Da Mie Sloth Øbro var 12 år gammel, mistede hun sin mor, der døde af en hjerneblødning.
Moren havde inden sin død taget stilling til, at man gerne måtte bruge hendes organer til donation, hvis det var muligt.
Derfor var der ingen tvivl for familien, da lægerne havde erklæret moren hjernedød og spurgte, om organdonation var en mulighed.
Donation gjorde sorgen lettere
Morens hjerte, lunger og nyrer blev taget ud til organdonation, og tanken om, at organerne kan have reddet liv, gør tabet en smule lettere for nu 22-årige Mie Sloth Øbro.
- Det har i hvert fald hjulpet mig meget at vide, at min mors død kunne føre til noget, der er rigtig godt for andre, fortæller hun.
Organspild er tragisk
Mie Sloth Øbro er fulgt i sin mors fodspor og har sagt ja til organdonation. Derfor bliver hun ked af det, når hun hører, at organer fra døde donorer i nogle tilfælde går til spilde.
- Når jeg har taget den her beslutning om organdonation, så er det jo ikke for sjov. Det, at man faktisk kan redde menneskeliv på den her måde, er enormt stort, og hvis det ikke bliver gjort, synes jeg, at det er dybt tragisk, forklarer hun.
Organdonation sidste ønske
Mie Sloth Øbro håber, at vi i Danmark bliver bedre til at udnytte organer fra døde donorer, så beslutningen ikke er forgæves. Hvis hun selv skulle dø pludseligt, ønsker hun også at hun kan hjælpe folk, der venter på et nyt organ.
- Jeg synes, det er enormt vigtigt, at vi er der for hinanden, og det sidste, jeg kan gøre i mit liv, er at give mine organer væk.