Den skarpe kritik af overholdelsen af kræftpatienters rettigheder, som statsrevisorerne mandag rettede mod Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionerne, er ikke ny.
Tilbage i 2018 lød det nemlig sådan her i en beretning fra Folketingets vagthund:
- Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at der er et betydeligt antal patienter, som – i strid med lovgivningen – ikke får tilbudt udredning og behandling af kræft i overensstemmelse med de maksimale ventetider.
Godt fem år senere blev nogenlunde samme kritik præsenteret på et pressemøde med statsrevisorernes formand, Mette Abildgaard (K), i front.
- For os statsrevisorer er det en skærpende omstændighed, at de maksimale ventetider for kræftpatienter også blev undersøgt i 2018, hvor flere af de samme problemstillinger blev påpeget, sagde hun mandag eftermiddag.
Her kom det også frem, at over en fireårig periode fra 2019 til 2023 er den maksimale ventetid i 6.500 kræftforløb overskredet uden en gyldig årsag.
I 2018 handlede kritikken om, at for mange patienter ventede for længe på at få deres behandling i forhold til de maksimale ventetider, men også om, at der var en uenighed om fortolkningen af den såkaldte henvisningsret.
I den grad kritisabelt
I Rigsrevisionens nye undersøgelse konkluderes det, at regionerne for mellem 3.100 og 6.400 forløb ikke har overholdt kræftpatienternes ret til at få tilbudt behandling på et andet hospital.
Det estimeres, at i cirka 3.100 forløb har patienten slet ikke fået tilbudt behandling et andet sted.
I de resterende forløb er der givet et tilbud, men her er der tilsyneladende fortsat uenighed mellem regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, hvorvidt tilbuddet faktisk lever op til lovkravene.
På den ene side tolker regionerne reglerne sådan, at det er nok at tilbyde patienten, at regionen undersøger muligheden for at finde et andet behandlingstilbud, mens Indenrigs- og Sundhedsministeriet mener, at regionen skal kunne tilbyde patienten et reelt behandlingstilbud inden for tidsfristen.
Rigsrevisionen skriver i deres nye beretning, at de finder det "stærkt utilfredsstillende", at der ikke er skabt en fælles forståelse af reglerne – også set i lyset af at nogenlunde samme kritik blev bragt frem i 2018.
- På trods af at der er gået fem år siden den undersøgelse, er det ikke lykkedes at tilvejebringe en fælles fortolkning af, hvordan de her regler skal forstås – hvordan patientens rettigheder skal forstås. Det er i den grad også kritisabelt, sagde Mette Abildgaard.
Statsrevisorerne giver nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionerne maksimalt to måneder til at svare på undersøgelsen fra Rigsrevisionen og den skarpe kritik fra statsrevisorerne.
- Vi kommer til at følge meget nøje, om de initiativer, der sættes i søen, er tilstrækkelige for at få rettet op på problemerne på det her område, lød det fra Mette Abildgaard.
Minister: Det er berettiget kritik
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) erkender i et interview med DR, at kritikken fra statsrevisorerne er på sin plads, og at der nu følger et stort arbejde i at genoprette tilliden til kræftområdet.
- Det er berettiget, at der er kritik af, at man ikke har været enige omkring, hvordan nogle regler skulle forstås, og at vi ikke har haft en ordentlig overvågningsmodel på kræftområdet:
- Jeg forsøger ikke at bortforklare noget som helst. Men allerede inden Rigsrevisionen og statsrevisorerne begyndte at interesserer sig for den her sag, havde vi præsenteret en genopretningspakke på kræftområdet, siger Sophie Løhde.
Hun henviser til, at regeringen har afsat i alt 400 millioner kroner i 2023 og 2024 til en ekstraordinær og akut indsats på kræftområdet, der blandt andet skal styrke kapaciteten på landets kræftafdelinger.
Du kan høre meget mere om kræftsagen i Genstarts podcast-serie 'En livsfarlig hemmelighed':