Kommunerne skal spare 175 millioner kroner på deres brandvæsner i år, men det får alvorlige konsekvenser for både brandmænd og borgere.
Det frygter blandt andet Danske Beredskaber, der er en forening for kommunale beredskabschefer.
Formand Niels Christensen mener, at besparelserne går for vidt.
- Der er lavet nogle beregninger, der er alt for optimistiske i forhold til, hvad vi kan spare. I nogle kommuner har man reduceret i bemandingen på de daglige udrykninger, og nogle steder er man også nødt til at lukke brandstationer, hvis pengene skal findes, siger Niels Christensen til P1 Dokumentar.
Går ud over udrykning og sikkerhed
Besparelserne bekymrer også Bjarne Kjems, der er tidligere skolechef for Beredskabsstyrelsens lederuddannelse og har stor indsigt i beredskabets opbygning og brandsikkerhed.
- Det går ud over den første udrykning, som er helt afgørende. Den bliver svækket og er langsommere fremme. Brandene vil blive større, der er ikke samme mulighed for at redde mennesker og værdier – og sikkerheden for brandmændene bliver også dårligere, siger han.
Bjarne Kjems mener, at besparelserne rammer skævt, da nogle kommuner har sværere ved at finde besparelserne, fordi de kun bruger frivillige eller kun har deltidsbrandmænd ansat.
- De store kommuner skal nok kunne finde de her besparelser, men der, hvor man har deltidsbrandmænd, vil man mærke konsekvenserne. Det er den mindste del af befolkningen, men den største del af landet, siger han.
Statens besparelser tages op til revision
Det var den tidligere regering, der sammen med Venstre, DF og Kommunernes Landsforening i 2014 lavede aftalen om en reform og besparelser for 300 millioner kroner om året på redningsberedskabet.
For at effektivisere og få stordriftsfordele har kommunerne blandt andet samlet deres brandvæsner i større enheder. Ved årsskiftet blev de 87 kommunale beredskaber derfor lagt sammen til 24.
Det var også planen, at staten skulle spare 125 millioner kroner på deres beredskab, men kort før nytår sagde forsvarsminister Peter Christensen (V), at han ikke mener, man kan spare så mange millioner på det statslige beredskab i en tid med terror, flere oversvømmelser og flygtninge.
KL fortryder aftalen
Det har fået kommunernes forening KL til at kræve den kommunale del af aftalen genforhandlet.
- Vores besparelse er en forudsætning af at vi er to parter, og hvis besparelserne i staten er urealistiske, hvilket jeg faktisk deler opfattelsen af, så er de lige så urealistiske i det kommunale og bør tages af bordet her, siger Jørn Pedersen, formand for teknik- og miljøudvalget i KL, og Venstre-borgmester i Kolding.
Jørn Pedersen fortryder, at KL gik med i aftalen, og skal kommunerne finde de 175 millioner kroner, så får det ifølge ham konsekvenser for serviceniveauet.
Han vil derfor have de kommunale besparelser med i forhandlingerne, når Folketingets partier skal forhandle en aftale for det statslige beredskab.
Ikke opbakning fra forligspartier
Men hos Dansk Folkeparti, som er med i den oprindelige aftale, mener man ikke, at det er nødvendigt.
- Det er en sag mellem KL og regeringen. Hvis kommunerne er utilfredse med den aftale, de har lavet, så må de gå til regeringen. Det har ikke noget med Folketinget at gøre, siger hjemmeværns- og beredskabsordfører Jeppe Jakobsen.
Heller ikke hos Socialdemokraterne mener beredskabsordfører Annette Lind, at kommunernes besparelser skal med i drøftelserne.
- Vi skal til at lave en aftale på det statslige område, og aftalen på det kommunale område bliver lavet mellem KL og regeringen, og der synes jeg først og fremmest, det er dem, der skal se på tingene, siger hun.
Hvornår forsvarsministeren indkalder til forhandlinger er ikke fastlagt.