Juraprofessor Eva Smith gik så langt i sin kritik som til at oprette en underskriftsamling med titlen "Nej til børnefængsel".
Det nye Ungdomskriminalitetsnævn måtte ikke se dagens lys, selvom et flertal bestående af den daværende borgerlige regering, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet så helt anderledes på det.
Nævnets opgave har siden 1. januar 2019 været at træffe afgørelser i sager om børn og unge mellem 10 og 17 år, der er mistænkt for at have eller har begået kriminalitet.
Men efter at de 12 nævn - ét i hver politikreds - nu har arbejdet i godt et år og haft mere end 600 børn og unge igennem, foretager den anerkendte professor emerita Eva Smith fra Københavns Universitet en spektakulær kovending og roser nævnet.
Den vigtigste årsag til, at hun vender på en tallerkenen, er nye tal, der viser, at nævnene kun i 16 ud af 470 sager i 2019 har givet en såkaldt straksreaktion i form af at feje gader og stræder, vaske brandbiler eller fjerne grafitti - stik imod de politiske intentioner.
- Nævnet har jo gjort noget helt andet end at bruge straksreaktioner og har anlagt en social attitude og sagt, at her er et barn i krise, og hvordan kan vi hjælpe det. Så er det jo fint med sådan et nævn. Det har gjort et forbilledligt arbejde, siger Eva Smith.
Eva Smith: Kan have sat kommuner i gang
Men så er nævnet vel overflødigt, for alle de sociale værktøjer ligger jo i serviceloven allerede?
- Det har du helt ret i. Men af og til har kommunerne ikke brugt det, dels af økonomiske grunde, dels af andre grunde. Det har ligget hos en socialrådgiver, som i øvrigt havde mange andre ting at tage sig til.
- Så nu bliver der taget ordentligt hånd om det. Nu ser nævnet på barnets forhold og foreslår noget, der virkelig kan være effektivt. Så man kan ikke afvise, at det er blevet bedre af, at der nu er flere mennesker, og ikke bare kommunerne, der ser på sagerne.
I stedet for en straksreaktion har Ungdomskriminalitetsnævnet i langt de fleste tilfælde fastsat et såkaldt forbedringsforløb for de unge. Det kan blandt andet indebære, at de får en kontaktperson, ophold i en ungdomsklub eller en form for familiebehandling.
De meget få straksreaktioner i nævnets første år har fået Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti til at kræve handling, og justitsminister Nick Hækkerup (S) har efterfølgende garanteret at sætte ind, så der fremover kommer flere straksreakioner.
Ifølge formanden for Ungdomskriminalitetsnævnet, Sanne Bager, er forklaringen på de få straksreaktioner den form for kriminalitet, der ender i nævnet. Det er i langt de fleste tilfælde personfarlig kriminalitet.
- Her er det vanskeligt at forestille sig, at en straksreaktion skal gå ud på at vaske brandbiler, udtalte Sanne Bager for nylig.
Få advokater til stede
For nylig advarede en række advokater med sager i Ungdomskriminalitetsnævnet om, at det for mange børn og unge er en dediceret udskamningsproces, og at det rammer alt for bredt.
For børn og unge, der i forvejen er anbragt uden for hjemmet eller på anden måde er en del af det sociale system, er det ganske enkel for voldsom en oplevelse, lød kritikken.
- Der sidder børn ned til ti år, der er blevet slæbt ind i det rum og i to til tre timer udskammes og forhøres om egne, men også forældrenes dårligdomme. Det er efter min opfattelse at mishandle et barn, sagde advokat Thomas Ghiladi.
Den kritik anerkender Eva Smith, men hun mener ikke, at det bør skygge for, at nævnet kan have en effekt på børn og unge, der potentielt er på vej ud i en kriminel løbebane.
- Det har han (Thomas Ghiladi, red.) nok ret i i nogle tilfælde, især hvis det drejer sig om små børn. Han vil selvfølgelig gerne have, at der er en advokat til stede, men en person, barnet kender, er måske lige så godt. Hvis forældrene ikke er egnede, og det er de jo af og til ikke, kunne det være en fodboldtræner eller en lærer, der går med.
Men når det er en domstolslignende instans, hvorfor skal der så ikke være en advokat til stede?
- Jamen, det er fordi advokater hører til i retssale, hvor vi taler om straf. Her taler vi om børn i krise, der er kommet ud i noget skidt, men er under den kriminelle lavalder. Deres kriminalitet er ikke særlig vigtig. Det, der er vigtigt, er, at de er på vej i en gal retning, siger Eva Smith.
Justitsministeriet skal evaluere Ungdomskriminalitetsnævnet til sommer.