I dag er en dag, 33-årige Rasmus Malver har set frem til.
For han og alle andre EU-borgere har fået et nyt værn mod dem, der vil misbruge vores personoplysninger, og mod dem, der sjusker med dem.
Værnet er den nye persondataforordning, der er trådt i kraft efter flere års tilløb, som strammer kravene til beskyttelsen af personoplysninger gevaldigt.
Med forordningen får borgerne mulighed for at bede myndigheder, virksomheder og organisationer om at slette de persondata, de har lagret om dem.
Og det er dét, Rasmus Malver har glædet sig til.
For tre år siden havnede hans sundhedsoplysninger nemlig i hænderne på de forkerte. Det skete ikke én, men to gange.
- Jeg har ingen tillid til det offentlige og deres datahåndtering. Og persondataforordningen giver mig mulighed for at sige til både private virksomheder og offentlige myndigheder: "Slet det. I kan ikke håndtere det. I er ikke opgaven voksen," siger han.
- •
De nye regler skal give dig kontrol over dine data – selvom du har videregivet dem.
- •
Fremover skal virksomheder, organisationer og myndigheder i hele EU beskytte alle oplysninger, der leder tilbage til en person, langt bedre end hidtil.
- •
Du kan også bede om at få slettet oplysninger, der lagres om dig.
- •
Det gælder alt fra e-mailadresse, telefonnummer, fødselsdato og navn til helbredsoplysninger, CPR-nummer, etnicitet og økonomiske forhold.
Blev sendt til kinesisk visumkontor
Der skete flere fejl, da Rasmus Malvers sundhedsdata for tre år siden endte steder, de ikke skulle have været.
Inde hos Statens Serum Institut blev to cd'er lagt i en konvolut, som skulle sendes som anbefalet post til Danmarks Statistik.
På cd'erne lå oplysninger om Rasmus Malvers – og knap 5,3 millioner andre danskeres – helbred og cpr-numre. Trods anbefalinger fra Datatilsynet var oplysningerne ikke krypteret.
Postvæsenet skulle aflevere brevet hos Danmarks Statistik på ydre Østerbro i København, men i stedet endte det hos naboen, der er et kinesisk visumbureau. Her åbnede en medarbejder brevet og gik derefter ind og afleverede det hos den retmæssige modtager.
Fejlen gjorde Rasmus Malver vred. Han kontaktede derfor myndighederne for at få svar på, hvilke oplysninger der lå om ham på cd'erne.
Og så gik det galt igen.
- Da jeg spurgte, hvad der var blevet sendt til kineserne, lavede de en oversigt, over alt i mit liv som havde været inde under sundhedsvæsenet. Og det overblik sendte de så til en tilfældig person, fordi de ikke kunne finde ud af at skrive den rigtige e-mailadresse, siger Rasmus Malver.
I anden omgang var det blandt andet oplysninger om diagnoser og behandlingssteder, som endte i de forkerte hænder. Myndighederne har efterfølgende erkendt fejlen.
Diagnoser og behandlingssteder
For at undgå, at hans data igen ender det forkerte sted, er Rasmus Malver i dag gået i gang med at kontakte alt fra biobanker til sundhedsmyndigheder for at bede dem slette alt, hvad de har registreret om ham.
Derudover har han bedt en række private virksomheder som JustEat og Trustpilot om at gøre det samme for at få bedre kontrol over sine data.
Han opfordrer andre til også at forholde sig til, hvilke oplysninger de egentlig har lyst til at dele med andre.
- Stil dig selv spørgsmålet: Hvis der er noget, som du ikke vil have, at din kone eller chef skal se, hvorfor skal alle andre så se det?