Psykiatrifonden: "Vi er nødt til at tale åbent om selvmord for at forhindre dem"

Hvert år er der omkring 600 danskere, der vælger at tage deres eget liv. Det tal har ligget stabilt i mere end 10 år. Og for hvert selvmord er der mange flere, der har forsøgt at tage deres eget liv.

Det betyder, at flere end halvdelen af alle danskere kender eller har kendt et menneske med selvmordstanker, viser en undersøgelse fra Psykiatrifonden.

Men hvis vi som mennesker bliver bedre til at tale med hinanden - også når det gør rigtig ondt i psyken, så behøver de tal ikke være så høje, mener Psykiatrifonden.

- Der er en myte, der florerer alle steder, om, at hvis man overhovedet nævner selvmord og spørger direkte til det, kan man skubbe folk ud over kanten, siger Anne Lindhardt, speciallæge i psykiatri og formand for Psykiatrifonden i P1 Morgen.

Men det forholder sig stikmodsat - og stilheden og berøringsangsten kan faktisk bare gøre ondt værre.

- Når folk enten har meget alvorlige tanker om at tage deres eget liv eller gør alvor af det, så er det, fordi de føler sig med ryggen op ad muren, i fuldstændig afmagt, og kan ikke se nogle andre udveje, siger Anne Lindhardt.

Tag snakken og søg hjælp

Derfor håber Psykiatrifonden, at mange flere bliver bedre til at tage snakken, hvis en person i vores netværk tumler med en svær periode i sit liv - og ikke mindst, at vi bliver bedre til at spørge åbent ind til selvmordstanker.

- Og så kan man jo gå endnu længere og spørge, om vedkommende har nogle konkrete planer for det, så man får en eller anden fornemmelse af, om det bare er en flygtig tanke, eller om det faktisk er ret tæt på, siger Anne Lindhardt.

Hvis en person med selvmordstanker har konkrete planer for, hvordan det skal føres ud i livet, anbefaler Anne Lindhardt, at man som pårørende søger rådgivning.

Det kan for eksempel være telefonrådgivning hos Psykiatrifonden eller hos Livslinien.

- Derefter bliver det jo et spørgsmål om at komme videre med at skaffe hjælp. Det kan for eksempel være gennem en psykiatrisk akutmodtagelse og lægen. Det vigtige er, at man kan gøre noget på det individuelle plan, og at man ikke er så bange for det, siger Anne Lindhardt.

Sidestil psykisk og fysisk førstehjælp

De fleste danskere har på en eller anden måde erfaring med fysisk førstehjælp fra forskellige kurser i forbindelse med fritidsaktiviteter, skolen, eller fordi de har taget kørekort.

Men de færreste har kendskab til psykisk førstehjælp.

Og det er helt forkert, mener Psykiatrifonden, der arranger kurser for at udbrede viden om psykiske sygdomme og krise på arbejdspladser, til borgere i kommuner, og hvem der ellers er interesserede.

- Der kommer en eller anden underlig forvirring og angst, når man taler med folk, der har psykisk skidt. Derfor burde sosu-assistenter få et kursus i psykisk førstehjælp. Det gælder også rigtig mange andre som studievejledere og politi, siger Anne Lindhardt.

Udover uddannelse og mere mod til at tage snakken om svære tanker om for eksempel selvmord, efterspørger Anne Lindhardt, at der kommer større politisk fokus på selvmordsproblematikken.

Når knap 600 danskere hvert år ender deres liv ved egen hånd er der nemlig tre gange flere, der dør ved selvmord end i trafikuheld.

- Vi ved, at hvis der sker en trafikulykke med dødelig udgang, vil der komme en såkaldt havarikommission, der undersøger, hvad der er sket, og om der kunne være gjort noget for at forebygge det. Men hvis en trafikulykke med dødelig udgang viser sig at være selvmord, holder man op med at undersøge det videre, siger Anne Lindhart og fortsætter:

- Ved alle kendte selvmord burde man undersøge, hvad der er ledt op til det, og hvad vedkommende har gjort for måske at skaffe sig hjælp inden, og hvad man kan gøre for at forebygge det.