Randers Kommune har én god mulighed for at afhjælpe gigantisk hul i kassen, vurderer ekspert

Randers Kommune forventer et hul i kommunekassen på cirka 370 millioner kroner.

Randers Kommune har allerede brugt 254 millioner kroner på oprydningsarbejdet ved Ølst. (Foto: © Bo Amstrup, Ritzau Scanpix)

Et lån fra staten kan være en fornuftig løsning, hvis Randers Kommune skal klare udgifterne i forbindelse med Nordic Waste sagen.

Det mener Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Det klareste budskab efter gårsdagens pressemøde med Randers Kommunes borgmester, Torben Hansen (S) var nemlig, at Randers Kommune ikke selv kan håndtere den store regning i forbindelse med oprydningsarbejdet.

Randers Kommune forventer at komme til at mangle 370 millioner kroner i budgettet, og det er et betragteligt beløb for en kommune.

- Der er ikke tvivl om, at 300-400 millioner er et stort beløb, også for en stor kommune som Randers, siger Per Nikolaj Bukh.

Torben Hansen fortalte på pressemødet, at de vil gøre alt for at undgå, at regningen ender hos borgerne:

Et lån hos staten

Randers Kommune har allerede brugt 254 millioner kroner på det enorme oprydningsarbejde i Ølst, og hvis ikke regeringen kommer med en økonomisk håndsrækning, så må kommunen finde andre måder at skrabe pengene sammen på.

Det kunne for eksempel være ved at optage et lån ved staten.

Ifølge Per Nikolaj Bukh kunne kommunen låne 300 millioner kroner og afdrage dem over 15 år. Det ville svare til 20 millioner kroner om året plus renter.

- Det er jo et langt mere håndterbart beløb, siger han.

Ifølge Per Nikolaj Bukh er det normalt ikke nemt for en kommune at få lov til at optage lån af staten, eftersom udgangspunktet er, at kommunerne skal finansiere sig selv.

Per Nikolaj Bukh mener, at det ville være en fornuftig løsning, hvis Randers Kommune kunne optage et lån ved staten. (Foto: © (C) DR Nyheder)

- Men hvis der er en kommune, som kan påberåbe sig at være kommet i en ekstraordinær omstændighed, hvor det kræver en engangsløsning ved lånoptagelse, så synes jeg da, det er Randers, siger han.

Kommunaldirektøren i Randers Kommune, Jesper Kaas Schmidt, oplyser i et skriftligt svar til DR Nyheder, at der på nuværende tidspunkt ikke er sat en proces i gang om at låne penge.

- Nu har vi i Randers Kommune fremlagt en plan. Den skal gennemgås og drøftes, og vi er derefter klar til at indgå i alle typer af samarbejder for at finde en løsning.

- Der er også lige det ved lån, at det forudsætter en plan for at afdrage lån, og det vil gå ud over driften.

Besparelser kan ramme bredt

Så tidligt som i midten af 2026 kan Randers Kommunes kasse løbe tør for penge. Hvis det sker, så bryder kommunen lovgivningen og skal under administration af staten.

Det betyder, at kommunen får dispensation til at finde en måde, hvorpå kommunen kan løse sine økonomiske vanskeligheder på. Det kunne for eksempel være ved besparelser.

Det kan også være, at Randers Kommune skal spare, hvis ikke kommunen får lov til at låne penge af staten, og det ville kunne ramme bredt.

- Der er nogle byggerier, som man har på ønskelisten, som man må udskyde lidt, eller der er måske nogle ekstra pædagognormeringer eller nogle ekstra støttetimer, dobbeltlærerordninger i en folkeskole, som man har besluttet. Det må man så lade være med, siger Per Nikolaj Bukh.

Ifølge miljøminister Magnus Heunicke (S) er det for tidligt at komme med et endeligt svar på, hvorvidt Randers Kommune kommer til at hænge på regningen selv.

Ministeren henviser til, at Randers Kommune kan søge statslige puljer, der for eksempel giver støtte til at genetablere vandløb. Det kunne blandt andet gå til Alling Å.

Regeringen har også tidligere givet Randers Kommune en håndsrækning. Siden jordskredet startede, har staten sat 200 millioner kroner af til miljøkatastrofen, hvoraf 149 millioner er tilskud til Randers Kommune.