De kan ikke sproget, de er bange for blive efterladt alene og nogle gemmer sig, når de ser flyvere på himlen eller hører sirener.
Mange af de flygtningebørn, der kommer til Danmark i år, har meget svært ved at falde ind i en dansk børnehave- eller vuggestuehverdag.
I år kommer der særligt mange flygtningebørn ud i børnehaver og vuggestuer og derfor kræver pædagogernes fagforening, BUPL, at pædagogerne skal have flere redskaber til at håndtere flygtningebørnene.
- Det mener jeg er helt afgørende. For selvom pædagoger ved meget, så er det at arbejde med traumatiserede flygtninge ikke noget, der sker for pædagoger hver dag, siger Birgitte Conradsen, næstformand i BUPL
Hun ønsker også flere penge til de institutioner, der skal tage imod flygtningebørn.
En fjerdedel sender ekstra ressourcer
Halvdelen af kommunerne har en eller flere institutioner, der i år vil modtage flygtningebørn for første gang. Det viser en rundspørge, som DR Nyheder har lavet.
Forklaringen er, at stor gruppe af flygtninge er flyttet fra asylcentrene og videre ud i kommunerne: 5584 i år og 6048 i 2014. Samtidig får en stor del af de flygtninge deres børn og ægtefæller familiesammenført til Danmark.
Men det er kun 25 kommuner, der afsætter flere ressourcer til opgaven med at tage imod flygtningebørnene. (11 har svaret ’Ved ikke’ eller har ikke svaret på spørgsmålet).
- Det synes jeg faktisk er katastrofalt. Det her kræver altså, at man har en plan. At pædagogerne ved hvad der forventes af dem, og at der er tid og rum til de her opgaver, siger Birgitte Conradsen.
- Institutioner bør samarbejde
Rene Gotfredsen Nielsen, der er formand for den kommunale Børne- og Kulturchefforening, mener ikke, at der nødvendigvis skal flere penge til for tage godt imod flygtningebørnene.
- Selve det at tilføre ressourcer tror jeg er noget, man er nødt til at være opmærksom på ude i de enkelte kommuner, i forhold til det system man har i forvejen, siger han.
Han peger på, at institutionerne bør samarbejde og arbejde sammen med kommunernes integrationsafdelinger om opgaven.
Pædagogernes fagforening mener, at opgaven med at tage imod den nye gruppe af flygtningebørn vil gå ud over pædagogernes øvrige arbejde.
- Normeringerne i daginstitutionerne er pressede i forvejen. Og her får vi en gruppe børn, som man skal arbejde meget målrettet med og meget intenst. Så hvis der ikke bliver tilført ekstra ressourcer, kan man ikke løfte den opgave, siger Birgitte Conradsen.
Pædagoger kan ”næsten det hele”
Flygtningebørnene har brug for pædagoger, der tør tage fat på de traumer, de måske kommer med.
- Hvis ikke de handler, så er konsekvenserne jo, at børnene får meget svært ved at falde til i daginstitutionerne. Og på længere sigt får vi nogle børn, som trives dårligt, siger Mette Blauenfeldt, der er leder af Center for Udsatte Flygtninge.
Ifølge Mette Blauenfeldt kan pædagogerne næsten alt det, der skal til, for at hjælpe flygtningebørnene – men mangler ofte den sidste viden.
- Pædagoger er uddannede til at se, om børn har det godt, og det kan de også se på flygtningebørnene. Men de skal have en tryghed i, at de godt kan handle, også selvom de kommer lige fra en krig i Syrien, siger hun.
Rene Gotfredsen Nielsen mener, at de enkelte børnehaver og vuggestuer kan lære meget af hinanden.
- Institutioner, som ikke er vant til at få flygtningebørn, må tage ud og besøge de institutioner, som er vant til det, og få en god snak med personale og ledelse om, hvordan de gør.