Vold, trusler, røverier og brandstiftelser.
Det er oftest den type kriminalitet, der behandles i det nye ungdomskriminalitetsnævn.
Politikerne krævede, at de unge fik en lynstraf med en opdragende effekt, men sådan er det kun gået i meget få tilfælde. Kun 16 ud af 470 gange har en ung fået et rap over nallerne og er blevet tildelt en straksreaktion.
Men det er der en forklaring på, lyder det fra Sanne Bager, der er dommer og formand for Ungdomskriminalitetsnævnet.
- En forklaring på så få afgørelser om straksreaktioner er den form for kriminalitet, vi typisk ser i nævnet, og det er personfarlig kriminalitet. Her er det vanskeligt at forestille sig, at en straksreaktion skal gå ud på at vaske brandbiler, siger Sanne Bager.
Faktisk har en straksreaktion aldrig ført til hverken bilvask, fjernelse af graffiti eller fejning af fortov, som ellers var politikernes klare ønske, da de indførte Ungdomskriminalitetsnævnet.
Afhængige af kommuner
Ifølge en notits fra nævnet har de 16 straksreaktioner alle pålagt den unge at deltage i et møde med en konfliktrådsmægler.
- Den passende straksreaktion vil være en form for konfliktmægling, altså et møde mellem gerningsmanden og den forurettede. Det er også forsøgt i de sager, hvor der er truffet afgørelser om straksreaktioner, siger Sanne Bager.
Så politikerne har bare ikke en særlig god forståelse for, hvad det er for nogle kriminelle handlinger, de unge begår?
- Det har jeg ingen mening om. Jeg kan kun sige, hvad det er for nogle sager, vi rent faktisk har fået ind. Vi er også afhængige af, hvad der bliver indstillet af straksreaktioner fra kommunernes side.
- Og vi er jo kun i en begyndelsen med det her nævn, og alle har skulle finde deres ben. Jeg tror, der er en opgave med at brede muligheden for straksreaktioner ud, og det kan være, at det ændrer sig hen ad vejen, siger Sanne Bager.
De meget få straksreaktioner har fået partierne bag Ungdomskriminalitetsnævet til at reagere skarpt. Justitsminister Nick Hækkerup (S) vil nu arbejde for, at de oftere tages i brug.
Minister: Det skal finde sine ben
I den forbindelse tager han nu kontakt til Kommunernes Landsforening for at drøfte de meget få straksreaktioner.
Det er nemlig kommunerne, der skal indstille til Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis en ung skal tildeles en straksreaktion.
- Det her er et meget nyt setup og et nyt forum, som skal finde sine ben. Straksreaktioner er et nyt element, men det har været anvendt for lidt, og det skal vi samle op på, og det kommer vi til, siger Nick Hækkerup.
Men kunne det ikke også være, at jeres politik bare har mødt virkeligheden?
- Det kunne det sagtens være, men jeg tror ikke, at det er tilfældet. Det her er en ny måde at reagere på over for unge, så der er en konsekvens med det samme, og det har været savnet, siger justitsministeren, der ikke vil angive et mål for, hvor mange straksreaktioner der bør tildeles.
Nick Hækkerup vil ikke afvise, at en kommende evaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet kan medføre ændringer.
I stedet for en straksreaktion har Ungdomskriminalitetsnævnet i langt de fleste tilfælde fastsat et såkaldt forbedringsforløb for de unge. Det kan blandt andet indebære, at de får en kontaktperson, ophold i en ungdomsklub eller en form for familiebehandling.