Ifølge Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Konservative bør det være et lovkrav, at man som skal give hånd til sin borgmester, hvis man skal have sit statsborgerskab.
- Det er sådan, vi gør i Danmark. Vi kan se hinanden, og håndtryk er en normal omgangsform, når man møder nogen for første gang. Mange opfatter det som en fornærmelse og manglende respekt, hvis man ikke tager imod en fremstrakt hånd, og det er det også efter min opfattelse, siger Martin Henriksen, udlændingeordfører for Danske Folkeparti til TV2.
Og der er ikke nogen tvivl om, at håndtrykket er en helt normal måde, hvorpå man møder nye mennesker.
Det fortæller Johs Nørregaard Frandsen, der er professor ved Institut for kulturvidenskab og litteratur på Syddansk Universitet.
Ifølge Johs Nørregarrd Frandsen kan håndtrykket i Danmark dateres helt tilbage til Jydske Lov fra 1241 og blev dengang brugt til at afslutte en handel.
- Håndtrykket har ofte været i højtidelige situationer, hvor du indgik en aftale eller en kontrakt, forklarer Johs Nørregaard Frandsen.
Men om håndtrykket er en særlig dansk udtryksform, mener han ikke.
- Der er ikke noget belæg for at håndtrykket er særlig dansk, men det er en høflighedsgestus.
Johs Nørregaard Frandsen forklarer, at håndtrykket er en generel europæisk måde at udtrykke samtykke og afslutte en handel:
- Håndtrykket er europæisk. Det er en europæisk måde at indgå handler på. I det øjeblik europæerne begyndte at vandre ud i verden, tog vi håndtrykket med til resten af verden. I andre kulturer, har det tidligere været en løftet hånd eller at lægge hånden på hjertet, der var udtryk for fred eller samtykke, siger han.
Hej og goddav
Johs Nørregaard Frandsen forklarer, at håndtrykket er den måde, man oftest møder nye bekendtskaber med. Men sådan har det ikke altid været.
- Håndtrykket som en hilsen er et nyt fænomen, men håndtrykket som et håndslag og del af en kontrakt er en gammel gestus. Hvor det tidligere blev brugt til at besegle en, så lægger vi i dag en høflighedsting i håndtrykket. Det er noget vi bruger, når vi kommer til selskab eller er i en forretningsmæssig situation. Der er fortsat noget højtideligt over håndtrykket.
Men selv om håndtrykket er den høflige måde at hilse på, så er det bestemt ikke den mest brugte i Danmark, det er ordet hej, forklarer Johs Nørregaard Frandsen.
Men han mener dog, at håndtrykket har en vigtig betydning.
- Vi bedømmer hinanden på vores håndtryk, når vi giver hånd, så skal det gerne være et godt fast håndtryk med øjenkontakt, da et slattent håndtryk røber din karakter. Et håndtryk er også et førstehåndsaftryk og en aflæsning af situationen.
At løfte hatten er et tegn på respekt
Johs Nørregaard Frandsen forklarer, at vi skal helt op til slutningen af 1800-tallet før det at give hånd begyndte at blive brugt til at hilse på hinanden, og det var udelukkende ligemænd, der gav hånd.
- En bondemand og en del af standsfolket ville ikke give hinanden hånden, her ville et løft af hatten eller et buk være mest passende, siger han.
Han forklarer videre, at høflighed kommer af underkastelse og underdanighed, og at det kan vises på mange forskellige måder i forskellige kulturer.
- Hos indianere ville en åben løftet hånd være en høflige gestus, siger professoren.
Men han mener ikke, at man kan sige, at det at give hånden er lig med respekt.
- Håndtrykket er et udtryk for høflighed, men respekt kan vises på langt flere måder end med et håndtryk. I gamle dag løftede man på hatten, som et tegn på respekt og en muslim lægger hånden på hjertet for at vise sin yderste respekt.