27 danskere døde sidste år, mens de ventede på et nyt organ. Og nogle af dem kunne muligvis have fået en transplantation, hvis danske hospitaler var ligeså gode til at sikre organer fra døde patienter, som hospitalerne i resten af Norden.
For selvom der har været en lille, fremgang i Danmark de seneste par år, så udnyttede vi i 2015 - for femte år i træk - færre døde donorer end Norge, Sverige og Finland målt på indbyggertal.
Det viser den seneste statistik fra Scandiatransplant, der er et samarbejde mellem 10 organcentre i Norden.
Danmark i bunden
Hver død donor indeholder potentielt organer nok til at redde op til syv liv. Sidste år udnyttede danmark organer fra i alt 85 døde patienter, og når man omregner det til udnyttede antal donorer per en million indbyggere, ligger Danmark i bunden i en sammenligning med vores nordiske naboer.
Potentielle donorer behandles ikke korrekt
Men en praksisændring kan faktisk sikre, at antallet af udnyttede, døde organdonorer øges med helt op til 50 procent, vurderer Helle Haubro, leder af Dansk Center for Organdonation, en statsfinansieret enhed, der arbejder for at optimere udnyttelsen af organer.
- Vi ser, at patienter, som kan blive donorer, ikke altid indlægges på en intensivafdeling og respiratorbehandles, når hjernedøden indtræder. Og det er afgørende for, om organdonation kan blive en mulighed, siger hun.
Helle Haubro bygger sin vurdering på en undersøgelse fra Aalborg Universitetshospital, som viser, at potentielle donorer ikke altid behandles korrekt:
Vejrtrækningen hos hjernedøde, potentielle donorer skal holdes i gang, for at organerne kan bruges til en transplantation. Men resultaterne fra Aalborg viser, at der i løbet af en et-årig periode var 38 ud af 85 potentielle donorer, der døde uden for en intensivafdeling, hvor man ellers har mulighed for at holde organerne i live ved hjælp af en respirator.
Den manglende indlæggelse betød, at de potentielle donorer ikke kunne bruges og gik tabt.
Det kan koste liv
Samtidig viser undersøgelsen, at der over en to-årig periode var organer fra syv potentielle donorer, der gik til spilde, fordi man ikke fulgte gældende retningslinjer og sikrede de potentielle donorers luftveje ved hjælp af såkaldt intubation allerede inden, de blev bragt på hospitalet.
- I alleryderste konsekvens kan det jo føre til, at de patienter, som står på venteliste til et nyt organ, ikke når at få det og dør, siger Helle Haubro.
Sundhedsstyrelsen opfordrer regioner til at følge retningslinjer for organdonation
Som en konsekvens af undersøgelsen sendte Sundhedsstyrelsen i september et brev til samtlige regioner. DR er i besiddelse af brevet, som indeholder en række anbefalinger til, hvad regionerne skal gøre for at sikre, at donorpotentialet bliver udnyttet bedst muligt.
For eksempel anbefaler styrelsen i brevet, at hospitalerne har fokus på at skabe kapacitet på intensivafdelingerne til behandling af potentielle organdonorer, og at det sikres, at hospitalerne følger ”Best Practice for Organdonation”.
DR har af flere omgange været i dialog med Sundhedsstyrelsens presseafdeling for at få en uddybning af brevet. Men styrelsen har afslået at stille op til med henvisning til travlhed og sygdom blandt de ansatte.
Du kan læse hele brevet til regionerne her:
Brev fra Sundhedsstyrelsen til regionerne
Overlæge: Derfor går det galt
Kirsten Møller er overlæge og professor på Neurointensivafsnittet på Rigshospitalet. Her ser hun ofte patienter med dødelige hjerneskader, som kan være potentielle donorer. Hun siger, at pladsmangel på intensivafdelingen indimellem er forklaringen på, at der går oganer tabt.
Men berøringsangst over for pårørende og vanetænkning hos nogle læger spiller også en rolle.
- Vi er alle sammen primært uddannet til at behandle den patient, vi har foran os. I det øjeblik, patienten bliver potentiel organdonor og skal bruges til at behandle andre patienter, skifter patienten fra at være målet til at være midlet til at redde andre patienter. Og det er rigtigt svært for mange læger at lave det skift og skulle tage de svære samtaler med de pårørende.
Patientforeninger ærgrer sig over spildt donor-potentiale
Hos Hjerteforeningen er formand Anne Kaltoft ikke tilfreds med, at potentielle donorer ikke behandles korrekt.
- Når så mange danskere har givet tilladelse til, at deres organer må bruges, så er det rigtigt ærgerligt, at vi ikke optimerer systemet sådan, at vi får alle potentielle organer til rådighed, siger hun.
Udover sin formandstitel er Anne Kaltoft ledende overlæge på Aarhus universitetshospital, og hun mener, at ansatte i sundhedssystemet generelt skal være mere opmærksomme på, at døde patienter har potentialet til at redde andres liv.
- Det skal vi være helt fra eksempelvis trafikskadestedet og ind gennem behandlersystemet og ind på hospitalerne. Der skal vi alle sammen blive bedre til at tænke over: Kunne det her være en potentiel donor?
Hos Nyreforeningen hæfter formand Jan Rishave sig ved, at der trods alt er sket fremskridt i Danmark de seneste par år. Men han er heller ikke tilfreds med, at Danmark halter efter de nordiske naboer, samtidig med, at der er nyrepatienter, som dør på venteliste.
- Det er ikke godt, at vi ikke udnytter alle dem, der er. Det ville være en fantastisk ting, hvis der lige pludselig kom 50 procent flere, for så behøvede vi ikke transplantere særlig mange fra levende, siger Jan Rishave.
Danske Regioner: Færre skal dø på venteliste
Hos Danske Regioner anerkender formand for Sundhedsudvalget, Ulla Astman, at Danmark skal udnytte potentialet blandt døde donorer bedre.
Derfor tager hun anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen alvorligt. Det betyder blandt andet, at der nu kommer mere fokus på, om en patient er potentiel donor, allerede når ambulancen ankommer til et ulykkested.
- Vi ønsker alle sammen at øge antallet af organdonationer, så der ikke er så mange, der dør på en venteliste, mens de venter på et organ, siger Ulla Astman.
Mere plads på intensiv
Men det betyder også, at kapaciteten på intensivafdelingerne kan blive udvidet.
- Hvis der er behov for yderligere kapacitet, ser vi selvfølgelig meget positivt på det, fordi vi alle sammen har interesse i at redde så mange som muligt.
- Men det må ikke være således, at en potentiel organdonor skubber en i øvrigt behandlingskrævende patient væk fra den plads, vedkommende allerede har på en intensiv afdeling, tilføjer Ulla Astman.
Regionerne skal inden september 2016 give en melding til Sundhedstyrelsen om, hvad de har tænkt sig at gøre for at forbedre udnyttelsen af donorpotentialet. Ulla Astman siger til DR, at hun forventer, at de nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen kan bringe Danmark op på niveau med Norge.
https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1116690758381447