En række journalister fra danske medier er i dag blevet indkaldt til afhøring hos politiet i en sag, der handler om mulig lækage i Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor fire personer blev anholdt før jul.
DR's nyhedsdirektør, Sandy French, oplyser, at DR efter advokatrådgivning har besluttet at følge de normale principper i en retsstat, og derfor vil DR-journalisten møde op til afhøringen sammen med en advokat.
- Vi forventer ikke at kunne bidrage med noget til den samtale, da vores absolutte hensyn er til vores kilder. Det står fuldstændig fast, at vi ikke går på kompromis med kildebeskyttelsen, som er det helt centrale i vores publicistiske virke.
- Kildebeskyttelsen er desuden stadfæstet i adskillige lovgivninger og menneskerettighedskonventionen, og derfor har jeg altså meget svært ved at se, hvad vi skal kunne bidrage med, udtaler Sandy French.
Også to journalister hos Politiken, en hos Ekstra Bladet, en hos Berlingske, en hos Weekendavisen samt en hos Radio Loud er blevet indkaldt.
'Det er meget bekymrende'
Det er sjældent, at journalister i Danmark på den måde bliver involveret i en politiefterforskning, og formanden for Dansk Journalistforbund, Tine Johansen, er fortørnet over skridtet fra poltiiet
- Jeg synes, det er meget bekymrende, hvad der sker lige nu. Først og fremmest har journalisterne kildebeskyttelsen, som de kan henholde sig til, hvis de deltager i en afhøring i forbindelse med en efterforskning.
- Men når jeg synes, det er bekymrende, så er det, fordi det lægger sig i halen på, at efterretningstjenester var på en rundtur til mediecheferne for lige at minde dem om, at det kan være strafbart at viderebringe lækkede oplysninger, siger hun.
Besøgene skete i december hos blandt andet Berlingske, Ekstra Bladet, Weekendavisen og DR.
- Det er opsigtsvækkende, og det er intimiderende. Der er ingen tvivl om, at netop dette også er hensigten, sagde Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, til Berlingske.
Tine Johansen frygter, at indkaldelsen af journalisterne er endnu et eksempel på, at man vil sende et signal til journalisterne om, at de skal "holde snitterne væk" fra lækkede oplysninger.
- Men det kan også være et signal til dem, der taler med journalisterne, altså whistleblowere. Og det er problematisk, siger hun.
Passer politiet ikke bare sit job?
- Jo, det gør de. Men jeg håber så også, at der er forståelse for, at journalisterne også bare passer deres arbejde ved at indsamle oplysninger og vurdere, hvilke oplysninger der er samfundsrelelvante.
Det er uvist, hvornår afhøringerne skal ske.
Præcise mistanke stadig uklar
Den 9. december skrev PET på sin hjemmeside, at man havde anholdt fire personer for at have videregivet "højt klassificerede oplysninger".
Ved et grundlovsforhør blev to af de sigtede varetægtsfængslet. Den ene er efterfølgende blevet løsladt.
Da pressen ikke fik information om grundlovsforhøret, har det ikke været muligt at høre den præcise sigtelse mod de nuværende og tidligere medarbejdere i efterretningstjenesterne.
Derfor er det også uvist, om det er medier, samarbejdspartnere, andre efterretningstjenester eller en fjerde aktør, der ifølge PET og FE har modtaget oplysningerne. Det vides heller ikke, hvordan de fire forholder sig til de rejste sigtelser.
De seneste år har der dog være flere historier i pressen baseret på kilder med kendskab til klassificerede oplysninger.
Blandt andet har Ekstra Bladet skrevet om, at regeringen modtog hemmelige efterretningsrapporter fra FE om risikoen for flugt og udsmuglinger af børn, der befandt sig i fangelejre i Syrien.
Samtidig har DR afdækket FE's samarbejde med den amerikanske spiontjeneste NSA.