19-årige Merve Kalkan fra Glostrup var ikke i tvivl, da hun skulle bestemme, hvad hun vil lave efter sommerferien.
Hun vil læse jura på Københavns Universitet, så hun i fremtiden enten kan blive advokat eller arbejde som jurist i et ministerium.
Og med et karaktergennemsnit på 9,7 skulle man tro, at vejen var banet. Men alligevel kan hun langt fra vide sig helt sikker, når hun i morgen får besked fra universitet, om hun er blevet optaget.
For hendes snit ligger lige nøjagtigt på adgangskvotienten fra sidste år, så hvis den stiger bare med 0,1, kommer hun ikke ind og skal håbe på, at hun kommer ind på en af sine andre prioriteter.
- Det er nervepirrende, fordi jeg ikke er garanteret en plads. Så det handler meget om, hvem der ellers søger ind, og hvad deres gennemsnit er på. Jeg er meget spændt på, hvad resultatet bliver, og om jeg er kommet ind eller ej, siger Merve Kalkan.
Hendes drømmestudie, jura på Københavns Universitet, er en af de uddannelser, hvor adgangskvotienterne bare stiger og stiger.
DR Nyheder har set på udviklingen i karakterkravene på de videregående uddannelser, og her tegner der sig en klar tendens.
Fra 2011 til 2017 har man set en stigning karakterkravene på gennemsnitligt hver tredje uddannelse i kvote 1-systemet. Det står i kontrast til, at det er under hver femte uddannelse, som gennemsnitligt sænker sit karakterkrav.
Jurauddannelsen på Københavns Universitet er en af de klare højdespringere. I 2011 krævede det et snit på 8,5 at blive optaget direkte på studiet.
Det krav er steget hvert år siden dengang, så det sidste år krævede et snit på mere end 9,7 for at få en af de mere end 700 eftertragtede pladser på uddannelsen. Det er en stigning på mere end 14 procent.
Merve har knoklet sig gennem gymnasiet
19-årige Merve Kalkan har været en aldeles flittig elev på gymnasiet. Hun fortæller, at hun er kommet til alle timerne og ikke har misset nogen afleveringer. Derfor er hun bestemt ikke kommet gratis til sit høje gennemsnit.
Hvordan ville du have det, hvis du ikke blev optaget på jura?
- Jeg vil blive ked af ikke at komme ind på jura, men så kan jeg komme ind på min andenprioritet, der er matematik og økonomi på KU, som jeg også brænder for, siger hun.
Hvis Merve Kalkan ikke lykkes med at komme ind på jura, ligger hendes hendes andenprioritet lige til højrebenet i forhold til hendes karaktergennemsnit.
Matematik og økonomi i København er også en uddannelse, hvor karakterkravene stiger. Sidste år hed kravet 8,9 for direkte optagelse, hvilket var en stigning på 0,3 fra 2016.
Derfor skal kravene stige markant i år, hvis det ikke skal lykkes Merve Kalkan at blive optaget.
På trods af de mange muligheder det høje karaktersnit har givet hende, er hun ikke specielt glad for, at karakterne i gymnasiet betyder så meget for unges fremtid.
- Jeg tænker, at man måske kunne finde andre metoder og løsninger end at tage dem med det bedste gennemsnit. For måske er en person med et dårligere snit bedre egnet til sit drømmestudie, end den person med det bedste gennemsnit, siger hun.
Klokken 00.01 i nat bliver alle karakterkrav til de videregående uddannelser offentliggjort. På dr.dk vil du på det tidspunkt kunne se det fulde overblik over, hvad det kræver af snit at komme ind på din drømmeuddannelse.
SÅDAN GJORDE VI:
- •
For at undersøge udviklingen i antallet af uddannelser med karakterkrav har vi hvert år i perioden 2011 og frem til 2017 optalt det samlede antal uddannelser og herefter kigget på hvor mange uddannelser, der havde et karakterkrav.
- •
For at undersøge udviklingen af karakterkravene på de enkelte uddannelser har vi taget udgangspunkt i uddannelsernes KOT-nummer (fx 10110 for Medicin på Københavns Universitet) og taget karakterkravet år for år. Er uddannelsen gået fra intet karakterkrav til et karakterkrav, er det blevet registreret som en stigning, hvorimod det er blevet registreret som et fald, hvis det modsatte har gjort sig gældende.
- •
Læreruddannelserne er ikke medtaget i beregningerne, da de har et adgangskrav på mindst 7,0 – uanset om der fuldt optag eller ej.
- •
Vi er kun gået tilbage til 2011, da det er første gang uddannelser blev koblet sammen med et KOT-nummer på Uddannelses- og Forskningsministeriets side med KOT hovedtallene.