Det bliver sværere for hjemløse at sove på gaden i landets største by.
I 2016 var der henover årets 12 måneder samlet set 29 rydninger af såkaldte hjemløselejre i København.
Men i år har Københavns Politi allerede ryddet 32 lejre, siden en ny ordensbekendtgørelse 1. april i år gav politiet øgede beføjelser til at sigte hjemløse for at sove på gaden.
Det viser politiets foreløbige tal per 20. juni.
Dermed har politikredsen i de seneste godt to en halv måned ryddet flere lejre end hele sidste år tilsammen, fortæller Jacob Søndergaard, der er vicepolitiinspektør og leder af udlændingekontrolsektionen i Københavns Politi.
- Årsagen er, at vi har set et andet anmeldelsesbillede til Københavns Politi i år, end vi har gjort i de tidligere år, og når anmeldelsesbilledet er støt stigende, så vil vores aktioner også være støt stigende, siger han.
Det er typisk i de tidlige morgentimer, mens byens borgere fortsat slumrer under dynerne, at betjente fra Københavns Politi rykker ud for at rydde lejrene.
På den måde har politiet så at sige mulighed for at tage de hjemløse gadesovere på sengen, inden de er stået op, fortæller Jacob Søndergaard.
- Vi tager ud, sådan så vi er sikre på, at der er nogen i lejeren. Derfor er vi tidligt ude. Vi er ude rigtig tidligt på morgenstunden.
Flere anmeldelser af lejre
Det store fokus på især gruppen af romaer, der tigger og bor på gaden, som på det seneste har fået politikerne på Christiansborg til at lave en række lovskærpelser, har også været med til at øge opmærksomheden på problemet.
Senest har justitsminister Søren Pape Poulsen (K) varslet, at politiet fra 1. juli skal kunne bruge såkaldte zoneforbud til at bortvise personer fra lejrene.
- Det øgede fokus gør jo, at borgerne i København er flittige til at anmelde. I kraft af det øgede fokus, så er der flere, der anmelder, og så kan vi reagere, siger Jacob Søndergaard.
Hjemløselejre er af Rigspolitiet defineret som steder, hvor "to eller flere personer uretmæssigt har taget midlertidigt eller mere permanent ophold".
Københavns Politi betegner selv lejrene som "utryghedsskabende". Ofte får politiet henvendelser fra beboere, der klager over, at grupper af især udenlandske hjemløse skaber utryghed og lever under uhumske forhold i et område, fortæller Jakob Søndergaard.
- Det, der signalerer det første utryghedsskabende element, er, at de sanitære forhold ikke er i orden, siger han og fortsætter:
- Man ligger og sover i en samlet flok, man har indrettet sig som en lejr, og man har enten madrasser eller andre liggeunderlag, tæpper og al sin bagage, siger Jakob Søndergaard som eksempel på nogle af de elementer, der skal være til stede, når politiet vælger at tage hjemløse med stationen.
141 personer sigtet for at sove på gaden
De 32 rydninger siden 1. april har i alt medført, at 141 personer er sigtet af Københavns Politi for at sove på gaden. Sidste år var det samlede antal sigtede 174.
Ved de seneste aktioner, som Københavns Politi har foretaget i maj og juni i år, har de sigtede været rumænske statsborgere.
Det er typisk mænd og kvinder, der udgør de beboere, som politiet møder under aktionerne. Kun sjældent er der børn blandt, fortæller vicepolitiinspektøren.
Det er kombinationen af flere anmeldelser fra byens borgere om lejre i gaderne, som - sammen med beføjelserne i den nye ordensbekendtgørelse - nu får politiet til at rydde flere lejre.
Hvad er succeskriteriet for Københavns Politi?
- Det er at betjene borgerne ud fra det billede, de anmelder til os.
Når I går ud og rydder en lejr, forsvinder de mennesker så fra gadebilledet?
- Jeg tror på det bedste i mennesker, og hvis man har fået at vide, at man ikke må være der, så tror jeg på, at de retter sig ind efter den melding, de har fået fra os.
Er det et spørgsmål om at stresse de hjemløse, så de finder et andet sted at være?
- Det er ikke et mål for os at stresse nogen som helst. Det er et mål for os at betjene borgerne i København ud fra det anmeldelsesbillede, vi oplever, siger vicepolitiinspektør Jacob Søndergaard.