Rettelse: I en tidligere version af artiklen fremgik det, at Viggo Andreasen er lektor i matematisk epidemiologi. Det er en fejl, hans korrekte titel er lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø, hvor han blandt andet forsker i matematisk epidemiologi.
Mandag eftermiddag fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at regeringen har bedt sundhedsmyndighederne om at revurdere beslutningen om at droppe vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca fra vaccinationsprogrammet.
Begge vacciner blev droppet efter indberetninger om tilfælde af en særlig type alvorlige blodpropper blandt vaccinerede.
Samtidig kom det frem, at vaccinationskalenderen skrider yderligere cirka to uger, fordi der er opstået forsinkelse på Moderna-vaccinerne i hele Europa.
I juli og august kommer der 1,4 millioner færre doser fra Moderna til Danmark, og selvom der til gengæld kommer 300.000 flere fra kollegaen PfizerBiontech, går regnestykket ikke op.
Konsekvensen er - som det ser ud lige nu - at danskere i den sidste målgruppe først kan forvente at være færdigvaccineret et stykke inde i september.
Hos Statens Serum Institut ligger der omkring 234.000 vacciner fra Johnson & Johnson på køl plus cirka 528.000 fra AstraZeneca og venter på at blive brugt, så hvad betyder det egentlig for vaccinationskalenderen, hvis de pludselig bliver 'benådet' og igen kommer i spil?
Det har vi spurgt lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø, hvor han blandt andet forsker i matematisk epidemiologi, Viggo Andreasen om.
- Vi ville kunne nå at få dem banket af i løbet af nogle uger. Lige nu færdigvaccinerer vi cirka 30.000 om dagen med Pfizer-vaccinen, så du ville kunne rykke ved kalenderen i en fart, da de 234.000 doser fra Johnson & Johnson svarer til det, vi færdigvaccinerer i løbet af en uge. Og her skal du kun bruge ét stik. Man ville kunne færdigvaccinere rigtig mange i løbet af meget kort tid, siger han.
- Så vaccinekalenderen ville cirka kunne rykkes tilbage med en uge.
Og den lange venten på stikket i overarmen kan få konsekvenser, hvis kalenderen ender med at blive rykket yderligere.
- Vi er allerede ved at blive nogle af de sidste færdigvaccinerede i Europa, fordi vi har fravalgt Johnson & Johnson og AstraZeneca-vaccinerne. Sidste udkald er i begyndelsen af september, for da skal vi til at bekymre os om en mere smitsom corona, fordi sæsoneffekten aftager, vurderer Viggo Andreasen.
Og genovervejelsen af Johnson & Johnson-vaccinen skyldes ifølge sundhedsministeren netop det førnævnte, at vaccinationskalenderen er udskudt, og nye data om antallet af tilfælde af blodpropper blandt de vaccinerede.
Samtidig er der kommet mere data om brugen af vaccinen fra europæiske lande. Da den blev droppet, var det kun amerikanske data, der lå til grund for beslutningen.
Styrelsen vil særligt have fokus på vaccinen fra Johnson & Johnson i sin revurdering, fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke til DR, for det er den, der er mindst problematisk, i forhold til hvad myndighederne har sagt, siger han til DR Nyheder.
Indtil videre har flere end 1.000 danskere fået Johnson & Johnson-vaccinen, som altså - modsat de andre, der bruges i Danmark - kun kræver et enkelt stik.
'Det virker mærkeligt, når de selv har frarådet folk at få dem'
DR's sundhedskorrespondent Peter Qvortrup Geisling er ikke overrasket over regeringens udmelding tidligere i dag:
- Da sundhedsmyndighederne - i øvrigt til sundhedsministerens og statsministerens store ærgrelse - gik ind og lagde Johnson & Johnson-vaccinen i køleskabet for en måneds tid siden, var det på baggrund af en samlet vurdering af situationen i Danmark. Altså, en helt masse forskellige elementer i det puslespil, hvor én af brikkerne handler om vaccinationskalenderen, siger Peter Qvortrup Geisling.
Men om fordelene ved at inkorporere vaccinen i vaccinationsprogrammet igen opvejer ulemperne er svært at sige.
- Når den nu ændrer sig til, at den sidste er vaccineret et stykke inde i september, er det naturligt, at regeringen beder sundhedsmyndighederne om at revurdere situationen med al den nye viden, der er kommet den seneste måneds tid. Både med hensyn til vaccinen, men også med hensyn til det, at det hele er udskudt med 14 dage. Gør det, at fordelene er større end ulemperne? Det er det, sundhedsmyndighederne nu skal vurdere, siger han.
Konservatives sundhedsordfører Per Larsen kalder hele situationen for 'noget usikker', fordi vi skal vente på en eventuel godkendelse af igen at tage de fravalgte vacciner i brug, mens vi både venter på vacciner fra Pfizer og Moderna samt endnu ikke godkendte producenter.
- Det er uheldige omstændigheder, at vaccinerne ikke kommer i de mængder, som vi er blevet lovet, når vi samtidig piller vacciner ud af det officielle program. Vi må bare prøve at få så mange gode vacciner som muligt, siger Per Larsen.
Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt undrer sig over, hvordan regeringen kan ændre holdning til vaccinerne, så kort tid efter de er taget ud af vaccinationsprogrammet.
AstraZeneca blev droppet den 11. marts og Johnson & Johnson den 3. maj.
- Det virker mærkeligt, når de selv har frarådet folk at få dem, og det sagde jeg også på vores møde i dag. De her vacciner har fået et dårligt ry, så folk kan jo blive nervøse for, at det er én af dem, de bliver tilbudt, når det er deres tur. Det er ikke det værd, fordi kalenderen er skredet med to uger, siger Liselott Blixt.
Hun tilføjer, at hun fortsat ikke ser noget problem i, at vaccinerne bliver tilbudt folk i den frivillige tilvalgsordning.
Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF, siger, at hun ikke forstår beslutningen.
- Vi har lige lavet en frivillig ordning og brugt mange ressourcer på den. Jeg har i det hele taget svært ved at få øje på, at den situation, der var grund til, at de her vacciner blev taget ud, har ændret sig. Det står selvfølgelig enhver regering frit for at få revurderet nogle beslutninger, men jeg synes, vi bør holde fast i den nuværende strategi, siger Kirsten Normann Andersen.
- Smitten er jo under kontrol, og vi ser ikke nogen væsentlig ændring i antallet af smittede eller alvorligt syge, så jeg har svært ved at fornuften i det her. Hvorfor løbe en risiko på grund af udsigten til 14 dages forsinkelse?
I alt 2,1 million personer i Danmark har fået mindst ét vaccinestik mod covid-19. Det svarer til 36,4 procent af befolkningen.
1,3 millioner - eller 21,4 procent af befolkningen - har fået begge stik.