Bunken af regninger, som Gældsstyrelsen sender til personer i udlandet, vokser og vokser.
Antallet af skyldnere, der er rejst ud af Danmark eller som bor på en ukendt adresse, er steget fra omkring 120.000 personer i 2018 til 167.000 personer i det første halvår af 2023.
Det viser en aktindsigt, som P1 Morgen har fået fra Gældsstyrelsen.
Langt størstedelen af dem, der skylder penge til det offentlige - 134.000 personer - er fra udlandet, mens de resterende 33.000 personer er danske statsborgere.
De nationaliteter, der topper listen over forgældede personer, er polakker, rumænere og litauere. Herefter følger tyskere og svenskere, oplyser Gældsstyrelsen.
Hullet i statskassen er også blevet større. Samlet set er gruppens misligholdte gæld til det offentlige siden 2018 steget støt fra 13,4 milliarder kroner til 16,5 milliarder. Det er det højeste beløb nogensinde.
- Jeg har ikke et bud på, hvorfor tallet er stigende, men det er klart, at det da bekymrer mig som skatteminister, at folk ikke betaler deres penge, siger skatteminister Jeppe Bruus (S).
Gældsstyrelsen oplyser, at det i 2022 lykkedes at få omkring 400 millioner kroners gæld til staten hjem fra udlandet.
Embedsværket er sat i sving
Vi har hørt historien om den ubetalte gæld flere gange før. Og Jeppe Bruus er langt fra den første skatteminister, der forholder sig til problematikken.
Blandt andet har DR flere gange berettet om problemer med at inddrive SU-gæld fra udenlandske studerende.
Misligholdt gæld fra udlandet - som udover SU tæller alt fra fartbøder til ubetalt skat - har været en hovedpine for skiftende skatteministre. Og den nuværende vil da heller ikke love, at han formår at knække koden.
- Jeg har bedt systemet om at præsentere en strategi på det her område. Men jeg er også nødt til at være ærlig og sige, at det er svært, siger Jeppe Bruus.
Lokale inkassofirmaer kan hjælpe
Claus Spedtsberg har et bud på, hvordan staten kan få nogle af pengene tilbage. Han er formand for Dansk Inkasso Brancheforening, der repræsenterer firmaer, som arbejder med at inddrive gæld. Og han mener, at vi bør skele til vores nabo Sverige.
Her benytter myndighederne sig af lokale kræfter i de lande, som de efterlyser penge fra borgere i. Præmissen er bare, at inddrivelsen skal følge de lokale lovgivninger.
Når de svenske myndigheder eftersætter SU-gæld i Danmark, samarbejder de enten med danske inkassobureauer eller advokater, som har adgang til informationer fra CPR-registret, fra domstole og forskelligt andet, forklarer han.
- Sådan kan man følge de regler, der er, og benytte sig af de lokale kanaler. Det er dybest set den vej, Gældsstyrelsen bør gå, siger Claus Spedtsberg.
Gældsstyrelsen samarbejder allerede med flere af de lande, hvor skyldnerne bor. Blandt andet er der lavet aftaler i EU-regi med Polen, Rumænien og Litauen, så lokale myndigheder kan bistå med gældsinddrivelsen.
Sværere er det, når den gældstyngede borger bor udenfor Europas grænser.
Det er også en af grundene til, at det ifølge inkassoformanden kan blive svært at få alle 16,5 milliarder kroners gæld tilbage til Danmark.
- Uanset om det er en milliard, to milliarder eller tre, der kommer tilbage, er det noget, der har et væsentligt bidrag. Det er bedre, end ikke at gøre noget, for så er vi sikre på, at vi ingen penge ser, siger Claus Spedtsberg.
'Vi kan ikke sende skattemedarbejdere til Polen'
Tilbage hos skatteministeren er der ikke meget optimisme at hente. Han understreger igen og igen, at det er en svær manøvre at få gælden hjem, for "vi kan ikke bare sende en bil med skattemedarbejdere til Polen", som han siger.
- Jeg kan ikke love, at vi nedbringer beløbet markant, for når jeg kigger tilbage på, hvad mine forgængere har arbejdet med, så er det ikke lykkedes dem, siger han.
Den udlægning køber skatteordfører for Danmarksdemokraterne dog ikke. Han understreger, at det "er den til enhver tid siddende skatteministers ansvar" at få nedbragt gælden.
- Jeg er helt med på, at vi hverken kan sende skatteministeren eller hans departement på røverjagt i Polen og omegn, men det ændrer ikke på, at vi ikke bare kan sidde her og se, at gælden stiger med en milliard om året, siger han.
Skibby vil arbejde for, at der bliver stillet hårdere krav til lande som Polen, eksempelvis før studerende kan komme til Danmark og få SU, siger han i P1 morgen.
Sigurd Agersnap, som er skatteordfører for SF og næstformand i Folketingets skatteudvalg, peger på, at kræfterne skal bruges på de største skyldnere. Det samme gælder for gælden blandt herboende danskere, som er på knap 150 milliarder kroner, siger han.
- Der, hvor der også er økonomi i det, og hvor det giver mening for den danske stat, er at gå efter dem, der skylder rigtig mange penge, først. Når der er så stor en gæld – både blandt dem, der er rejst ud, og dem, der er herhjemme – så er der også nogle, der skylder rigtig meget, siger han.
Skatteministeriet oplyser, at der er nedsat en arbejdsgruppe med de øvrige nordiske lande, der skal se på at udvide samarbejdet om gældsinddrivelse.