Det er den fysiske form hos ansøgerne, det halter med.
Sådan lyder konklusionen fra Rigspolitiet, efter at nye tal viser, at kun 12 procent af ansøgerne til en ny politikadetuddannelse er vurderet egnet til at starte.
- Vores formodning er, at en del af ansøgerne ikke har haft den fornødne tid til at forberede sig ordentligt på den krævende fysiske optagelsesprøve. Samtidig kan vi se, at andelen af ansøgere, der ikke mødte til prøveforløbet, var højere end vi er vant til på optagelsesprøven til basisuddannelsen. Dette indikerer for os, at den korte rekrutteringstid nok har haft betydning for frafaldet, skriver Rigspolitiets kommunikationschef Anders Frandsen i en mail til DR Nyheder.
Det var et bredt flertal i Folketinget, der sidste år besluttede at lave den nye politikadetuddannelse. De nye kadetter skal aflaste et hårdt prøvet dansk politi blandt andet med grænsekontrol og andre bevogtningsopgaver.
- Vi er godt tilfredse med, at 470 kvinder og mænd søgte om optagelse på politikadetuddannelsen. Der er ingen tvivl om, at de fysiske krav har haft stor betydning, da vi kan se, at 57 procent af de ansøgere, der var til optagelsesprøven, ikke bestod den fysiske test, skriver Anders Frandsen i en mail.
Af 470 ansøgere blev 282 indkaldt til et prøveforløb. Heraf valgte 35 procent ikke at møde op til prøven. Af 182 prøvedeltagere gik kun 79 videre fra de fysiske prøver.
Hos Politiforbundet er formand Claus Oxfeldt tilfreds, selv om langt færre nye kadetter end håbet er klar til opstart.
- Det viser et signal om, at vi ikke går på kompromis med optagelseskravene. Det fjerner den mistanke, nogen ville have - at vi ville gå på kompromis, siger Claus Oxfeldt.
Men det må jo være træls for dig, for de her nye kadetter skulle jo hjælpe dine medlemmer med en mindre stresset hverdag?
- Ja, det er rigtigt. Og hvordan det bliver løst, kan jeg ikke svare på. Men det er rigtigt, at det er konsekvensen. At der ikke engang kommer halvdelen af de folk, man havde håbet på, siger Claus Oxfeldt.