Dansk politi er gået forgæves efter mulige beviser i den store terrorsag, hvor en 16-årig pige fra Kundby skal i retten til april.
Flere af hinanden uafhængige kilder siger til DR Nyheder, at politiet ikke har fået udleveret alt det materiale fra sociale medier som Snapchat, som man i efterforskningen godt kunne tænke sig.
Netop i Kundby-sagen spiller de sociale medier en central rolle, fordi den 16-årige tiltalte har været særdeles aktiv på eksempelvis Facebook, Instagram, Snapchat og Ask.fm.
Den 16-årige pige har selv lagt billeder ud på nettet, hvor hun viser, at hun er aktiv på Snapchat.
Trak sagen i langdrag
Siden januar sidste år har den 16-årige pige siddet varetægtsfængslet. I sagen sad også en 25-årig mand varetægtsfængslet i 13 måneder, indtil han den 10. februar blev løsladt.
Og netop politiets interesse i at få udleveret materiale fra både hans og Kundby-pigens sociale medier-konti har været med til at trække varetægtsfængslingerne i terrorsagen i langdrag.
Da den 25-årige mand blev løsladt, lød det fra Anklagemyndigheden, at det havde taget lang tid at få et samlet billede af hans rolle, fordi politiet skulle have oplysninger fra udlandet:
- Blandt andet har politiet indhentet elektroniske oplysninger fra udlandet for at få afsøgt alle hjørnerne af den meget alvorlige mistanke mod ham, sagde statsadvokat Lise Lotte Nilas.
Anklager i sagen Peter Ahleson ønsker ikke at kommentere, hvor vidt dansk politi har fået, hvad de ønskede.
- Jeg vil ikke kommentere på sagens oplysninger. Det er der flere grunde til. For det første kører sagen for lukkede døre, så jeg er afskåret fra at kommentere det, og for det andet, så synes jeg også, at sagens beviser skal føres i retten, når den tid kommer, siger Peter Ahleson, senioranklager i Midt- og Vestsjællands Politi.
Udleverer nogle data
Hos Midt- og Vestjællands politi, som har efterforsket sagen, ønsker man heller ikke at kommentere, hvilke amerikanske sociale medie-virksomheder, der har leveret materiale til brug som beviser i sagen, som starter i retten i Holbæk til april.
De fleste sociale medie-virksomheder udgiver dog såkaldte gennemsigtighedsrapporter, som giver et fingerpeg om, hvor meget der bliver udleveret til danske myndigheder.
I det første halvår af 2016 anmodede danske myndigheder om oplysninger hos Facebook 34 gange. Og i 47 procent af tilfældene har Facebook efterkommet ønskerne. Til sammenligning har Facebook sagt ja til amerikanske myndigheder i otte ud af 10 tilfælde.
Hos Apple har danske myndigheder bedt om oplysninger 55 gange og fået "ja" i 80 procent af tilfældene.
Og ser man på samme opgørelse hos Snapchat, så bad dansk politi om oplysninger to gange i første halvår af 2016 omhandlende i alt tre konti og fik ja fra den amerikanske billedtjeneste den ene af gangene.
Snapchat har over for DR Nyheder ikke ønsket at kommentere, hvorfor de har afvist anmodninger om at udlevere materiale til danske myndigheder. De ønsker heller ikke at oplyse, om det er sket med henvisning til beskyttelse af deres brugere.