Politiet bliver også efterforsket: Vi skal kunne tåle at blive kigget over skulderen

Skal du til afhøring hos ’Dupperne’?

Sådan lyder det, når en politibetjent spørger en kollega om en sag, hvor en borger har klaget over politifolk i tjeneste.

DUP er i daglig tale forkortelsen for Den uafhængige Politiklagemyndighed, som efterforsker samtlige klager over politifolk på arbejde.

I DR2-programmet 'Indefra med Anders Agger' er seerne med, når efterforskningschef Niels Raasted tager til København, hvor politiet har ramt en mand med et skud i skulderen og et i låret, efter at manden trak et skydevåben og truede politibetjentene.

I videoen nedenfor afhører Niels Raasted et vidne, der så manden med et skydevåben.

DUP og Niels har fulgtes af siden 2012

DUP, der er en selvstændig myndighed, har eksisteret siden 2012, og den hører under Justitsministeriet.

Niels Raasted, der kom fra en stilling som vicepolitikommissær hos Rigspolitiet, har været med fra begyndelsen og dermed været med til at bygge enheden op, ansætte medarbejdere og leve med i den pionerånd, som næsten altid er forbundet med noget nyt. Her fem et halvt år senere gør han status.

- Nu er pionertiden udskiftet med drift og videreudvikling. Da DUP åbnede i 2012, var der fire ansatte på lønningslisten, jeg forventede med tiden, at medarbejderstaben blev øget til omkring otte, siger Niels Raasted, der begyndte på Politiskolen i 1984.

DUP har nu 12 medarbejdere. De er tidligere efterforskere hos politiet, jurister og sekretærer fra advokatkontorer eller anklagemyndigheder.

Tibetsagen har fyldt halvandet år af DUP's liv

I sin tid som efterforskningschef hos DUP er der især to emner, som fylder i Niels Raasteds arbejdsliv. Det ene er Tibetsagen.

Sagen har krævet mange ressourcer og opmærksomhed. Tre efterforskere fra DUP har arbejdet med sagen i halvandet år, og 414 personer er i alt blevet afhørt.

Hertil kommer gennemgang af store mængder politirapporter, radiokommunikation, videooptagelser og dokumenter fra både Polititiets Efterretningstjenste, Rigspolitiet og Justitsministeriet, tilføjer Niels Raasted.

- Det var soleklart for mig, at vi skulle dedikere kræfter til den sag. En efterforsker kan normalt godt efterforske 10-15 sager på én gang. Det gik ikke her. Tibetsagen har fyldt halvandet år af DUP's og i mit liv.

Et andet emne, som fylder i efterforskningschefens liv, er, når DUP-medarbejdere skal anholde politifolk.

- Det er altid dramatisk, når politifolk bliver anholdt. Men det er sket 8-10 gange, i løbet af den tid DUP har eksisteret, fortæller han.

DUP dækker hele landet

Hver eneste gang en borger kommer alvorligt til skade eller dør i politiets varetægt, skal DUP efterforske sagen. Det sker blandt andet, når DUP rykker ud til skudsager uafhængigt af politiet, forklarer Niels Raasted.

- Det er ligegyldigt, hvor i landet det er. Vi har en vagtordning, hvor en medarbejder har vagten en uge ad gangen og har en tjenestebil med hjem, så han eller hun kan køre direkte hjemmefra og ud til gerningsstedet.

- Nogle gange kører jeg også selv til stedet. Det afhænger af sagens omfang.

Skudsagen fra Aalbæk

Således kørte Niels Raasted selv i en DUP-bil til Aalbæk i Nordjylland en kold januardag i 2013. Her havde politiet skudt en norsk narkosmugler, som døde af sine skader.

DUP sendte yderligere to efterforskere op til den lille by, der ligger ud til Kattegat.

Niels Raasteds opgave var blandt andet at lave et afhøringstema med fokus på, hvad efterforskerne skulle spørge om, forklarer han.

- Vi tog udgangspunkt i bådenes placering og også personernes placering på bådene, husker han.

- Som efterforsker skal jeg være rigtig nysgerrig og se, hvor der er efterladt spor. Mit ansvar er at sikre, at de rigtige ting bliver afdækket og gjort.

I Aalbæk-sagen skulle der også findes spor på havbunden.

Efterforskerne skal i sådan en sag så tidligt som muligt få afklaret, hvilken rolle politiet har haft i sagen, og få gennemført afhøringer. De anvendte våben skal sikres, og der skal tilkaldes en våbentekniker til at lave en teknisk undersøgelse.

Når der er tale om en død person, skal DUP også kræve obduktion og underrette de pårørende.

Statsadvokaten bestemmer

Når efterforskerne er færdige med at efterforske en sag, gennemgår juristerne efterforskningen, og DUP skriver og sender en redegørelse til statsadvokaten.

Det er statsadvokaten, som tager stilling til, hvad der videre skal ske. For eksempel at rejse sager mod polititjenestemænd. Polititjenestemænd dækker alle grader lige fra politibetjent over politikommissær til politidirektør.

- Uafhængighed er en stor del af vores DNA

Når Niels Raasted får spørgsmålet, om hvilken betydning DUP har for danskerne, lyder svaret prompte:

- Som borger har du en sikkerhed for, at klagerne over politiet bliver set på uafhængigt af politiet.

- Netop uafhængigheden er en stor del af vores DNA sammen med faglighed og saglighed.

Og efterforskningschefen tøver heller ikke, når han skal svare på, hvilken betydning DUP har for politiet.

- Langt hen ad vejen har politiet ikke noget imod at blive kigget over skulderen. Anholdelser og det at dæmpe gemytterne med magtanvendelse kan ikke altid gøres elegant.

DUP skal passe til udviklingen

Niels Raasted er sikker på, at DUP forsat har en fremtid, men myndigheden skal videreudvikles.

- Der vil altid være behov for en instans som DUP i et land med demokrati. Hvis instansen ikke er der, har borgerne ikke mulighed for at stille politiet til ansvar for noget, de gør i tjenesten, siger han.

DUP skal tilpasse det, som sker i samfundet. Så hvis der for eksempel kommer flere ansatte i politiet, så skal politiklagemyndigheden kunne følge med.