Endnu flere sager end først antaget kan være fejlbehæftede i skandalen om fejl i politiets it-system, der håndterer teledata.
Det fremgår af et brev, som justitsminister Nick Hækkerup (S) har sendt til Folketingets Retsudvalg.
- Det er Rigspolitiets vurdering, at det er nødvendigt at undersøge, om der vil være behov for at fremfinde sager fra før 2012. Det skyldes ifølge Rigspolitiet, at der er fundet uoverensstemmelser mellem rådata og konverterede data, skriver justitsministeren.
Rådata er de typisk store mængder information, som politiet får om personers telefonbrug fra teleselskaberne. Konverterede data er et fælles format, som politiet ofte bruger i deres efterforskning af en straffesag.
Det fremgår ikke af brevet, hvor langt tilbage Rigspolitiet nu undersøger sager. Det fremgår heller ikke, hvor mange sager der skal undersøges.
Hidtil har Rigspolitiets Telecenter arbejdet ud fra en hypotese om, at systemfejlen kunne være opstået i 2013.
Derfor udvalgte man i Rigspolitiet 10.700 sager fra perioden 1. januar 2012 til 8. marts 2019, som potentielt kunne være berørt af systemfejlen.
Men den tidsgrænse kan altså det blive nødvendigt at pille ved.
- Der er således tale om en anden vurdering af den tidsmæssige afgrænsning end den, som Rigspolitiet anlagde i forbindelse med mit brev af 2. juli 2019, skriver Nick Hækkerup til Folketinget.
Fejl kan have haft stor betydning
Rigspolitiet opdagede i de første måneder af 2019, at der var en systemfejl i det it-program, som politiet bruger til at konvertere rådata fra teleselskabernei forbindelse med indhetning af teleoplysninger i straffesager.
Fejlene hos Rigspolitiet kan potentielt have ført til, at uskyldige er blevet dømt, og at skyldige er gået fri for straf.
Regeringen nedsatte i starten af juli en uafhængig kontrolgruppe i teledata-sagen, som skal føre kontrol med og styre myndighedernes gennemgang af de pågældende straffesager.
Også kontrolgruppen har fået besked fra justitsministeren om, at der kan være sager fra før 2012.
De nye oplysninger er kommet frem i forbindelse med et folketingssvar til Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund.
Hun stillede i juli et skriftligt spørgsmål til justitsministeren, hvor hun spurgte, hvordan Rigspolitiet er kommet frem til de 10.700 sager, som altså kan vise sig at blive flere.
- Det er vigtigt for mig, at vi kommer til bunds i det her. Vores retssytem kan ikke holde til, at der er uskyldige, der er blevet dømt. Derfor synes jeg bestemt, det er godt, at rammen nu udvides, siger Rosa Lund.
Hos Socialdemokratiet siger retsordfører Jeppe Bruus, at han ser med stor alvor på sagen, men at han afventer den samlede redegørelse, som rigspolitichefen og rigsadvokaten er blevet bedt om at aflevere til Justitsministeriet senest 6.september.
- Ligesom alle andre venter jeg lige nu på, at den redegørelse bliver færdig, siger Jeppe Bruus.
I forlængelse af de nye oplysninger fra Rigspolitiet har justitsministeren bedt rigspolitichefen om i sin redegørelse at komme med sin vurdering af, hvad en ny relevant tidsmæssig afgrænsning bør være.
Også retsordfører hos De Radikale Kristian Hegaard ser frem til at se redegørelsen:
- Der bliver ved med at komme nye ting frem, så jeg håber, at redegørelsen kan give svar på alle de spørgsmål, vi har.