller efter.