De børn, der for øjeblikket kommer som flygtninge til Danmark, skal hurtigt ud og begå sig sammen med de danske børn i vuggestuer og børnehaver.
Det betyder, at institutionerne skal vænne sig til at tage i mod børn, der kommer med nogle helt andre forudsætninger, end dem, de er vant til.
Og der kommer mange: Halvdelen af kommunerne har institutioner, der for første gang i år modtager flygtningebørn, viser en rundspørge, som DR Nyheder har lavet.
En af dem er Børnehaven Lilleskov i Korsør.
- Den største udfordring er faktisk kommunikationen. Det er den sproglige barriere. Vi kan simpelthen ikke kommunikere med dem med det talte sprog, fortæller leder Hanne Clausen.
Og den sproglige barriere gør det ikke nemmere at dulme den angst, børnene oplever, når deres forældre afleverer dem. I et fremmed og uprøvet land, hvor de ikke kan sproget.
- Vi kan jo se angsten åbenlyst i deres ansigt, når de bliver forladt af mor eller far, der siger farvel. Og vi kan jo ikke kommunikere, at de kommer igen, siger Hanne Clausen.
Gemmer sig for fly og sirener
I løbet af de første syv måneder af 2015, har 5584 mennesker fået flygtningestatus, og er flyttet fra asylcentrene og ud i kommunerne.
Det er en stor stigning i forhold til sidste år, hvor kommunerne tog imod 6048 i løbet af hele året.
Og når der samtidig er mange flygtninge, der får familiesammenføring, er resultatet, at daginstitutionerne skal tage langt flere flygtningebørn. Særligt fra Syrien, hvor den brutale borgerkrig har sat sig spor i mange børn.
Det kan blandt andet mærkes, når der er fly på himlen eller sirenerne skal afprøves nær Børnehaven Lileskov.
- De bliver rigtigt bange og ryger ind og lukker alle døre. Det var vi faktisk ikke opmærksomme på til en start, så det er noget, vi har lært, at sådan nogle lyde skal vi være opmærksomme på, siger Hanne Clausen.
Pædagoger kan det meste
At tage imod flygtningebørnene er en krævende opgave for pædagoger, der aldrig har prøvet noget lignende.
- Det har været en udfordring. Vi har været nødt til at pædagogikke os ud af nogle ting, siger børnehaveleder Hanne Clausen og fortsætter:
- Jeg synes, vi er på øvebane.
Men det er vigtigt at pædagogerne bevæger sig ud på den ’øvebane’, mener Mette Blauenfeldt, der er leder af Center for Udsatte Flygtninge.
Når pædagogerne bliver utrygge, kan de være tilbøjelige til ikke at gøre noget – for ikke at gøre noget forkert. Men det er som regel værre end at prøve sig lidt frem, siger hun.
32 kommuner har arrangeret mere uddannelse til de pædagoger, der skal tage imod flygtningebørnene, og 25 kommuner har bevilget ekstra økonomiske ressourcer specifikt til flygtningebørnene.
Noget, som pædagogernes fagforening, BUPL, ønsker sig meget mere af.
- De har brug for ekstra ressourcer ude i institutionerne. De har brug for viden, de har brug for en plan over, hvad der skal foregå, og de har brug for tid til at samarbejde med andre faggrupper omkring børnene, siger næstformand Birgitte Conradsen.
Mandsopdækning
I Børnehaven Lilleskov sætter de en pædagog af til at være sammen de flygtningebørn, der lige er kommet til.
- Det betyder faktisk, at vi er nødt til at have en voksen på sådan et nytilkommen flygtningebarn hele tiden. Vi er nødt til hele tiden at guide barnet i den samling, barnet nu er i.
Børnehaven Lilleskov har også forsøgt sig med at have moderen til et nytilkommet flygtningebarn i praktik i en periode, for at hjælpe barnet godt i gang.