Når mor og far går fra hinanden, rammer det ikke bare børnenes umiddelbare trivsel. Det kan også ses direkte på deres indlæring.
Allerede kort efter et brud mellem forældrene begynder barnet nemlig at klare sig dårligere i de nationale test i folkeskolen, og den negative udvikling intensiveres i løbet af skoletiden, viser to nye studier fra Rockwool Fonden.
Noget, der blandt andet bekymrer professor i psykologi ved institut for folkesundhed på Københavns Universitet Gert Martin Hald.
- Jeg synes, resultaterne er lidt bekymrende, for de peger på, at der er et varigt læringstab. Hvis det var et midlertidigt læringstab, så kunne børnene jo komme efter det, men det, rapporten viser, er, at man aldrig indhenter det her, siger han.
'Der har naturligvis ikke været lige så meget overskud'
For ti år siden stod Meline Walther Brask i en skilsmisse med sin daværende mand. En tid, der selvsagt bød på store omvæltninger for hendes to døtre, der dengang var tre og seks år gamle, og en tid, hvor også hendes børns skolegang blev påvirket af skilsmissen.
- Der er ingen tvivl om, at skilsmissen helt klart har haft en betydning for mine børns skolegang, siger hun og fortsætter:
- I perioder, hvor det har fyldt meget for børnene, så har der naturligvis ikke været lige så meget energi og overskud til at passe deres skolegang, som hvis de havde haft det rigtig godt.
Rockwool Fonden har undersøgt børn fra 2. til 8. klasse, og studierne peger lidt overraskende på, at det store tab af læring faktisk ikke sker i skolen, men i hjemmet.
Blandt andet fordi forældrene nu er alene om blandt andet lektielæsning. Sådan var det også for Meline Walther Brask.
- Jeg synes da, at livet som alenemor er megahårdt, og jeg syntes, det var svært at finde tiden til at sidde en til en og læse lektier med dem, mens man skulle sørge for alle de praktiske ting.
- Det har haft en stor betydning, at der lige pludselig var to hjem, der skal følge op på diverse skoleopgaver, lektier, læsetid og alle de her ting, fortæller Meline Walther Brask.
Børnene fik meget ansvar
Det betød også, at ansvaret for skolegangen nogle gange endte på hendes døtre, der skulle holde styr på, om undervisningsbogen nu var hos mor eller far.
- Børnene fik i perioder også et kæmpe ansvar for at have styr på det - vide hvor læsebogen var henne, og hvad der skal læses i den.
- Så det bruger de jo enormt meget tid, energi og kræfter på selv at skulle holde styr på. Og så er der lidt mindre energi og overskud til at være barn og lære, siger Meline Walther Brask.
Undersøgelsen fra Rockwool Fonden bygger på børnenes resultater i de nationale test, der er fast inventar i landets folkeskole. Omregner man resultaterne der til 7-trinskarakterskalaen, så viser studierne, at et barn falder 0,2 i karakter, fire år efter forældrene er gået fra hinanden.
Og den udvikling fortsætter. Jo længere tid forældrene ikke har været sammen, jo større bliver forskellen simpelthen op til de klassekammerater, hvis forældre stadig er sammen.
Har sat læringsmæssige spor i børnene
Meline Walther Brask nikker også genkendende til, at hendes børn, der i dag er 13 og 17 år, er mærket af skilsmissen.
- Jeg tror, at det har sat nogle læringsmæssige spor i dem, at de har haft to hjem, to forældre, der har ageret forskelligt, og at de har brugt enormt mange kræfter på at bekymre sig om alt muligt.
- Mine børn har været mere fagligt pressede end børn, der har boet i en kernefamilie, hvor der har været to forældre og et hjem, der kunne hjælpe dem, fortæller Meline Walther Brask.
Ifølge Rockwool Fonden kan 28-30 procent af børn i Danmark forvente, at deres forældre ikke bor sammen, når de er færdige med at gå i skole.