I sidste uge kunne DR2 Dokumentar fortælle, at der er 70 % større risiko for at blive sigtet for noget, man ikke bliver dømt for, hvis man er indvandrer eller efterkommer- end hvis man er etnisk dansker.
I den forbindelse udtalte flere politikere og Rigspolitiet, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, tager sig af den slags sager, og at myndigheden ikke har advaret om, forskelsbehandling som et større problem. En af de politikere, der pegede på DUP var Preben Bang Henriksen, retsordfører fra Venstre:
- Når vi ikke kan konstatere ekstraordinært mange klager, så er der ikke nogen alarmklokker, der ringer.
Og Morten Bødskov, retsordfører fra Socialdemokratiet sagde til P1:
- Så har vi et klagesystem, som ingen andre lande har, som man kan gå til, og som man kan få behandles sine sager ved, sådan at de mistanker, der stryger igennem luften her, de kan blive fejet af banen.
DUP: Ikke vores opgave
DR har spurgt DUP, om det er deres opgave at undersøge, om der er et strukturelt problem med forskelsbehandling i Politiet. Politiklagemyndigheden, DUP, svarer DR, at de behandler klager over politiets adfærd herunder også klager over diskrimination, men at de ikke laver store statistiske analyser:
- Myndigheden har ikke til opgave generelt at kortlægge bestemte områder, herunder heller ikke generelt at kortlægge området forskelsbehandling/diskrimination, skriver Charlotte Storgaard, Kontorchef i Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP.
DR har spurgt DUP, om de har publiceret statistikker på klager over forskelsbehandling. Det har de ikke. DR har også spurgt om myndigheden registrerer klagernes etnicitet. Det gør de heller ikke.
Siden 2015 har diskrimination ellers været et fokusområde hos Politiklagemyndigheden. Helt konkret har de indført søgeordene ”racisme” og ”diskrimination” i deres søgesystem. Og DUP siger til DR, at de har taget sager om diskrimination op på møder i Politiklagerådet, som er deres øverste ledelse. DR har bedt om aktindsigt i referater fra disse møder, men DR har ikke modtaget noget ved deadline på denne artikel.
Medhold i få sager
DR bedt DUP om at lave en søgning på klagesager, der er arkiveret under søgeordene diskrimination og racisme. DUP har fundet 39 sager på vegne af DR, men de kan ikke garantere, at de har fundet alle sager frem. DR har gennemgået de 39 sager, og kan konstatere, at i de to sager har klager fået medhold i, at politiet har haft en kritisabel adfærd.
Men DUP kritiserer ikke betjentene for diskrimination eller henviser til lovgivning, der forbyder forskelsbehandling. DUP forklarer at der er flere grunde til at kun få får medhold i den slags sager:
- Det kan dels betyde, at det er svært at dokumentere diskrimination eller, at politiet ikke har gjort noget forkert, siger kontorchef Charlotte Storgaard.
DR kan også se, at langt de fleste af de 39 klagesager er afvist med begrundelse påstand mod påstand eller, at der modstridende forklaringer i sagen. Ifølge Maria Ventegodt, ligebehandlingschef på Institut for Menneskerettigheder, illustrerer det tydeligt problemet:
- Det er næsten umuligt for en enkeltperson at bevise, at der er sket en diskrimination. Fordi forskelsbehandling handler om netop handler om noget strukturelt. Ud fra enkeltsager kan man ikke vise, at der er et større problem.
Statistiske undersøgelser afslører diskrimination
Ifølge Morten Kjærum, der er direktør for menneskerettighedsorganisationen Raoul Wallenberg instituttet, så er det en forældet tankegang, når politikere og Rigspolitiet udtrykker den holdning, at hvis DUP ikke får mange klager om diskrimination, så eksisterer problemet ikke:
- Antallet af klager siger ikke noget om forekomsten af forskelsbehandling. Det siger ingenting. Dette er meget veldokumenteret i undersøgelser fra Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder, FRA, siger Morten Kjærum.
Morten Kjærum er selv tidligere direktør for FRA. Agenturet udgav i 2010 en guide til forebyggelse af etnisk profilering. En guide, som man bruger i undervisningen på Politiskolen. Her står der bl.a:
- Det er vanskeligt for en person at bevise et tilfælde af indirekte forskelsbehandling, eller at begrundelsen er ukorrekt eller ikke står i rimeligt forhold til målet. Det skyldes, at det er nødvendigt at anvende statistikker for at bevise, at en gruppe behandles ringere end andre grupper.
Maria Ventegodt, fra Institut for Menneskerettigheder, er enig.
- Jeg mener ikke, at man kan bruge det, at DUP ikke har fået mange klager som bevis for, at der ikke sker forskelsbehandling, fordi de meget få sager kan være udtryk for, at man ikke klager, fordi man ikke har tillid til systemet. Det er også meget vanskeligt at bevise, at man har været udsat for forskelsbehandling, fordi der ikke er tale om bevidst diskrimination. Politiet tænker og siger ikke direkte: ”vi gør det her, fordi du er brun”.
Morten Kjærum og Maria Ventegodt mener begge, at diskrimination kun kan afsløres gennem systematiske undersøger, hvor man kan se det større billede gennem statistisk materiale.
Det gør man f.eks. i England, hvor betjentene skriver deres stop af en borger ned på en blanket, hvor også deres etnicitet registreres. En gang om året offentliggør Politiet så statistikker baseret på disse oplysninger, og offentligheden har mulighed for at debattere, om der sker forskelsbehandling af etniske minoriteter.
Lovgivning mangler
DR har også spurgt DUP hvilken lovgivning og paragraffer om diskrimination og racisme, som de bruger når de vurderer en sag. DUP svarer, at de behandler klager om forskelsbehandling som adfærdsklager, som er klager over Politiets adfærd. DUP skriver til DR:
- Forskelsbehandling af en borger på grund af borgerens etnicitet (diskrimination) vil i meget grove tilfælde kunne være stillingsmisbrug (overtrædelse af straffelovens § 155) eller pligtforsømmelse (overtrædelse af straffelovens § 157).
Ifølge Institut for menneskerettigheder mangler der simpelthen en paragraf i Politiloven:
- Dansk lov indeholder ikke noget udtrykkeligt forbud mod diskrimination i politiets arbejde og derfor anbefaler institut for Menneskerettigheder, at man indarbejder et udtrykkeligt forbud mod diskrimination. Det er klart, at det ikke i sig selv kommer til at ændre praksis for politiet, men det kan medføre en større opmærksomhed omkring diskrimination og etnisk profilering, siger Maria Ventegodt.