Det vækker glæde på Christiansborgs gange, at den færøske regering vil begrænse adgangen for russiske skibe i færøske havne.
Den færøske regering vil begrænse russisk aktivitet så landets skibe, der har fanget fisk i internationalt farvand, ikke længere kan omlaste deres fangst på Færøerne.
Kun russiske fiskefartøjer med tilladelse til at fiske i færøsk farvand som en del af fiskeriaftalen mellem Færøerne og Rusland må fortsat anløbe og omlaste i færøske havne.
- Signalet om at der er noget, der skal ændres, det er jeg glad for, siger Søren Pape Poulsen, der er formand for Konservative.
Samme toner lyder fra Venstres Michael Aastrup Jensen, der er partiets Færøerneordfører.
- Det er et rigtig gode skridt, Færøerne tager ved at lukke mere og mere ned for adgangen af russiske skibe. Det vil både hjælpe i forhold til det økonomiske pres mod Rusland og gøre det sværere for Rusland at spionere mod Færøerne, siger han.
Også Radikale Venstre er glad for, at den færøske regering vil begrænse russisk aktivitet i landets havne.
- Jeg har længe håbet, at de færøske myndigheder ville tage en beslutning af den her karakter, så det er jeg meget tilfreds med, siger partiets politiske leder, Martin Lidegaard.
I et skriftligt svar til DR kalder udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) det for afgørende, at landene på tværs af Kongeriget fasholder presset på Rusland.
- Derfor er jeg glad for, at Færøerne ved krigens udbrud har udtrykt klar fordømmelse af Ruslands ageren og har iværksat sanktioner. Det er positivt, at Færøerne nu har varslet en udvidelse af sanktionerne, skriver Lars Løkke Rasmussen i sit svar.
Spionagetruslen
I forbindelse med dokumentarserien 'Skyggekrigen' afslørede DR, SVT, NRK og YLE, at to russiske fiskeskibe i årevis kan have sejlet rundt i Færøerne og lagt til i færøske havne med et andet motiv end blot at fiske.
De to skibe sejlede i november sidste år fra Færøerne til havnebyen Kirkenes i Norge, hvor politiet under et rutinetjek fandt ud af, at de to skibe havde andet end fiskeudstyr ombord.
På skibet fandt politiet nemlig militære radioer, og derfor kan skibene have udført spionage.
Ifølge Søren Pape Poulsen er det afgørende, at det ikke sker.
- Jeg vil selvfølgelig gerne se den endelige udmøntning, så jeg er sikker på, at der ikke er kommercielle skibe fra Rusland, der ligger til med militært aflytningsudstyr her i Rigsfællesskabet, siger han.
Fra Socialdemokratiet vil ordfører for Færøerne, Anders Kronborg, ikke blande sig i en sag, der alene er op til de færøske politikere at beslutte.
- Jeg hæfter mig ved, at der er en beslutningsproces i gang, og så skal jeg hverken kortslutte eller ødelægge en proces ved at blande mig i et område, som er hjemtaget på Færøerne, siger han.
Kontroversiel fiskeriaftale med Rusland
Dagens melding fra den færøske regering var også, at man senest til efteråret tager stilling til, om man vil forlænge sin fiskeriaftale med Rusland til også at gælde i 2024.
Fiskeriaftalen mellem Færøerne og Rusland er en form for byttehandel:
Fiskeriaftalen med Rusland går helt tilbage til 1977 og er blevet genforhandlet hvert år. Men efter Ruslands invasion af Ukraine har aftalen været heftigt diskuteret og mødt modstand både fra oppositionen, internt i den færøske regering og fra danske politikere.
Aftalen betyder, at Rusland giver Færøerne en kvote til at fiske hovedsageligt torsk i Barentshavet, mens russiske skibe primært kan fiske blåhvilling i færøsk farvand og omlaste fangsten i færøske havne.
Aftalen har partiet Javnaðarflokkurin, der i dag har regeringsmagten i landet, også tidligere været skeptisk over for. Alligevel endte partiet i november med at bakke op om at forny aftalen.
Hvilken betydning dagens udmelding fra den færøske regering får i forhold til den aftale, vil paritets folketingsmedlem i Danmark, Sjúrður Skaale, ikke gisne om.
- Nu har man sagt at de skibe, der ikke er en del af fiskeriaftalen, udelukker vi. Faktisk fisker størstedelen af skibene i Færøerne ikke i færøsk farvand, men i internationalt farvand.
- Hvilken konsekvens det får, ved jeg ikke. Nu ser man på fiskeriaftalen senere i år, jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske, siger Sjúrður Skaale.
Han slår fast, at begrænsningen af russiske skibe sker som en direkte konsekvens af Ruslands krig mod Ukraine.
I næste uge skal den danske, færøske og grønlandske regering mødes til rigsmøde i Nuuk. Ifølge Michael Aastrup Jensen er det en god lejlighed til at diskutere spionagetruslen mod Rigsfællesskabet.
- Der vil vi få lejlighed til at gå mere i detaljer med det, siger han.