Dronedele for mange hundrede tusinde kroner købt i Danmark og leveret til Islamisk Stat.
Tre tiltalte mænd med lønninger fra job som taxachauffør, en cykelsmed delvis på kontanthjælp og en underviser på en erhvervsskole.
Hvordan hænger det sammen, og hvor kommer pengene fra - hvis altså de tiltalte er skyldige?
Det spørgsmål vil klæbe sig til den terrorsag, der mandag indledes i Københavns Byret, og dronesagen vil vise, om dansk politi har fast greb om terrorfinansiering, og hvor meget pengesporet er dyrket i efterforskningen.
Når pengedelen er interessant, er det fordi, at det i tidligere terrorsager netop har været politiets akilleshæl. Det har i mange sager, både i efterforskningen og i retten, været svært for anklagemyndigheden at bevise, at et pengebeløb fra Danmark er endt 1:1 som kroner og øre brugt på terror.
Desuden er der internt i dansk politi og politiets efterretningstjeneste (PET) noget forskellige opfattelser af, hvor gode danske myndigheder er til at forstå det; penge til terror.
To hovedpersoner mangler
Dronesagen bliver den kaldt og med god grund, for det er, hvad den handler om.
Anklagemyndigheden mener, at et større dansk netværk har udstyret Islamisk Stat med dronedele fra 2012 til 2017, og netop i disse fem år udviklede Islamisk Stat et veldrejet, højteknologisk og professionelt droneprogram, som blev brugt både til rekognoscering, overvågning af fjenden og med fastspændte bomber til deciderede terrorangreb.
Når dørene mandag formiddag åbnes til retssal 41 vil tre 30-årige mænd sidde på anklagebænken i en retssag, der kan blive historisk.
Historisk i sit omfang og størrelse, selvom to af sagens absolutte hovedpersoner mangler, fordi de ikke er i landet.
Abdulkadir Cesur er den ene. Han er opvokset i Danmark, tidligere terrordømt i Bosnien og nu bosiddende i Tyrkiet, hvorfra Danmark ikke kan få ham udleveret, fordi han er tyrkisk statsborger.
Ifølge anklagemyndigheden er Abdulkadir Cesur bindeleddet mellem de tre tiltalte herhjemme og sagens egentlige omdrejningspunkt: Basil Hassan.
Heller ikke Basil Hassan vil være i Københavns Byret under dronesagen. Faktisk aner ingen, i hvert fald officielt, hvor han er, og om han overhovedet er i live.
Siden foråret 2013 har Basil Hassan været internationalt efterlyst for drabsforsøget på forfatter og islamkritiker Lars Hedegaard, og det er formentlig den jagt, der allerede dengang fik dansk politi på sporet af et større terrornetværk i Danmark med tråde til udlandet.
Historisk er sagen også, fordi anklagemyndigheden her i landet for første gang nogensinde vil prøve at overbevise retten om, hvad danskere helt ned i detaljen har hjulpet terrororganisationen Islamisk Stat med.
To af de tre mænd er endda tiltalt for at have medvirket til konkret et angreb på en militærbase i Syrien den 8. august 2014. Angrebet kostede 27 soldater livet, og det er første gang, at politiet kobler danskere til et angreb med så dødelig udgang.
De tre tiltalte har i DR's dækning af sagen fået kaldenavnene Cykelhandleren, Underviseren og Taxachaufføren.
En trio, der ifølge anklagemyndigheden har brugt omkring 400.000 på professionelt droneudstyr, og som derudover forsøgte at lægge en ordre på yderligere 500.000 kroner.
Ikke tiltalt for terrorfinansiering
Det er altså et større beløb, der ifølge anklageskriftet er købt ind for, men terrorfinansiering er netværket ikke tiltalt for.
Det kan der være flere grunde til:
I tæt samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste er det Københavns Politi, der i årevis har efterforsket sagen. Politiet har været på sporet af netværket siden 2013, men sagen er kompleks og stor med 18.000 siders bilag.
En forklaring på, at netværket ikke er tiltalt for terrorfinansiering, kan være et strategisk ønske fra politiets og anklagemyndighedens side om at køre en relativt stram sag, hvor det i sig selv vil være en sejr, hvis de tiltalte bliver dømt for at have leveret dronedelene. Hvis de tre bliver dømt for medvirken til terror, kan de risikere fængsel på livstid.
Pengesporet kan også mangle i anklageskriftet, fordi anklagemyndigheden slet og ret har vurderet, at de ikke kan løfte bevis for terrorfinansiering. I en del tidligere sager har det netop været problemet både i efterforskningen og i retten. Flere sager om formodet terrorfinansiering er helt blevet droppet inden retten, mens andre sager er endt med frifindelse. Når de kriminelle er bare nogenlunde bevidste, om hvad de laver, er det svært for politiet at bevise, at en krone stjålet i Danmark er endt som en krone i pengekassen hos eksempelvis Islamisk Stat.
Uanset hvad vil dronesagen, som kører henover 19 retsdage, med al sandsynlighed vise, hvor meget pengesporet har fyldt i efterforskningen. Her kan dansk politi risikere at blive efterladt uden bukser på, som nogen der enten ikke forstår eller vil prioritere terrorfinansiering.