Det er på tide, at regeringen præsenterer et forslag om bedre beskyttelse af vidner.
Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der bakker op om justitsminister Søren Pape Poulsens (K) ti nye initiativer, som skal øge beskyttelsen af vidner i straffesager.
- Det er glædeligt, at regeringen endelig kommer med en pakke, der skal beskytte vidner. Det er noget, der har været et stort ønske om. Ikke bare fra Folketinget, men også de vidner, der har været bekymret for at stå frem og hjælpe politiet, siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF).
Også Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, mener, at der for længst burde være sat ind, men hun imødekommer regeringens initiativer.
- Jeg synes, ministeren er sløv i optrækket. Det er helt afgørende, at vi beskytter vidner langt bedre. Vi har set alt for mange, der er blevet truet og afpresset og har fået ødelagt deres liv, siger hun og henviser blandt andet til tre tatovører i Odense, der i foråret blev udsat for trusler og afpresning af bandegrupperingen Black Army.
Beskyttelse for at vidne mod bander
Vidnepakken er i særdeleshed rettet mod bandemiljøet. Her er det forsvarsministerens plan, at vidner i bandesager hurtigst muligt skal tilknyttes en fast kontaktperson. Og så skal det være muligt at afhøre vidner via videolink, eller ved at den tiltalte føres ud af retssalen, mens vidnet forklarer. Vidner skal også i højere grad oplyses om mulighederne for navne- og adressebeskyttelse.
Men både formand for Landsforeningen af forsvarsadvokater Kristian Mølgaard og en af landets førende forsvarsadvokater, Mette Grith Stage, er bekymret, fordi det afviger fra et grundlæggende princip om, at den tiltalte skal have viden om, hvem der vidner imod ham.
De mener, at justitsministerens plan udhuler retssikkerheden for enkelte grupper af tiltalte. Men det er de to retsordførere uenige i.
- Selvfølgelig betyder retssikkerheden rigtig meget, men man må ikke lukke øjnene for, at der har været et voldsomt pres på rigtig mange vidner. Og det er noget af det, der holder os fra at kunne lukke nogle af de allerværste kriminelle inde i fængslerne, siger Peter Kofod Poulsen.
Og samme melding kommer fra Trine Bramsen. Ifølge hende er det rimeligt, at der er en ekstraordinær beskyttelse af vidner, når det handler om bandemiljøet.
- Vi har set en forråelse i miljøet. Vidner har fravalgt at hjælpe politiet, fordi de ikke har kunnet få beskyttelse. Eller er blevet truet, hvis de har gjort det. Det skal ændres, siger hun.
TI NYE INITIATIVER SKAL ØGE BESKYTTELSEN AF VIDNER
- •
Vidner i bandesager og lignende modtager hurtigst muligt en standardpakke, hvor de tilknyttes en fast kontaktperson i politiet og oplyses om mulighederne for navne- og adressebeskyttelse, afhøring via videolink eller uden at tiltalte er i retssalen.
- •
Der udarbejdes centrale retningslinjer for, hvordan politiet og anklagemyndigheden vejleder vidner i bandesager og lignende.
- •
Rigsadvokaten og Rigspolitiet iværksætter i samarbejde en kampagne målrettet vidner, der har til formål at oplyse om vidners rettigheder.
- •
Det skal sikres, at politiet i sager om bandekriminalitet og lignende allerede fra starten har fokus på muligheden for at tilbyde vidner navne- og adressebeskyttelse.
- •
Det skal sikres, at vidners navne og adresser ikke fremgår af politirapporten, med mindre det konkret er nødvendigt.
- •
Det skal være muligt for fængselsbetjente at identificere sig med medarbejder-ID og fornavn i straffesager, fremfor fuldt navn som i dag.
- •
Der skal i videst muligt omfang træffes forhåndsafgørelse om, at tiltalte føres ud af retssalen under vidnets forklaring.
- •
Muligheden for at afhøre vidner via videolink skal udvides, så det også kan bruges over for utrygge vidner, hvis tilstedeværelse i retten er påkrævet af hensyn til bevisførelsen.
- •
Reglerne om at nægte bestemte personer eller grupper af personer adgang til retssalen ændres, så rettens formand skal nægte adgang for sådanne personer modsat i dag, hvor retsformanden kan nægte det. Der skal kunne træffes forhåndsafgørelse om, at disse personer nægtes adgang.
- •
Politiet har et skærpet fokus på i videst mulig udstrækning at håndhæve blandt andet straffelovens og ordensbekendtgørelsens regler, når sådanne grupper forsamles foran retsbygningen og i den forbindelse begår lovovertrædelser.
- •
Kilder: Justitsministeriet