Inden Sundhedsstyrelsen i denne uge melder ud, om vaccinen fra AstraZeneca skal tages i brug igen eller helt droppes, viser en gennemgang af sagen om den 60-årige kvinde, der døde i dagene efter vaccinationen, hvordan forløbet var indtil dødsfaldet.
Den videnskabelige gennemgang af en række danske læger er på vej til at blive publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, men er lagt online som såkaldt preprint og er endnu ikke fagfællebedømt. Derfor skal der tages forbehold for resultaterne.
Den 60-årig kvinde havde i dagene efter første stik med vaccinen let hovedpine, og hun blev indlagt på et dansk hospital med mavesmerter, syv dage efter hun havde fået AstraZeneca-vaccinen.
En CT-scanning viste blødninger i begge binyrer, der sidder tæt på nyrerne og producerer en række vigtige hormoner, og der var desuden spor af blod i urinen.
Antal blodplader faldt markant
På andendagen af indlæggelsen havde kvinden det efter omstændighederne godt indtil sidst på eftermiddagen. Herefter blev hun følelsesløs i sin venstre side af kroppen og en scanning viste, at hun havde en stor blodprop i hjernen.
Det ramte område i hjernen var for stort til, lægerne kunne tilbyde en behandling, der normalt kan afhjælpe blodpropper i hjernen.
Blodprøver viste, at antallet af blodplader i blodet var faldet markant fra 118.000 til 5.000 per mikroliter.
Blodplader gør, at blodet kan størkne, og når antallet af blodplader falder, så kan det skabe blødninger.
På tredjedagen blev kvinden mere bevidstløs og blev sidenhen overflyttet til lindrende behandling i den sidste fase efter aftale med familien. Hun døde efter seks dages indlæggelse.
- Det er en meget unik og en sjældent set reaktion med et tidsmæssigt forhold til vaccination. Derfor mistænkes en sammenhæng mellem vaccination og det kliniske syndrom, skriver lægerne i gennemgangen.
Syndromet hedder VITT
Blodprøver fra kvinden viste, at der var dannet antistoffer mod blodpladerne.
Forløbet minder om det, man en ganske sjælden gang ser ved behandling med den blodfortyndende medicin Heparin. Det fænomen hedder HIT – Heparin Induceret Trombocytopeni, hvor ordet Trombocytopeni betyder et lavt antal blodplader.
Derfor er det nye fænomen også blevet døbt VITT - Vaccine-induceret Immun Trombose Trombocytopeni.
I kvindens tilfælde mistænker de behandlende læger, at AstraZeneca-vaccinen har forårsaget forløbet.
Lægemiddelstyrelsen har vurderet, at der er en sandsynlig sammenhæng mellem dødsfaldet og vaccinen.
Flere undersøgelser i gang
Lægemiddelstyrelsen har udover tilfældet med den 60-årige kvinde også konstateret et andet tilfælde af de alvorlige bivirkninger hos en 30-årig kvinde, der ikke er død.
Også i dette tilfælde har Lægemiddelstyrelsen vurderet, at der er sandsynlig sammenhæng med vaccinen.
Danske læger på Rigshospitalet er i gang med at lave en videnskabelig gennemgang af den sag, men den er endnu ikke offentliggjort.
Desuden undersøger Lægemiddelstyrelsen en tredje sag med et dødsfald, hvor det endnu er uafklaret, om der er tale om det særlige sygdomsbillede.
Vaccinen fra AstraZeneca blev den 11. marts sat på pause, blandt andet med baggrund i sagen om den 60-årige kvinde.
Den er officielt sat på pause ind til 15. april, mens sundhedsmyndighederne overvejer, hvad der skal ske med vaccinen.