I parker, ved motorvejsanlæg og på gader.
Seks politikredse har sidste år været vidt omkring i jagten på hjemløse, der har slået lejr.
Det viser en opgørelse fra Rigspolitiet.
I 2016 har de seks politikredse tilsammen sigtet 177 personer og ryddet 60 såkaldte 'hjemløselejre'.
Det er steder, hvor "to eller flere personer uretmæssigt har taget midlertidigt eller mere permanent ophold", skriver Rigspolitiet, som dog ikke i opgørelsen definerer, hvorvidt der er tale om udenlandske eller danske hjemløse.
29 lejre ryddet i hovedstaden
Københavns Politi stod sidste år for 29 af de ryddede lejre. Her har man samtidig sigtet 174 personer i forbindelse med rydningerne.
- Det skyldes, at vi i 2014 lavede en indsats mod de her lejre, fordi vi fik henvendelser fra borgere, der følte sig utrygge, og det reagerede vi på, siger Kjeld Farcinsen, der er sektionsleder Københavns Politi, og fortsætter:
- Strategien betød, at Københavns Politi valgte at sigte personer for overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen, Naturbeskyttelsesloven eller Straffeloven, når der var mulighed for det. Det vil sige, når de overnatter i områder, hvor det er forbudt. Denne strategi er stadig gældende og tilpasses løbende i tæt samarbejde med vores juridiske afdeling. Det er en af årsagerne til de mange sigtelser.
I alt blev der sidste år registreret 355 henvendelser eller anmeldelser om hjemløselejre hos Københavns Politi. Det drejer sig typisk om, at 6-10 personer har taget ophold i lejre, men anmeldelserne kan dog i nogle tilfælde siges at dreje sig om samme sager.
Københavns Politi har tidligere fortalt, at størstedelen af personerne i hjemløselejrene er fra Østeuropa med en overvægt af rumænske og bulgarske statsborgere. De har dog ikke villet svare på, om de sigtede er romaer.
Ingen sigtede trods 22 rydninger
Københavns Vestegns Politi står for næsten lige så mange rydninger med i alt 22 i fjor. Men i modsætning til deres nabokreds i København er der ikke blevet rejst sigtelser i nogen af sagerne. I stedet har Københavns Vestegns Politi registret og bortvist 177 personer.
Københavns Vestegns Politi har ikke ønsket at medvirke i interview om sagen, men oplyser i en e-mail til DR Nyheder, at den hidtidige praksis i forhold til hjemløselejre netop er blevet lavet om i forbindelse med en ændring af ordensbekendtgørelsen, der kom 1. april i år.
- På Vestegnen har der ikke siden 1. april været sager om hjemløselejre, men vi forventer, at den ændrede ordensbekendtgørelse vil give politiet mulighed for en mere konsekvent og effektiv indsats mod hjemløselejre, svarer politikredsen i en e-mail.
Ifølge politikredsen er der også forskel på, hvor de to politikredse typisk finder de hjemløse, der har taget ophold. Det kan også være en forklaring på, at politikredsens rydninger ikke har ført til sigtelser for blandt andet brud på ordensbekendtgørelsen.
- En mulig forklaring på praksisforskel mellem København og Københavns Vestegn er, at geografien er anderledes. Hvor hjemløselejrene i København har været i deciderede parker, hvor der i forvejen gælder et præcist ordensreglement, har hjemløselejrene på Vestegnen været placeret andre typer steder, lyder svaret fra Københavns Vestegns Politi.
Gadejurist kritiserer rydning af hjemløselejre
Maja Løvbjerg Hansen er jurist hos Gadejuristen i København, en privat organisation, der yder juridisk hjælp til udsatte og hjemløse på gaden. Hun oplever en stigning i udenlandske hjemløse, der forsøger at tjene penge i Danmark.
Men hvis man vil stoppe den udvikling, så giver det ikke nogen mening at rydde de hjemløses lejre og straffe dem med bøder, som blandt andet var praksissen i København sidste år, og som den nye ændring af ordensbekendtgørelsen giver øgede beføjelser til.
- Straf har aldrig løst sociale problemer. Vi kan ikke straffe os ud af fattigdom, der er aldrig nogen, der er blevet mindre fattige af at få en bøde.
- De fleste har et meget bestemt mål for, hvor mange penge de skal tjene, når de kommer herop. Så hvis vi går ud og tager pengene op af lommen på dem, så bliver de her endnu længere, siger hun.