Det vil næppe skabe mange kontroverser, hvis ansøgere skal trykke en borgmester i hånden for at blive danske statsborgere. Langt de fleste muslimer har nemlig intet problem med at give hånd til hverken deres eget eller det modsatte køn.
Sådan lyder vurderingen fra Brian Arly Jacobsen, der er lektor og ph.d. i religionssociologi ved Københavns Universitet.
- Det er ganske få grupper inden for både sunni- og shia-islam, som har en tro begrundet ud fra koranen, om at kvinder og mænd ikke skal berøre hinanden, siger han.
- Men det er en fortolkning, og derfor ser man det komme til udtryk på mange forskellige måder.
Der findes ingen undersøgelser, der viser, hvor mange det præcist handler om, men ifølge Brian Arly Jacobsen ses det på tværs af mange forskellige etniske grupper. Han hæfter sig dog ved, at det er ganske sjældent, man hører om sager med folk, der ikke vil give hånd.
- Og det er jo til dels, fordi det er ganske få mennesker, det handler om, siger han.
'Virker som symbolpolitik'
Det er Dansk Folkeparti og De Konservative, der ønsker, at et håndtryk skal være en del af den ceremoni, som fremover er obligatorisk, hvis man vil have dansk statsborgerskab.
Her skal ansøgere skrive under på at ville respektere grundlæggende danske værdier, og herunder ligger altså også, at man giver hånd til den borgmester, som står for ceremonien, mener de to partier.
Også Socialdemokratiet er positiv over for forslaget.
Partierne rammer dog helt uden for skiven, hvis man spørger Sherin Khankan, der er leder af Exitcirklen samt imam, forfatter og religionssociolog. Hun peger ligesom Brian Arly Jacobsen på, at de færreste vil have problemer med et håndtryk.
- Det virker mere som symbolpolitik, hvor man prøver at problematisere noget, der ikke er et problem.
- Majoriteten af de muslimer, jeg kender, giver hånd og kram, især de unge, men der er selvfølgelig også nogle, der ikke gør det, siger Sherin Khankan.
Vil undgå fristelser
Når nogle muslimer vælger ikke at give hånd, handler det om en meget specifik fortolkning af nogle passager i koranen, der omtaler relationen mellem mænd og kvinder, fortæller Brian Arly Jacobsen.
- Fortolkningen er, at hud til hud-berøring kan være forbundet med en erotisk fristelse, og derfor skal mænd og kvinder ikke røre hinanden, siger han.
Nogle mener også, at det medfører en urenhed, som gør, at man ikke kan gennemføre religiøse ritualer som eksempelvis bønnen ordentligt.
- Men rigtig mange vil ikke kunne fortælle, hvor idéen stammer fra. Det er mere en tradition, de har fået via opdragelsen, siger Brian Arly Jacobsen.
Handler om kultur og intimitet
Spørger man Sherin Khankan er det da heller ikke i koranen, at man skal finde årsagen til, at nogle muslimer ikke giver hånd.
- Det er ikke et islamisk træk, det er en kultur, som nogle praktiserer. Tværtimod står der i koranen, at man skal hilse med en endnu smukkere hilsen, end den man får, siger hun.
Hun mener derfor heller ikke, at det har noget med hverken manglende respekt eller ligestilling at gøre. Det handler i stedet om den enkelte persons kultur og grænse.
- Hvis man bare er lidt berejst, vil man også se andre kulturer, hvor man ikke giver hånden. Det er vigtigt at holde fast i, at folk har forskellige grænser i forhold til intimitet.
Hun peger på, at mange danskere også ville føle ubehag ved den franske kultur, hvor man siger goddag med kindkys, mens japanere hilser ved at bukke hovedet.
Blandt de muslimer, som ikke giver hånd til kvinder, er der mange, som i stedet ligger hånden på hjertet for at vise gode manerer og være from og respektfuld over for kvinderne. Og det er altså deres måde give en endnu smukkere hilsen, end den de selv får, forklarer Sherin Khankan.
- Der er mange religioner og kulturer, hvor man hilser på forskellige måder, og det er deres udtryk for respekt, siger hun.
Hun mener derfor, at det politiske forslag ikke vil gøre andet end at få danskere til at virke smålige og rigide.
- Og hvis der skulle være en ud af 100, som ikke vil give hånd, så er jeg sikker på, at vedkommende nok skal finde ud af det, siger Sherin Khankan.