Det var efterforskere i politiet, der sidste år kom på sporet af den it-fejl i politiets system for teleoplysninger, som nu kan betyde, at straffesager enten må gå om, eller at henlagte sager kan tages op på ny.
Det bekræfter Rigspolitiet over for DR Nyheder.
Under en sag opdagede efterforskerne ifølge DR Nyheders oplysninger, at der i et stort materiale manglede konkrete teleoplysninger om deres mistænkte, og det fik dem til at reagere og tage kontakt til Rigspolitiet.
- Vi får i november 2018 en henvendelse i en konkret sag fra en politikreds, hvor man konstaterer, fordi man både har rådata og konverteret data, at der er den her forskel. Og der går man ind og kontrollerer det og finder ud af, at det er korrekt, siger Torben Mølgaard Jensen, chefpolitiinspektør i Rigspolitiet.
I første omgang var konklusionen, at der måtte være sket en enkeltstående fejl. Den blev rettet med det samme.
Men i februar 2019 kom der en ny henvendelse fra en politikreds i en helt anden sag.
- Her er tilsvarende fejl konstateret, og så går man historikken igennem. I den forbindelse konstaterer man, at det her er et generelt problem, siger Torben Mølgaard Jensen, der erkender, at politiet har fejlet i sagen.
- Det er en alvorlig fejl. Politiet har fejlet, og nu skal vi have ryddet op, og vi skal hele vejen rundt. Fejl kan ske, men der er ingen undskyldninger for ikke at rydde op efter dem, siger Torben Mølgaard Jensen.
Han fortæller, at politiet modtager teleoplysninger fra teleselskaberne til brug i efterforskningen af kriminalitet, men da der er tale om meget store mængder data, så bliver al teledata konverteret, så de fremstår ensartet og bliver ordnet.
Det er i denne proces, der har været en fejl i systemet.
Fejlen har gjort, at der i sager siden 2012 kan være oplysninger, som ikke er kommet med fra rådata til de behandlede data. Derfor har politi, anklagere, forsvarere og retten ikke haft alle oplysninger tilgængelige i straffesager.
Opkald og position kan mangle i sagerne
Lidt simpelt forklaret bruger politiet teledata til at finde ud af, hvem en mistænkt har haft kontakt med, og hvor personen har været, da kontakten har fundet sted.
Det kan for eksempel være, at man i en efterforskning vil kortlægge kommunikationen mellem Anna og Thomas og finde ud af, hvor de har været henne på en given dag.
Derfor beder politiet teleselskaberne om at udlevere de data, de har liggende for Annas og Thomas' mobiltelefoner.
I de sager, hvor der mangler informationer fra it-systemet, kan man altså forestille sig, at politiets efterforskere i Annas data kan se, at hendes telefon har ringet op til Thomas' telefon, mens hun har befundet sig i København.
Men i Thomas' data fremgår det opkald ikke, og efterforskerne kan derfor ikke se kontakten mellem dem, og hvor han har befundet sig.
10.000 sager skal gennemgås
Rigsadvokaten og Rigspolitiet vil nu gennemgå alle de sager, hvor en fejl kan være opstået.
Det drejer sig om cirka 10.000 sager, hvor politiet har indhentet teleoplysninger i deres efterforskning. I de sager, hvor der mangler oplysninger, vil forsvareren blive underrettet.
- Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt præcist at vurdere opgavens omfang og kompleksitet. Derfor er det heller ikke muligt præcist at sige, hvornår gennemgangen vil være endeligt afsluttet, hedder det i en skrivelse fra Rigspolitiet til Advokatrådet.
Gennemgangen vil ske i en prioriteret rækkefølge. De sager, hvor personer i dag sidder frihedsberøvet enten i varetægt eller efter dom, vil blive gennemgået først.
Rigsadvokaten opfordrer desuden forsvarsadvokater til at henvende sig, hvis de mener, at der sket fejl i sager, de kender til.
Det samme gør Advokatrådet.
- Vi opfordrer til, at forsvarsadvokaterne også selv er opmærksomme på eventuelle sager, hvor teleoplysninger kunne have haft betydning for sagens udfald, lyder det.