Bandegruppen Loyal to Familia er blevet mindre synlig, efter at banden blev midlertidig forbudt for over et år siden.
Det vurderer Rigspolitiet på dagen, hvor Københavns Byret afgør, om banden skal forbydes endeligt.
- Den meget skarpe attitude over for lokalbefolkning og politi ser vi ikke længere i samme grad, siger vicepolitiinspektør Søren Enevoldsen fra Nationalt Efterforskningscenter ved Rigspolitiet.
- Vi ser ikke de store forsamlinger på gader og stræder ved deres tilholdssteder, og helt generelt bemærker vi færre bandekendetegn – altså påklædning, logoer og tatoveringer, vurderer han.
Siden indførslen af det administrative forbud 4. september 2018 har personer kunne idømmes bøde eller fængsel for at videreføre den forbudte bande ved for eksempel at gå i tøj med bandens logo på.
Det har ifølge Rigspolitiet ført til 34 sigtelser for deltagelse i forbudt forening og 19 sigtelser for at anvende en forbudt forenings kendetegn.
LTF's advokat, Michael Juul Eriksen, er enig i, at forbuddet har fået banden til at skrue ned for synligheden.
- Selvfølgelig har det haft den effekt, at man ikke har set trøjer og tøjgenstande i det offentlige, siger han.
Stadig kriminalitet
Mere tvivlsomt er det dog, om forbuddet har begrænset gruppens kriminelle adfærd, som også var et at formålene med et forbyde LTF.
Da banden i 2017 var størst, havde den ifølge politiet 243 medlemmer. I oktober 2019 lå det tal på 79, og de tilbageværende medlemmer begår stadig kriminalitet, lyder det fra Rigspolitiet.
- Banden har ikke det samme antal medlemmer, som da forbuddet trådte i kraft, men vi holder stadig øje med de medlemmer, der er tilbage, og deres kriminalitet. De skal jo tjene penge på en eller anden måde, lyder det fra Søren Enevoldsen fra Rigspolitiet.
Men eventuel kriminalitet har ifølge LTF-advokat Michael Juul Eriksen ikke noget at gøre med LTF.
- De mennesker, der er ramt af det her, eksisterer stadig. Nogen har begået kriminalitet, før de var med i LTF, og ikke mens de var i LTF, men måske efter de var med i LTF. Det har været et af mine argumenter for at sige, at det ikke har noget med LTF at gøre, siger han.
Foreløbigt punktum
Det er klokken 12 i dag, at Københavns Byret afgør, om LTF kan siges at være en forening, der virker ved vold og dermed kan forbydes, selvom grundloven slår fast, at der er foreningsfrihed i Danmark.
Men uanset udfaldet bliver det formentlig kun et foreløbigt punktum.
- Sagen slutter ikke ved byrettens dom, for begge parter har allerede sagt, at man vil indbringe sagen for landsretten, hvis man ikke får medhold. Så der bliver en landsretssag senere på året, og måske også en højesteretssag senere, siger Michael Juul Eriksen.
Tidslinje
- •
Sommer 2017: Voldsom bandekonflikt udspiller sig i København, Aarhus og flere andre byer med skyderier på åben gade og drab. LTF forsøger at få fodfæste flere steder i landet.
- •
Efteråret 2017: Daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) siger, han vil have forbudt LTF. Der sættes gang i efterforskning af banden. Beslutningen kaldes historisk.
- •
Juni 2018: Søren Pape Poulsen (K) beslutter, at der nu skal anlægges en opløsningssag mod LTF. Myndighederne mener, at det er en forening med et ulovligt formål.
- •
September 2018: Et midlertidigt forbud mod LTF træder i kraft - fx forbud mod at bruge bandens logo.
- •
Februar 2019: Sagen mod LTF går i gang ved Københavns Byret.
- •
August 2019: Skandalen om fejl i politiets teleoplysninger udsætter sagen i flere måneder. LTF’s advokat Michael Juul Eriksen kræver, at det midlertidige forbud bliver ophævet. Det sker dog ikke.