Udover forligsmanden og hendes nærmeste medarbejdere er der ingen der kender den præcise grund til, at der søndag aften blev ringet til pause i Forligsinstitutionen.
Men parterne blev sendt ud i natten, og der stod flere af dem så og havde svært ved at forklare, hvorfor de var på vej hjem i seng i stedet for til forhandlingsbordet.
- Vi er lige så overraskede, som jeg tror, at pressen er, lød det fra FOA’s formand, Dennis Kristensen.
Formanden for Lærerforeningen, Anders Bondo Christensen, var ikke mindre forundret over den drejning, som aftenen pludselig havde taget.
- Jeg ved ikke, om man kan se det i mit ansigtsudtryk, men jeg er meget forvirret. Vi har siddet derinde en hel dag, og så får vi pludselig at vide, at nu sker der ikke mere, og nu skal vi gå hjem.
Sovepose og tandbørste
Overraskelsen skyldtes også, at forligsmand Mette Christensen havde bedt parterne dukke op til weekendens forhandlinger med sovepose og tandbørste under armen.
- Det var jo et meget klart signal til os alle sammen om, at det var nu og i bliver ikke sluppet ud, før vi er færdige, som Anders Bondo Christensen udtrykte det.
Når forligsmanden alligevel vælger at sende parterne hjem i seng, kan det derfor tolkes på to forskellige måder, mener DR’s økonomikorrespondent, Casper Schrøder.
- Den gode lyder, at forhandlerne gennem weekenden har brugt time efter time på at vente, mens papirer er kørt frem og tilbage mellem de forskellige områder. Det har været en langsommelig proces med store mængder ventetid for mange mennesker. Også langsommere og mere besværlig, end mange havde ventet.
- Derfor er det nu naturligt af praktiske hensyn at bryde forhandlingerne op. Folk kan komme hjem og sove og få taget et bad. Der er simpelthen ingen grund til at de sidder der, når ventetiden er så lang.
Alvorligt krisetegn?
Omvendt kan det også være udtryk for, at ideen om forhandlingsfællesskabet, hvor både kommuner, regioner og stat forhandler side om side på Sankt Annæ Plads i Forligsinstitutionen, har lidt skibbrud, mener Casper Schrøder.
- Den onde lyder, at det her kan være et alvorligt krisetegn. Forligsmanden lagde op til, at nu skulle alt afgøres i ét hug, men det er blevet en fiasko, og derfor må man prøve noget nyt.
- Forhandlerne sendes hjem, og man vender tilbage til udgangspunktet med opdelte forhandlinger for igen at forsøge at skabe et resultat på den måde. Nogen oplever det helt klart, som at gå i ring i en ørken, siger han.
De statslige parter skal samles igen for at fortsætte forhandlingerne klokken 14 mandag, mens de kommunale og regionale parter først er indkaldt til klokken 10 tirsdag formiddag.